Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Dansk Design Festival starter i dag og på mandag uddeles Danish Design Award. Designervirksomheden Fjords direktør Katrine Rau står bag uddelingen af særprisen for ekstraordinær visionært design. Du kan her læse et interview med hende.

I dag starter Dansk Design Festival, der er et nyt initiativ af Dansk Design Center, Design denmark, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Designmuseum Danmark, northmodern, Københavns Kommune og Kolding Kommune

En af de store begivenheder på festivalen, der løber til 9. juni, er Danish Design Award på mandag den 8. maj.

Der er 18 kategorier ved Danish Design Award (se dem nederst). Særprisen Visonary Concepts, som gives for ekstraordinær visionært design uddeles af direktør for designvirksomheden Fjord Copenhagen, Katrine Rau sammen med kronprins Frederik.

I den anledning har kommunikationschef i Dansk Design Center Peter H. Kamph stillet Katrine Rau fire spørgsmål:

Katrine Rau fra Fjord Copenhagen.

Hvordan engagerer du dig selv med det visionære i dit arbejde som designer?

At arbejde visionært er en stor del af selve det, designere gør. Det handler om at forestille sig det, der kunne blive mulige fremtider. Meget ofte har vores projekter i Fjord først et fokus på at afdække og rigtig forstå, hvordan et givent problemfelt er lige nu tingenes tilstand, så at sige. Og derefter går man så ind og forsøger at åbne nogle mulighedsrum for, hvordan det kunne blive; hvilke løsninger eller fremtider, der kunne være mulige at skabe. Det kan både være på det strategiske niveau, hvor vi skal bidrage til at se ind i fremtiden for et forretningsområde i en virksomhed, hele virksomheden eller endda for hele sektoren – og det kan være på et mere taktisk niveau, hvor vi skal konkretisere mulige, fremtidige produkter eller services.

Som jeg ser det, er en ‘visionær’ et menneske med en stor idé eller plan for at opnå eller skabe noget specifikt og særligt. Jeg holder meget af at arbejde sammen med folk, der er drevet af den type vision og har den passion omkring deres arbejde, der ofte følger med. Men det betyder ikke, at jeg går ind for, at man bare kører sololøb med sin personlige vision som alibi eller at man lader den være basis for en negativ attitude overfor det, kollegerne skaber eller byder ind med. Visionære mennesker kan på den ene side stå meget stærkt i kraft af drive og stærkt personligt engagement i projektet, men det må ikke slå over i manglende samarbejdsevne eller fravær af empati med éns team.

I disse år blive brugen af design – og for den sags skyld selve designbegrebet – mere og mere bred og mangfoldig; f.eks. ift. innovation og udvikling. Hvad tænker du om det visionære i den sammenhæng; er det noget der efterspørges i stigende grad?

Absolut. Det interessante ved at design er kommet ind på direktionsgangene er også, at designere og designmetoder har fået en større rolle i at supportere virksomheder i at sætte en strategisk retning og vision for virksomheden. Dog er en vision i sig selv ikke stærkere end de indsigter, der ligger bag den. En vision, der ikke har basis i en skarp kerneindsigt i menneskelig adfærd, muligheder i et marked eller åbninger i et konkurrencefelt, folder sig sjældent ud med succes. En visionær designer kan sagtens have en kraftig intuitiv fornemmelse for, hvad der kan fungere – uden nødvendigvis selv at tænke over, at hun eller han faktisk syntetiserer mange års konkret erfaring til den indsigt, der er brug for. Men mavefornemmelse kan også ramme ved siden af! Der er det netop vigtigt, at indsigterne er grundet i design research for at opnå denne dybere indsigt i et marked eller specifikke brugeradfærd. Vi møder en større forståelse i dag for at design og research hænger sammen for at kunne skabe innovation.

Design som praksis bliver ofte beskrevet som noget meget taktilt og fokuseret på at skabe konkrete løsninger for rigtige, levende mennesker. Hvad tænker du om dette i forhold til design som en tilgang til det visionære og banebrydende?

Jeg har på et tidspunkt gæsteundervist ved MBA-programmet i design ved California College of Arts. Programmets grundlægger, Nathan Shedroff, bruger et citat fra sin egen MBA-tid til at beskrive lederskab: ”Lederskab er at artikulere en vision, som andre spontant får lyst til at følge.” I forhold til design er en vision uden konkret form svær at følge. En vision kan materialiseres, visualiseres og artikuleres – men hvis ikke man gør mindst én af disse ting, så mener jeg ikke, at man kan formidle den til andre så de kan følge visionen. At følge en visionær person er noget ganske andet end at følge en vision.

Det er fristende at mene, at vi lever i en periode med udfordringer, der næsten er uden fortilfælde i nyere tid – klimaforandringer, flygtningekrise, voldsom eksponentiel teknologisk udvikling – hvordan kan design bidrage med noget særligt indenfor visionære løsninger på denne type udfordringer?

En visionær løsning på den slags meget store samfundsudfordringer må nødvendigvis have mange dimensioner for at lykkes. Forestil dig, hvis man fik en visionær idé til en løsning, der effektivt kunne begrænse luftforurening. Hvis designprocesser eller metoder kun indgår i selve udviklingen af idéen bliver designs bidrag relativt beskedent. Men hvis man nu samtidig bragte designmetoder og -tænkning – og netop det helhedssyn, design kan give – ind i fremstillingsprocessen, den politiske eller regulatoriske proces omkring løsningen og ind i formidlingen og eksikveringen af løsningen, så mener jeg, at design kunne være et stærkt værktøj til at give idéen reel gennemslagskraft i stor skala i samfundet. Hvis man skal have det fulde udbytte af det, design kan, nytter det ikke noget at begrænse designelementet i processen – og måske ende med en smuk, men uforløst og u-implementeret vision.

Design kan – f.eks. i form af discipliner som såkaldt spekulativt design – bruges som et unikt værktøj til at visualisere mulige fremtider og gøre dem nærværende og konkrete. Er der en relation mellem dette og det visionære som begreb ift. design?

Min tidligere kollega hos General Electric, Phil Balagtas, har fornylig skabt en ny konference i San Francisco ved navn Primer med fokus på spekulativt design. Jeg ser spekulativt design som værende en designmodus, hvor designeren fungerer som visionær eller skaber af visioner. På den måde mener jeg ikke, at det at være visionær har så meget relevans som identitetsmarkør eller selvbillede – det er snarere en modus, man er i arbejdsmæssigt, i éns professionelle liv – nærmest en funktion. På den måde ser jeg det i virkeligheden som mindre værdiladet, end det lyder, taget i betragtning, at vi kulturelt i høj grad har romantiseret idéen om ”den visionære”. Men på den anden side: Uden en vision for positiv forandring – uden en visionær fortælling, som andre spontant vælger at følge – hvordan skulle samfundet så nogensinde lade sig ændre til det bedre?

Læs om designfestivalen her og om Danish Design Award her

Kategorierne til Danish Design Award, som altså uddeles på mandag, er:

  1. Employment Growth. En designpris for løsninger, der skaber arbejdspladser i Danmark
  2. Message Received. En designpris for løsninger, der leverer et budskab på effektiv, enkel og smuk vis
  3. Save Money. En designpris for løsninger, der reducerer omkostninger
  4. Share Resource. En designpris for løsninger, der gør det enkelt og effektivt at dele ressourcer mellem mange
  5. Building Markets. En designpris for løsninger, der øger omsætningen
  6. Better Work. En designpris for løsninger, der har en positiv effekt på vores arbejdsliv.
  7. Daily Life. En designpris for løsninger, der forbedrer vores hverdagsliv
  8. Feel good. En designpris for løsninger, der taler til menneskers følelser og sanser og simpelthen giver en sublim oplevelse!
  9. Better Learning. En designpris for løsninger, der fører til nye måder at lære og uddanne på.
  10. Clean Solutions. En designpris for løsninger, der respekterer eller renser det naturlige miljø.
  11. Healthy Life. En designpris for løsninger, der fremmer sundhed i krop og sind for mange.
  12. Outstanding Service. En designpris for løsninger, der forbedrer eller redefinerer en service.
  13. Fostering Partnerships. En designpris for løsninger, der skaber værdi for borgere gennem nye offentlige/private partnerskaber.
  14. Improved welfare. En designpris for løsninger, der styrker samfundets velfærdskapacitet.
  15. Game Changer. En designpris for løsninger, der radikalt har ændret vilkår eller spilleregler på et marked, en sektor i det offentlige eller et andet område af samfundet og banet vejen for nye typer værdiskabelse.
  16. Visionary Concepts. En designpris for løsninger, der er uden for rækkevidde, men ikke ude af syne.
  17. Icon Award. En designpris for et unikt koncept eller en løsning, der er blevet et internationalt ikon.
  18. Young Talent. En designpris for et exceptionelt talent, 30 år eller yngre
  19. People’s Choice. En designpris for løsninger, der vælges af folket

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer