Warner Music Denmark har ansat Eri Tomi-Gottschau som ny marketingdirektør.
Hun kommer fra et job som marketingchef hos teleselselskabet 3, hvor hun var ansat i 10 år og bl.a. har været med til at udarbejde 3s kampagne med Snoop Dog.
Desuden har hun været ansat hos Coop i fire år, hvor hun også arbejdede med marketing.
Eri Tomi-Gottschau skal stå for positioneringen af Warners internationale og danske artister i det danske marked og Mikkel Torsting, adm.dir. hos Warner Music er især glad for at det blev en kvinde, der fik jobbet:
”Vi glæder os meget til at byde Eri velkommen. Hun har den helt rette profil for os og vil være en vigtig spiller i vores forretning. Hun var den bedste ansøger i puljen, og at hun er en kvinde er kun et plus. Noget der i øvrigt går godt i spænd med Warners nordiske personalestrategi om at få flere kvinder på ledelsesposterne”.
Eri Tomi-Gottscahu er uddannet indenfor HD i organisation og strategisk management.