YCCA 2021: Her er de vindende teams

Peter Engholm,
journalist

En ligelig blanding af studerende og bureau-ansatte står bag årets Young Creative Circle Award – i Print, Film, Digital og Design. Se vinderlisten her.

164 arbejder blev indsendt til YCCA 2021, ungdomskonkurrencen i Creative Circle Award. 130 arbejder var sorteret fra de forskellige juryer, da shortlisten blev offentliggjort for næsten tre måneder siden.

Og ved CCA frokost-showet fredag i M. G. Petersens Familiehave på Frederiksberg blev spændingen hurtigt udløst, for årets YCCA-vindere var de første, der blev afsløret ved arrangementet.

Mens deltagerne ved Young Lions i Cannes skal være unge bureau-ansatte, så må YCCA-deltagerne godt være studerende, og den mulighed benyttede DMJX sig effektivt af og leverede de vindende teams i hhv. Film og Digital.

Design-vinderteamet kom fra hhv. Studio C og NR2154 , mens den ene Print-vinder kommer fra Marvelous og 945, mens Hjaltelin Stahl til dagligt har glæde og gavn af den anden vinder i YCCA Print; Pernille Reichstein og Nanna Gjerstrup. 

Sidstnævnte team stak ud (og af) ved shortlisten med 4 nomineringer fordelt på 3 kategorier. De måtte nøjes med en enkelt gevinst, til gengæld fik de i sidste måned besked om, at de var blandt de fire teams, der skal repræsentere dansk kreativitet ved Young Lions i Cannes.

YCCA-vinderliste 2021
Kunde: Psykiatrifonden

YCCA Print

  • Pernille Reichstein og Nanna Gjerstrup, Hjaltelin Stahl
    Ny følger
  • Christian Sevel og Josephine Johansen, Marvelous og 945
    Få sindet på plads

YCCA Film

  • Mathilde Ziegler og Mathias Lynge Nielsen, DMJX
    Stik

YCCA Digital

  • Anne-Mette Christiansen og Nanna Rasmussen, DMJX
    Meditation med Wolt

YCCA Design

  • Daniel Lindholt og Emil Boye, Studio C og NR2154
    Stil skarpt