Youtube på jagt efter verdens bedste historiefortællere

FiG

Youtube har lanceret en konkurrence bl.a. med støtte fra et luftfartsselskab og Ridley Scott.

Ambitionerne er høje bag Your Film Festival, som Youtube har lanceret i samarbejde med luftfartsselskabet, Emirates.

Målet er at finde verdens bedste historiefortællere gennem en konkurrence, hvor enhver med en filmmager i maven kan byde ind med en 15 minutter lang film.

Ud af dette materiale vil 50 film blive udvalgt, hvorefter brugerne på Youtube skal til stemmeboksene.

Resultatet vil blive 10 finalister, der kommer med på filmfestivalen i Venedig. Her vil en særlig jury udvælge den endelige vinder, der kan se frem til 500.000 USD til at producere en ny film. Dette kommer til at ske sammen med Ridley Scotts produktionsselskab Scott Free, der lige som La Biennale di Venezia er partner på projektet.

“Kortfilm er lige præcis der, hvor jeg startede min karriere for 50 år siden så at hjælpe nye filmskabere med at finde en indgang til branchen er fantastisk,” siger Ridley Scott.

Der er allerede åbent for bidrag og fristen er d. 31. marts. Se mere her