Det lykkedes ikke for Zupa Direct at komme på podiet med en af de tre TDC Erhverv shortlistede arbejder ved torsdag aftens DM-dag arrangeret af Post Danmark.
Til gengæld kan bureauet glæde sig over, at bureauet i de sidste par år har fået stadig mere arbejde fra telekoncernen.
Overordnet er der ingen ændringer i TDC Erhvervs bureauaftaler. PeopleGroup er lead-bureau – og er det fortsat.
Men kigger man på DM-Dagens shortsliste, så står det 3-1 over PeopleGroup selskabet Dialogue/NetPeople, og det er ikke helt tilfældigt.
“Vi har i de senere år flyttet fokus fra mere traditionelle dialog-kampagner til mere datadrevet direct marketing med vægt på CRM og loyalitet. Og her samarbejder vi med Zupa,” siger marketingchef Anne Marie Kindberg, der er marketingchef for TDC Erhverv. Hun fortsætter:
“Vi er rigtig glade for samarbejdet og virkelig stolte over short-liste placeringerne.
De tre cases, som Zupa var shortlistet med, rummer bl.a. et loyalitetsprogram for 2011. Herudover var man shortlistet for et arbejde under navnet Firmaets mand samt TDC Matchbox.
Dialogue/NetPeople var shortlistet for TDC Starthjælpen.