Hvad betyder det nye AI search for dig?

Matti Ljungberg
Head of SEO hos Morningbound

Matti Ljungberg skriver om forskellen på traditionel SEO og det nye GEO/AIO.

En samtale jeg har alt for ofte for øjeblikket:

“Matti kan du finde ud af GEO?”

“Ja, men GEO ændrer ikke noget for jer.”

“Hvorfor ikke? Vi har et vidensunivers med over 200 indlæg?”

“Og hvor meget trafik får I fra Google nu?”

“Det ved jeg.”

(Efter et kort tjek)

“1162 besøgende på de sidste 3 måneder.”

“Minus søgninger på jeres eget brand, tak.”

“234 besøgende på 3 måneder.”

“Ja, og tjek nu hvor meget der går til jeres /blog-sti.”

“88 kliks de seneste 3 måneder.”

“Så meget vil du investere for at ligge i AI overview for de 88 kliks, hvor du nok mister 30% af dem, fordi det alt sammen er informative queries?” 🤔


GEO/AIO er en ting, men det bliver mest af alt brugt som termer for mersalg af marketingbureauer. Der er allerede ufattelig mange, som sælger GEO, men som aldrig har publiceret én eneste case om det.

Jeg respekterer the hustle, men husk lige the grind også – for det føles ofte som kongens nye klæder.

Forleden blev jeg kontaktet af en tidligere kunde, som havde fået et tilbud om at hoppe på en SEO/GEO retainer på 9500 DKK. om måneden.

Da jeg læste det, var det basalt set 11 links fra PBN-sider (prviate blognetværk), og splittelse af nogle af de bedst performende blogindlæg “for det kan AI godt lide”.

True, strategien kan godt virke, men du er ved udvande et indlæg, der trækker 3700 månedlige mid-funnel besøgende fra Google.


Sidder du i en virksomhed og har fået opgaven at optimere mod AI?


Så start med det basale:

  • Er siden struktureret ordentligt?
  • Er der en logisk taksonomi?
  • Er I bedre til at besvare brugerens intention end konkurrenterne? (Tro mig UX bliver en vigtigere del af SEO/GEO.)
  • Har I struktureret jeres information?
  • Er sider stadig relevante?
  • Har konkurrenterne arbejdet med PR?

Digital PR bliver det nye linkbuilding, og klart det som kommer til at blive manipuleret med. Hvorfor?
Fordi AI’er vægter kontekstuelle sætninger højere end traditionelle søgemaskiner.

Eksempel: Hvis du vil rangere på “Elpriser lige nu”, så ville du med SEO skulle lave en masse links fokuseret på “Elpriser time for time”, “Elprisen nu”, “Elpriser i dag”.

Hvis du ville arbejde med samme frase med GEO, så ville det være at gøre ovenstående arbejde, men også lave digital PR omkring USP’en ved din beregner.

Det kunne f.eks. være “Vores elberegner er den eneste der bliver opdateret hvert minut” eller “25% af dem som tjekker deres priser, finder ud af, at de kan spare X kroner om måneden”.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi AI’en ved, at query “Elpriser lige nu” er tidsfokuseret, så kontekstuelt vil vores USP være virkelig værdigivende for slutbrugeren.

AI-søgemaskiner bygger på avanceret Natural Language Processing (NLP) og maskinlæring. De leder ikke kun efter eksakte søgeordsmatches. I stedet stræber de efter at forstå betydningen og intentionen bag en brugers søgning. En person, der søger efter “Elpriser i dag”, har et behov for aktuelle elpriser. “Opdateres hvert minut”-beregner stemmer direkte overens med denne presserende informationsintention.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning