For nylig sagde min kollegas 14-årige datter noget, der satte sig fast i mig: “Jeg har svært ved at forestille mig kvinder, der koder.”
Det slog mig, hvor stærke de fortællinger stadig er. For jeg arbejder i en virksomhed, hvor kvinder hver dag er med til at udvikle teknologi, lede projekter og sætte retning for nogle af de løsninger, som millioner af mennesker bruger.
Alligevel lever forestillingen om tech som en ”drenget” verden stadig i bedste velgående.
Men sandheden er, at jeg fandt en branche fyldt med mennesker, der brænder for det, de laver. En branche med højt tempo, stor faglighed og en kultur, hvor passion ofte betyder mere end titler. Når jeg kigger et halvt år tilbage i mit arbejde, står vi et helt andet sted, end vi gjorde dengang. Når jeg kigger frem, ved jeg, at vi skal rykke os endnu mere. Den bevægelse er noget af det, der gør tech så motiverende at være en del af.
Noget af det, der har overrasket mig mest gennem årene, er også kulturen. Mange forestiller sig tech som hierarkisk og lukket. Min oplevelse er det modsatte. I mange techvirksomheder arbejder man tæt sammen på tværs af roller, og der er en grundlæggende respekt for forskellige kompetencer.
Vi er alle en del af det samme tandhjul.
Men selvom branchen har rykket sig, lever fortællingerne om, hvem tech er for, stadig. De starter ofte længe før den første ansøgning er skrevet. De starter i de billeder, vi har af branchen, i de rollemodeller vi ser, og i de forventninger vi møder undervejs.
Jeg møder stadig unge kvinder, der tvivler på, om de passer ind. Samtidig ved jeg, at tech i virkeligheden er en branche, hvor der er plads til mange forskellige typer mennesker. Nogle er dybt tekniske. Andre er stærke på forretning, brugeroplevelse, samarbejde eller ledelse.
Det er netop den blanding, der gør forskellen.
Når vi udvikler digitale løsninger, designer vi dem til mennesker. Derfor giver det kun mening, at de også bliver skabt af mennesker med forskellige perspektiver.
Det gælder i særlig grad i en tid, hvor teknologi og AI udvikler sig hurtigere end nogensinde. Teknologi er ikke længere kun et spørgsmål om kode. Det handler om organisationer, mennesker, kultur og om, hvordan teknologi bliver en del af vores hverdag.
Derfor bliver diversitet heller ikke en værdidiskussion. Det er en kvalitet i selve opgaveløsningen.
Hvis vi vil udvikle løsninger til hele samfundet, skal vi også sikre, at hele samfundet er repræsenteret blandt dem, der skaber dem løsningerne.
Derfor håber jeg også, at min kollegas datters generation kommer til at se tech anderledes, end mange gør i dag. At de ikke først spørger, om de passer ind. At de i stedet ser en branche, hvor nysgerrighed, samarbejde og idéer betyder mere end stereotype forestillinger.
For det kan siges så enkelt her: Tech har brug for talent. Og talent ser ud på mange måder.
