Folketingsvalget er overstået, og nu er den talende klasse i gang med at udlægge valgets tale. Det vil jeg afholde mig fra på det generelle niveau, men i stedet zoome ind på, hvad der er sket med partiet Venstre, for deres skæbne er helt utrolig interessant ud fra et kommunikationsperspektiv.
Min hypotese er, at de paradoksalt nok er blevet kvalt i penge. En bestemt slags penge, der kommer fra en lobbyorganisation, som har overtaget tobaksindustriens ondsindede, men effektive kommunikationsmodel, der uheldigvis for dem har fejlet på grund af en graverende misforståelse.
Lad mig lige repetere, hvad modellen går ud på, og hvordan den har haft og stadig har en helt ubegribelig, uheldig indflydelse på menneskehedens skæbne, fordi den er blevet en slags standardmodel for skadelig forretningsvirksomhed.
Modellen går ud på indledningsvis at benægte, at der er et problem. Tobaksfolkene benægtede, at det var skadeligt at ryge, og at deres produkter var afhængighedsskabende. Efterhånden som det blev lidt for tykt, begyndte de at skabe tvivl om alle de videnskabelige resultater, som dokumenterede tobakkens følgevirkninger. Det gjorde de ved hjælp af såkaldte eksperter, som de købte til at tale deres sag.
Eksperterne skabte tvivl baseret på halvvidenskabelige undersøgelser og en masse alternative forklaringer på de dårligdomme, som ikke var til at komme uden om. Da den ikke gik længere, indrømmede man, at der godt kunne være et problem, men at man havde udviklet nye lightprodukter, som løste problemet.
Disse produkter var afgørende for, at den individuelle frihed kunne holdes i hævd. De talte med andre ord rygernes sag og kæmpede for deres ret til at gøre, hvad de ville. Herved kunne de trække tiden ud og forhale regulering.
Benægt, skab tvivl, forhal. Og gør det skruppelløst, aggressivt og med alle til rådighed stående midler. Køb eksperter, politikere og opinionsdannere eller influencere, som den slags kaldes i dag. Støt partier, foreninger, tænketanke og forskere, som går op i personlig frihed og ikke mener, at staten skal blande sig i folks vaner og livsstil.
Tobaksindustrien lever som bekendt stadig, og seneste skud på stammen af forhalingsinitiativer er røgfri nikotinprodukter, som tiltaler ungdommen.
Olieindustrien overtog tobaksfolkenes model, da klimaforandringerne dukkede op på den videnskabelige radar i 1980’erne. Med stor succes må man sige. De har vedholdende fodret klima-skepsissen med alternative forklaringer og bortforklaringer. Og gjort det med udgangspunkt i den personlige frihed til at forbruge, spise, køre og flyve uden tanke for konsekvenserne. Senest har de fået verdens mest magtfulde influencer i deres hule hånd. Jeg nævner blot: ”Drill Baby! Drill!” så er alle vist med.
SoMe-industrien er ligeså dygtige til at benægte, skabe tvivl og forhale. Også de har købt sig til Donald Trumps gunst og er dermed sluppet for en forestående regulering af deres skadelige virkning på den offentlige debat, demokratiet og hele verdens mentale sundhed. Ytringsfriheden er deres stærkeste kort, for hvem kan være imod den helligste af alle hellige friheder?
Men nogen forsøger sig også herhjemme. Det konventionelle danske landbrug forsvarer deres forretningsmodel ved at benægte, skabe tvivl og forhale. Og dermed er vi nået frem til Venstres valgkamp og beskedne stemmeandel.
De sidste 30 år har vi vidst, at landbrugets brug af sprøjtegifte og gødning er skadeligt for vores vandkvalitet. Det gælder både vores grundvand og vores indre danske farvande. På trods af at et stigende antal vandboringer må lukkes, og at vores farvande kvæles i fedtemøg, sker der ingenting, fordi landbruget har formået at slippe igennem med frivillige aftaler, som de behændigt ser stort på i den daglige drift. Det er en ganske særlig måde at forhale tingene på.
Og det er gud døde mig en praksis, som Troels Lund Poulsen og andre venstrefolk enten har forsvaret i løbet af valgkampen eller i hvert fald stillet sig tøvende overfor at ændre på. De har faktisk skabt tvivl og talt uden om. Sophie Løhde udtalte på tv, at hun ikke kunne forstå, at vi ikke talte om overløb fra kloaker, når vi talte om vandforurening. Hvad fanden skal vi bruge det til? Det fjerner jo ikke landbrugets rolle i misèren. Troels har talt om flere undersøgelser, inden vi indfører et nationalt sprøjteforbud. Tilmed har hans minister for fødevarer, landbrug og fiskeri angiveligt forhindret den rapport, som med syvtommersøm slår fast, hvor i landet den er helt gal med grundvandet, i at udkomme i god tid inden valget.
Det stinker langt væk af, at de er i lommen på de konventionelle, industrielle bønder. Særlig svinebønderne. Dem med de 25.000 døde smågrise om dagen. Og i det hele taget en horribel dyrevelfærd for de 30.000.000 grise, som lider i de danske stalde og på lange slagtetransporter sydpå hver dag, hver time.
Jeg skriver det helt bevidst følelsesladet, for det er, hvad der har været på spil i den her valgkamp. Landbruget tabte denne valgkamp, selvom de forsøgte at bruge tobaksfolkenes ondsindede og effektive kommunikationsmodel. Og dermed tabte Venstre. De blev efter alt at dømme kvalt i penge fra deres traditionelle venner i Landbruget. Man kan omvendt sige, at hvis de ikke har fået penge for at ytre sig så tåbeligt, som de har gjort, er de dummere, end politiet tillader.
Hvorfor tabte svinebaronerne? Det gjorde de, fordi de har misforstået modellen. De kan nemlig ikke bruge argumentet om personlig frihed til at leve og ytre sig, som man vil. Den frihed, de kæmper for, handler ikke om millioner af forbrugeres frihed, den handler om få tusinde industrielle svinebaroners frihed til at skalte og valte med hele vores land og ikke mindst vores vand. Og de kan ikke skræmme os med, at vi kommer til at gå sultne i seng. Den går ikke, da vi er blevet hele verdens baconfabrik på trods af vores lidenhed. Færre end 30.000.000 grise kan godt mætte 6.000.000 danskere.
Har det konventionelle landbrug så givet op. Ikke så vidt jeg kan se. Noget tyder på, at de er i gang med at aktivere nye venner. I skrivende stund – tre dage efter valget – er Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh ude på TV 2’s nyhedssite og påstå, at debatten om drikkevand er noget hysteri. Jeg har ingen anelse, om han har fået penge for det. Måske mener han det virkelig. I givet fald må jeg bare minde om, at Inger Støjberg ikke vandt på at dele gratis svinemørbrad af den mest konventionelle slags ud under valgkampen. Måske fordi hendes vælgere godt ved, at det er deres lokale vandboring, som det går ud over først.
