Bedre balance mellem kunderne gav godt resultat hos Operate

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Fra at have en overvægt af offentlige kunder til nu at have en klar overvægt af private kunder samt fokus på rådgivning af samfundsforandringer, gav Operate et godt resultat for 2023.

Operate leverede et kanonregnskab for 2022, hvor bruttoavancen steg med knap 40 pct. og resultatet steg med ikke mindre end 124 pct. Det er svært at leve op til, og det gør Operate da heller ikke. Alligevel er det et godt 2023-resultat, for det er markant større end årene før 2022.

Hos ledelsen i Operate, var man godt klar over, at det ikke lykkedes at fastholde det rekordstore resultat for 2022, for det skyldes især en stor kundeopgave, som man ikke ville have året efter.

“Vi er glade for, at vi fastholder det gode resultat ovenpå vores største vækstår nogensinde. Vi har haft en samlet vækst på 64 pct. over de seneste tre år. Vi havde ikke turde gøre os forhåbninger om, at vi i 2023 ville kunne holde rekordniveauet, da vi var vokset meget på et enkelt år, som særligt var drevet af en enkeltstående opgave,” siger adm. direktør i Operate Anders Dybdal i en pressemeddelelse.

CEO i Operate, Anders Dybdal

Til gengæld peger man på to årsager til det gode resultat i 2023, som endte med en bruttoavance, der kun gik lidt under 2022 og et overskud før skat på 9,8 mio. kroner, hvilket var 35 pct. under rekordåret.

Den ene årsag til det gode resultatet i 2022 er, at det er lykkedes at opnå en ny balance i forholdet mellem offentlige og private kunder, som tidligeret var præget af en overvægt af offentlige kunder. I 2023 var fordelingen 3/4 i den private sektor og 1/4 i den offentlige sektor.

Den anden årsag er, at flere kunder på tværs af sektorer har søgt rådgivning hos Operate for at få rådgivning til at bidrage til eller selv skabe samfundsforandringer. Operate, der kalder sig nu kalder sig et forandringsbureau, har da også for nylig meldte ud, at man sammen med kunderne vil skabe 10 samfundsforandringer på 3 år.

Operate har øget en smule på antallet af medarbejdere – fra 41 til 46 og de senere år har man samtidig søgt at få en større diversitet i fagligheden. Det betyder, at man i dag har antropologer, statskundskabere, adfærdsdesignere, økonomer, kreative strateger og kunstnere ansat.

Nøgletal for Operate A/S

Bruttoavance 49,996 mio. kr. -1,3 pct.
Bruttoavance pr. medarbejder 1,075 mio. kr. -12,1 pct.
Lønandel 68,2 (58,9)
Resultat før skat +9,781 mio. kr. -34,9 pct.

Ud over Operate A/S er der Operate Technology og Operate Experience i Operate Gruppen, så her er nøgletallene for dem:

Nøgletal for Operate Gruppen

Bruttoavance 59,303 mio. kr. -1,2 pct.
Bruttoavance pr. medarbejder 1,031 mio. kr. -11,6 pct.
Lønandel 68,8 (60,1)
Resultat før skat +10,434 mio. kr. -34,7 pct.

Operate Technology

Bruttoavance 8,151 mio. kr. +5,4 pct.
Bruttoavance pr. medarbejder 0,815 mio. kr. -5,1 pct.
Lønandel 71,1 (69,2)
Resultat før skat +0,453 mio. kr. +25,5 pct.

Operate Experience

Bruttoavance 1,306 mio. kr. -23,0 pct.
Bruttoavance pr. medarbejder 1,306 mio. kr. -23,0 pct.
Lønandel 67,2 (51,2)
Resultat før skat +0,2 mio. kr. -66,2 pct.