Bernie Sanders’ kampagnechef kommer til Danmark

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

For anden gang holder Dansk Journalistforbund og Kforum kommunikationskonferencen KOM18. Mød bl.a. Bernie Sanders’ digitale kampagnechef og se hvilke priser, der bliver uddelt.

For anden gang holder Dansk Journalistforbund og Kforum kommunikationskonferencen KOM18, der hylder stærk faglighed i kommunikationsfaget.

Det foregår på Docken den 3. maj og programmet er stort set på plads. Et af trækplastrene er Bernie Sanders digitale kampagnechef Zack Exley.

En anden keynote-speaker er danske René Rechtman, der er iværksætter, investor og tidligere head of non-linear media hos Disney.

På konferencen bliver tre priser uddelt: KOM-prisen, Årets Kampagne og Specialeprisen.

Sidste år gik årets bedste kampagne til Coop, Samvirke og Operate Experience, mens KOM-prisen gik til retorik-professor Christian Kock. og Kforums Specialepris gik til Katrine Hermansen og Lone Lindstrøm.

 

KOM17: Årets Kampagnepris til COOP-kampagne

 

Der er åben for indsendelser til bl.a. årets bedste kampagne, som gives til en virksomhed, organisation eller andre, der har opnået en særlig opmærksomhed og resultater med en kampagne, der er solidt funderet i kommunikationsfagets metoder. Prisen kan gives for vovemod, kreativitet, resultater eller bred faglig anerkendelse.

Juryen består af:

  • Timme Bisgaard Munk, chefredaktør, Kforum
  • Anna Rørbæk, kommunikationschef, Børnefonden
  • Anders Monrad Rendtorff, associate partner, RelationsPeople
  • Sine Nørholm Just, professor, RUC
  • Patrick Mark Reimers, kommunikationskonsulent, DJ  – Medier & kommunikation.

 

Billetter til konferencen kan købes her