Bureau-safari: Kunst über alles

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

Få en rundtur på Cabana, der nærmest også fungerer som galleri for moderne kunst. Denne bureausafari byder på en gigantisk Prinzen-Rolle kiks, letpåklædte kvinder og bolværket fra Rødby Havn.

Da jeg kommer ind på Cabana, er liflig lounge-musik det første, der møder mig. Og selvom Cabana sagtens kunne være navnet på en elektronisk musikgruppe, så er det ikke tilfældet.

På spansk betyder Cabana ‘et lille hus ved vandet hvor solen altid skinner’.

I Danmark er Cabana et digitalt experience studio, som ligger på Holmen i København – tæt på vandet og et hav af byens kreative uddannelser. Solen skinner dog ikke på denne grå-tonede vinterdag.


Indgangspartiet hos Cabana, der ligger på Holmen.

Jeg er blevet inviteret ombord på bureauet til en rundvisning af Thomas Vorgaard, der er CEO og eneejer, efter at han sidste år købte sine to tidligere partnere ud af foretagendet.

Næstefter de bløde toner bliver jeg taget godt imod af bureauets piccoline, Emma, og da jeg på hendes venlige anvisning hænger min jakke op, opdager jeg en gigantisk hvid Prinzen-Rolle kiks, der nedstirrer mig fra loftet.


Denne loftmonterede Prinzen-Rolle kiks er det første kunstværk, man støder på hos Cabana.

Det viser sig, at det ikke er en helt almindelig bureau-safari, der står for døren. Cabana er nemlig fyldt til randen med kunst og da Thomas Vorgaard ankommer, forklarer han:

”Det kan godt være, at vi er et digitalt bureau, men vi er også et bureau, der går op i, at der både er noget udfordrende til øjnene og til hjernen.”

Cabana har 20-25 faste kunder (bl.a. Naturgas Fyn og Koda), men derudover har de hele 40 stykker original kunst på vægge, gulv og loft på deres 550 kvadratmeter store matrikel.

Adspurgt om han er en decideret samler, svarer Thomas Vorgaard:

”Jeg er ikke kunstsamler, men jeg er kunstinteresseret. Jeg kan godt lide kunst, der skejer lidt ud og gør en forskel og bryder med normen.”

Da undertegnede også er glad for kunst, men ikke tegner sig for nok museums- og galleribesøg, må jeg indrømme, at det en opløftende tanke, at skulle få en helt personlig omvisning af Cabanas CEO.

Men lige som dagen nærmest ikke kan tage et federe opsving falder der (næsten) bogstavelig talt en engel ned fra himlen.

Som trold af en æske popper Angel Kirkegaard, der på tredje år er Cabanas head of UX & strategy, nemlig op. Hun skal fungere som Thomas Vorgaards wing-woman på denne højst overraskende kunstomvisning.


Der var godt humor hos dagens Cabana-rundvisere, Thomas Vorgaard og Angel Kirkegaard.

Inden vi bevæger os det mindste ud af flækken, bliver jeg dog nødt til at høre historien bag den gigantiske Prinzen-Rolle-kiks, som jeg nu forstår, må være det som man populært kalder kunst.

Thomas fortæller:

”Det er et værk af en kunstnergruppe, der hedder A-kassen. Det er en kiks ud af en serie på tre, og de var selv herude og montere den i loftet, hvor den fungerer som en slags stuk. Der er mange, der ikke ser den, før de har været her i rigtig lang tid.”


Er det en fugl? Er det et fly? Er det superman? Nej, det er en gigantisk Prinzen-Rolle kiks!

Angel Kirkegaard er en af dem, der ikke lige ved første øjekast så kæmpekiksen:

”Jeg opdagede den faktisk først, da jeg havde været her halvandet år. Pludselig en dag kiggede jeg op og udbrød ”Gud, der er sku da en kiks!”.

Thomas Vorgaard tilføjer:

”Jeg kan faktisk rigtig godt lide, at den blender så godt ind  – og så alligevel ikke gør det”.

Næste punkt på kunst-dagsorden er en 600 kg tung marmorskulptur, der troner i midten af bureauets store velkomstlokale, der også fungerer som køkken, kantine og lounge i ét.


Marmorskulpturen er Cabanas første B-punkt.

Thomas Vorgaard kårer egenhændigt marmor-monsteret til at være et af Cabanas to B-punkter: Altså et af de allervigtigste og sigende steder på bureauet.

Han fortæller:

“Skulpturen har faktisk spillet en hovedrolle i et afsnit af det tv-program, der hed Den 11. Time (DR2 program med Mikael Bertelsen og Mads Brügger, red.), hvor kunstneren, Jens Brinch, der har lavet den, var på besøg.”

Thomas Vorgaard fortsætter om hans holdning til – samt baggrunden for værket:

”Det som jeg kan lide ved skulpturen er, at den er sjov og skiller sig ud for normalen. Ham her gutten er bare en liderlig fyr, en sex-turist-type, der bare vil knalde med kvinden. Hun er vist i øvrigt inspireret af en skulptur af Paul Gaugain, og jeg mener at manden faktisk skal forestille Gaugain selv.”

Angel Kirkegaard er knap så begejstret for skulpturen som sin CEO, fortæller hun:

”Da jeg startede på Cabana, synes jeg, at den var direkte ulækker. Men nu efter en rum tid synes jeg bare, at den er lidt quirky – og mange af vores gæster er meget interesserede i den, når de ankommer. Så på den måde fungerer den godt som samtalestarter”.

Der er dog også mere almindelig kunst i form af billeder og malerier på bureauet.


Der er masser af malerier på Cabana. Her en døds-biker. 

Hvad betyder en ’billedskøn’ arbejdsplads for jer?

 Thomas Vorgaard:

”Jeg er helt sikker på, at det underbevidst vækker kreativiteten. Jeg tror, at kunst kan være med til at trigge nogle områder i ens bevidsthed, som man ellers ikke lige tænker over. Og så er jeg sikker på, at det er mere inspirerende med god kunst end f.eks. ILVA-kunst. Man kan ofte se, at god kunst er lavet af nogen, som har gjort sig vældig umage og som har tænkt over tingene. Og det er jo samtidig også det, som vi bestræber os på som bureau.”

Angel Kirkegaard:

”Jeg synes, at der er taget nogle kunstvalg her på bureauet, som er ret modige. Det er ikke nok at hænge billeder op af Eiffeltårnet i Paris eller bygningsarbejdere, der holder frokostpause på en metalstang i New York. Og selvom mange af billederne garanteret ikke falder i alles smag, så er det ikke de samme kunstværker, som folk kan lide – eller ikke kan lide. Så det er rigtig fedt, at udvalget er varieret – og samtidig udfordrer en.”


Overvågningskamera af det pureste pap. Tidligere har det været en del af udstilling på Arken. 

Som vi bevæger os i samlet flok ned ad en af bureauets korridorer, føler jeg mig svært overvåget. Det viser sig dog, at det små-aggressive overvågningskamera, der peger direkte på mig, er et kunstværk lavet af pap og ingenlund operativt elektronisk isenkram af CCTV-karakter.

Angel Kirkegaard, genkender fornemmelsen:

”Da jeg startede, troede jeg også, at det var et ægte kamera. Jeg synes, at det var lige voldsomt med at kamera, der filmede en lige i hovedet. Efter et par måneder gik det så op for mig, at det  var kunst – og ikke overvågning”

Thomas Vorgaard fortæller om kameraets ophav og ophavsmand:

”Det har hængt på Arken Kunstmuseum og det skal faktisk snart udlånes til et andet museum i Sønderjylland, hvor de har en soloudstilling af Søren Behncke, som er kunstneren bag”.

Hvordan har du det med, at Cabanas faste udstilling skal ud af huset?

”Jamen, det er jo vores små stjerner, som bare skal ud og shine – så det da meget fedt. Så føler man, at man har købt noget ordentligt.”

”Her er pigen uden trusser. I mange af vores mødelokaler er der udsyn til lettere afklædte damer. Det provokerer måske lidt, men vi håber ikke, at det distraherer folk,” fortæller Thomas Vorgaard.

Udover kunst huser Cabana også ganske almindelige kontorpladser til de pt. 22 medarbejdere.

På et af de mindre kontorer falder jeg over et stykke kunst, som umiddelbart tiltaler mig meget med sin infantile streg.


Whiteboard-tegningen Bureaubiz’ udsendte fejlagtigt troede var et kunstværk. 

Det viser sig dog lynsnart, at der ikke er tale om et decideret kunstværk, men noget Thomas Vorgaard har bikset sammen på et whiteboard tidligere på dagen.

Om det fejlagtigt vurderede kunstværk, fortæller han:

”Her prøvede jeg faktisk bare at forklare en af vores medarbejdere om forskellen på CX og UX. Det forestiller en græsplæne og et træ. Og her er vejen, som vi gerne vil have brugeren til at gå, selvom brugeren helst bare vil vade direkte over græsplænen. Så jeg ville prøve at illustrere, hvordan man med fliser og hegn ville kunne guide brugeren den rigtige vej.”

En af bivirkningerne ved al kunsten på Cabana, som førstegangsbesøgende, er, at man let kan komme i tvivl om, hvad der er kunst, og hvad der ikke er kunst.

Disse bordtennis-spillende medarbejdere kunne jo snildt have været en installation. Men de var bare to medarbejdere, der holdt pause.

Men den efterfølgende menneske-høje blok er kunst. Og det er de overdimensionerede nøgler også.


Ikke kunst.

 


Kunst.

 


Også kunst.

Efter at have turneret ground floor tynd, er det tid til at komme op i Cabanas højere luftlag. Kursen sættes først mod top-møde-lokalet, som befinder sig på overetagen på bureauet.

Mødelokalets markante og rustikke træbord er ikke et decideret kunstværk, men det må høre under betegnelsen ’godt håndværk’. Thomas Vorgaard fortæller, at bordet er lavet af intet mindre end bolværket fra Rødby Havn.

Den opmærksomme læser vil kunne skimte en nøgen dame på væggen længst væk i top-møde-lokalet.


Top-møde-lokalet med én nøgen dame på væggen og tre fuldt påklædte kvinder ved bordet, som er bygget af bolværket fra Rødby Havn

En telefon brummer pludselig, og Thomas Vorgaard bliver opholdt af en vigtig samtale i et par minutter.

Jeg benytter chancen til at spørge Angel Kirkegaard, som jo har en kreativ rolle på bureauet, om hun tror at kunsten kan have en kreativ afsmittende effekt:

 ”Ja, det tror jeg helt sikkert, at den kan. Nu er jeg ikke vokset op med den store kunst derhjemme. Så på den måde er jeg flasket op med den holdning, at kunst hurtigt kan være sådan lidt ’hovski-snovski’-finkulturelt. Men jeg kan godt lide den tilgang til kunst som afsæt til inspiration, som vi har her på Cabana. Og samtidig har jeg også lagt mærke til, at vores kunder, ny-ansatte og folk, der bare besøger bureauet, virkelig synes, at det er fedt med vores kunst. Så jeg tror, at det har en stor indflydelse på flere fronter”.

Thomas Vorgaard, der i mellemtiden er kommet tilbage, tilføjer:

”..Og så er der noget specielt ved kunst, som man ser hver dag, fremfor at se det én gang på et museum. Når man ser kunst igen og igen, så tror jeg at, det løbende åbner sig på nye måder for en og kan åbne op for nye tankegange, hvis man er åben for det”.

Efter kunst kontra kreativitet-snakken, skal vi et nøk videre op i højden. Tagterassen , som er Cabanas andet B-punkt, venter os.


Bureaupunkt nummer to er Cabanas tagterrasse, der har været samlingspunkt til flere storstilede fester.

På trods af, at Cabanas tagterrasse ikke indeholder noget kunst, så har Thomas og Angel i samråd udvalgt den som bureauets andet B-punkt.

Thomas Vorgaard fortæller:

”Her har vi holdt store fester med op til 500 mennesker. Typisk med 2-3 forskellige bands og DJs. Faktisk havde Topgun en af sine første optrædender her, dengang han var i praktik på bureauet.”

Angel Kirkegaard husker tilbage til den seneste fest:

”Vi havde burlesque-dansere og gynger og al muligt.”

Thomas Vorgaard supplerer:

”Det var ikke bare en fredagsbar. Det var seriøs natklub-fest. Nærmest en festival.”

På dette tidspunkt kan jeg mærke, at jeg begynder at blive lidt ærgerlig over, at jeg ikke har været til nogen af de omtalte fester. For at holde et blæret bureau-brag er jo bestemt også en kunst.

Da vi bevæger os ned fra Cabanas stormfulde højder, fortæller Thomas Vorgaard om de seneste års forandringer på bureauet, der har betydet en del rokeringer på medarbejder-fronten.

”På en måde har der været et helt hamskifte, vi har fået otte nye medarbejdere i 2017 – og vi får forhåbentlig otte nye her i år. Så Cabana af i dag er på mange måder et nyt bureau, men med en rygsæk fyldt med historie, løsninger og produktioner, som vi har lavet gennem tiden. Men vi skal have nogle flere ombord nu for, at vi kan løfte de kunde-opgaver, som vi sidder med nu.”

Med de ord er min audiens på det farverige bureau med de mandskabsmæssige vækst-ambitioner ved at være til ende.

Vi skal dog lige forbi Cabanas kantine, før den fede kvinde synger.


Så der serveret. Frokost blandt Cabanas medarbejdere foran maleriet med den hemmelige kodeord-funktion.

Som kunst-rosinen i pølseenden, fortæller Thomas Vorgaard mig, hvordan bureauets vel nok mest intense kunstværk har en hemmelig funktion for bureauets medarbejdere:

”Kodeordet til alarmen på bureauet er altid knyttet til et eller andet element, der er her i billedet. Så hvis man sætter alarmen i gang, så kan man altid få hjælp til at huske kodeordet ved at kigge på billedet. Men der er så vanvittig mange ting på det her bilede, ar det alligevel er enormt svært at huske det”.

Jeg har på min rundvisning fået så mange informationer ind under vesten, at jeg priser mig lykkelig for, at jeg har fanget det hele på lyd.

Apropos lyd, så spiller loungemusikken lige en tand højere, da jeg forlader Cabana-skuden, end da jeg ankom. Eller også er det kunsten, der er steget mig til hovedet.

Uanset er jeg yderst stimuleret på både samtale- og kunstfronten, og jeg overvejer så småt at skaffe mig et årskort til Cabana-udstillingen, hvor solen på en måde altid skinner.


Omkranset af Cabana-kunst vinker piccoline-Emma farvel til deres udsendte reporter.