Creative North lancerer showreel

Julie Kolbeck
julie@kforum.dk

Creative North, en sammenslutning af 54 nordiske bureauer, offentliggør nu en showreel, der skal promovere nordisk kreativitet i udlandet. &Co står bag udarbejdelsen af filmen.

Tilbage i januar fik administrerende direktører og kreative direktører fra 54 nordiske bureauer til opgave at udvælge de 10 bedste nordiske cases.

Disse cases skulle sammen med nordiske kerneværdier, herunder kulturel indsigt, globalt udsyn, samarbejde, autenticitet og empati, danne det narrative grundlag for The Creative North Showreel 2018.

Showreel’en, der er udarbejdet af &Co, er nu færdig og har til hensigt at gøre det store udland opmærksom på den nordiske kreativitet samt dens særlige kvaliteter:

“Mange nordiske bureauer har allerede opnået international berømmelse og anerkendelse. Ikke desto mindre er der så meget talent og gode arbejder i Norden, som fortjener global opmærksomhed. Det er hermed Creative Norths hensigt at kaste lidt international lys på den nordiske kreativitet, og ambitionen er, at flere nordiske bureauer inviteres med til globale pitches,” siger Jesper Laumand, managing director hos Oath Nordics & Netherlands.

Se filmen her:

”At 50 bureauer har samarbejdet om dette projekt beviser, at vi er samarbejdsvillige og ikke bange for at træde ind i ukonventionelle konstellationer. Hvor tit ser man lige så mange virksomheder slå sig sammen på tværs af en dybt konkurrencepræget industri?” siger Jakob Stigler, formand for netværket og partner i bureauet Mano.

De næste skridt
Creative North vil desuden stå for events til Cannes Lions Festival i juni samt udvikle et talentprogram på tværs af Norden, der sigter til at udvikle og tiltrække internationale, kreative talenter.