Hvert år kårer det kreative industri-netværk Creativepool årets markante kreative skikkelser, kampagner og branchevirksomheder, og i år har danske Cris Anthony Hödar fundet vej blandt de 100 shortlistede i kategorien Influencer of the year.
Cris Anthony Hödar blev i januar sat i spidsen for McCann Copenhagens kreative afdeling, et skiftet der kom i kølvandet på en række nominerede og prisvindene projekter, bl.a. den unbrandede film Walter & Alma for Microsoft for Marvelous og Sheepview 360 for Visit Faroe Islands for Liquidminds.
Især sidstnævnte har de sidste år vundet en perlerække af priser både i Cannes, ved Clio, Epica, Creative Circle og New York Festival. Det må også tilskrives Sheepview 360’s prismæssige gennemslagskraft, at der er banet vej for Cris Anthonys Hödars på Creativepool årlige Influencer of the year-shortliste.
Cris Anthony Hödar (yderst til højre) blandt andre af de 100 brancheprofiler, der er nomineret til Influencer of the year Award.
Selv siger Cris Anthony Hödar om sin Creativepool-shortliste:
”Det er en kæmpe ære at blive shortlistet til Influencer of the year Award. Kategorien indeholder nogle af de mest strålende hoveder inden for den kreative-industri; folk der har skubbet grænserne og vist, hvad der ligger i betegnelsen ’at være kreativ’ i 2018. Bare det at se sig selv nomineret blandt så imponerende mennesker er i sig selv en kæmpe anerkendelse.”
Som et lille kuriosum behøver Cris Anthony Hödar ikke at bevæge sig langt på McCann for at finde en af de få andre (måske den eneste) danskere, der har opnået samme anerkendelse.
McCann Copenhagens adm. dir, Tobias Smith-Fibiger, har nemlig også præsteret at være nomineret som Influencer of the Year. Det blev han sidste år – uden dog at vinde. Så man kan sige, at det blir’ i McCann-familien.
Brugere og jury bedømmer
Creativepool har eksisteret siden 2005 og kalder sig det største netværk for den kreative industri – en art Linkedin for kreative. Ud over at formidle nyheder, jobs og lignende fungerer netværket som en fælles platform for bureauer og virksomheder, hvor man blandt andet kan dele sit arbejde.
Det er Creativepools brugere, der sammen med en jury bestående af over 150 spidser fra både bureau- og annoncørsiden skal bedømme shortlisterne i de 27 kategorier der udgør i dette års kåring, The Creativepool Annual 2018.
Andre nominerede i Influencer of the Year-kategorien er f.eks. Susan Credle, der er global chief creative officer i FCB Global og Neil Christie, COO i Wieden & Kennedy.
Du kan se alle de nominerede til Creativepool’s Influencer of the year Award her.
Awarden afholdes 5. april i London. Den afholdes for femte gang.