Danske kvinders favoritbrands

Sine Patulski,
redaktionsassistent

Lego og Rema 1000’s evige kamp om at være det bedste brand fortsætter: Denne gang gælder det brands, som danske kvinder har det bedste indtryk af.

Lego topper YouGov BrandIndex’ liste over varemærker, som danske kvinder har det bedste indtryk af. Det gjorde de også sidste år.

Rema 1000 haler ind på Lego, og rammer en andenplads. Og MobilePay, der er ny på listen, brager ind på en tredjeplads.

Sammenlignet med YouGovs tidligere liste over bedst omtalte brands fra hele befolkningen, er der nogle afvigelser.


Brands der kan findes på begge lister er markeret med farve, afvigelser er markeret med grå. 

Kvindernes liste er meget domineret af fødevarebranchen, herunder: Lurpak, Änglamark, Anthon Berg, Kærgården og Rynkeby, som ikke er at finde på den listen, hvor den samlede befolkning har svaret.

På den samlede liste er det heller ikke Lego, der sidder på tronen – det er tværtimod Rema1000, der kan glæde sig over en førsteplads som det bedst omtalte brand i 2017.

Kvindernes højdespringere i 2017
Rejsekort kan glæde sig over at være dette års højdespringer blandt danske kvinder, på trods af en del skepsis tidligere.

Totalkredit er med en andenplads på listen gået fra en negativ til positiv impression-score i 2017.

Totalkredit endte i februar 2016 i et stormvejr efter at have varslet højere bidragssatser for kunder hos Nykredit og Totalkredit og fik megen negativ PR og omtale i 2016 som følge deraf. Nu er Totalkredit (men også Nykredit, som også er på top-10 listen over højdespringere) på vej op igen.

Kinas førende smartphone-producent, Huawei havner på tredjepladsen over højdespringere.

På YouGovs tidligere – og listen over hele befolkningen over højdespringere i 2017, så det lidt anderledes ud for Rejsekort, der stadig var på listen, men måtte stille sig tilfreds med en fjerdeplads, se forskellene nedenfor:

Brands der kan findes på begge lister er markeret med farve, afvigelser er markeret med grå. 

Se flere rankings her