Data bør spille en større rolle hos influencerbureauerne

Jasmin Schier Mortensen,
redaktionsassistent hos Bureaubiz

Claus Pedersen Blicher, medstifter af Trendesk, mener, at data bør spille en større rolle hos influencerbureauerne – og det skal være gennemskueligt! Vi har talt med ham om brug af data i influencermarketing.

Lige inden vi gik ind i det nye årti, offentliggjorde Trendesk to lister over de mest effektive influencers til at skabe engagement ved promovering af henholdsvis sko og tasker. Begge førstepladser har bureauet We Are Cube bag sig, og det er ikke en tilfældighed.

      
Nogle bureauer er datacentrerede, andre er ikke
Ifølge Claus Pedersen Blicher er det ikke alle bureauerne, der er lige gode til at basere vejledning på reelle data.

“Der er også en modpol, som i mange år ‘bare’ har kunnet sælge influenter og kampagner forgodtbefindende uden at skulle redegøre for, om influenten var relevant, eller om kampagnen var gået godt eller dårligt,” fortæller han til Bureaubiz.

Claus Pedersen Blicher uddyber, at man som virksomhed eller bureau ikke bør være foruden den basisdata, hvorfra brands skal vælge samarbejdspartnere, der giver dem dybe og transparente indsigter fra starten.

Claus Pedersen Blicher mener, at det er for svært for virksomhederne at gennemskue, hvilke bureauer der er datacentrede.

“Når man kigger på data på tværs af bureauerne, så ser vi eksempelvis Cube, hvis evne til at arbejde med og forholde sig til data afspejler sig i deres influenters performance,“ forklarer han. Og for Claus Pedersen Blicher er hans undersøgelse fra december en klar indikator på, at det betaler sig for virksomhederne at vælge et influncermarketingbureau, der dykker dybt i dataen.

Men det er for svært for virksomhederne at gennemskue, hvilke bureauer der er datacentrede, og hvilke der ikke er.

“Det betyder, at brands og de, der har brug for at lave markedsføring, enten famler lidt i blinde – eller er nødt til at stole blindt på de markedføringsværktøjer, som Instagram og Facebook stiller til rådighed.”

”De lukker alt, hvad de kan”
Da jeg i november spurgte to influncermarketingeksperter om, hvilke konsekvenser det ville få, at Instagram fjerner likes, var de begge fortrøstningsfulde.

Det er Claus Pedersen Blicher også:

“Der vil altid være en standard – og så efter et stykke tid vil der komme en ny standard for eksempelvis engagement. Men den traditionelle transparens, der eksisterer på internettet, eksisterer ikke på de sociale medier.”

Og han mener, at det stiller krav om øget brug af data i markedsføringsgrenen.

”De lukker alt, hvad de kan,” fortæller han i en advarende tone og fortsætter: ”Og det betyder, at brands og de, der har brug for at lave markedsføring, enten famler lidt i blinde – eller er nødt til at stole blindt på de markedføringsværktøjer, som Instagram og Facebook stiller til rådighed.”

Yderligere mener han, at konsekvensen bliver, at vi kommer til at se flere og flere kampagner fejle. Han anbefaler, at bureauerne arbejder for øget transparens ved at gøre mere influencerdata tilgængeligt, så kunderne kan træffe endnu bedre valg.

“Det har ikke været relevant på samme måde før i tiden at gå i dybden med produkternes kvalitet – og det er der bare behov for nu!”

Bureauerne kan blandt andet klæde kunderne bedre på ved allerede at give dem adgang til specifik information om deres influenters performances på deres hjemmeside.

“De spillere, der spiller med åbne kort og viser, at de har gode produkter, er mere attraktive end dem, man ikke kan få indsigt i,” fortæller Claus Pedersen Blicher, idet han understreger, at datarelevansen aldrig har været større: “Det har ikke været relevant på samme måde før i tiden at gå i dybden med produkternes kvalitet – og det er der bare behov for nu!”

Mission impossible
”Vores overordnede mål er at skabe transparens i et marked, der er stort set umuligt at få et overblik over,” siger han til Bureaubiz.

Som skrevet kalder han selv missionen for ’stort set umuligt’. Men Trendesk vil være med til at gøre det nemmere at få et overblik.

De har skabt et værktøj, der ifølge Claus Pedersen Blicher giver overblik over relevante influenter inden for en specifik kategori. Og da værktøjet hovedsageligt er baseret på analyser af visuelle træk i posts, så henvender det sig til internationalt brug:

”Vilkårligt, om du er influent, bureau eller brand, så kan man sige: ’Vi skal til Schweiz, og jeg kunne godt tænke mig at få noget indsigt om schweiziske influenter’.”

Trendesk ifølge Trendesk

Trendesk er et dansk startup, der vil levere transparens i et ellers uigennemskueligt influencermarked. Bureauer og brands får med Trendesk opdaterede analyser af deres influenter, hvilket kan være med til at skabe værdi gennem kundedialog og lead-generering på deres egen hjemmeside.  

Ligegyldigt, om bureauerne øger deres datafokus eller ej, så er Claus Pedersen Blicher sikker på, de ikke løber tør for arbejde: 

”Det er egentlig meget simpelt. Værdien ligger i at være til stede, der hvor folk lægger deres tid. Hvis de bruger det på sociale medier, så er det dér, vi ønsker at bruge vores markedsføringskroner.”