Hvis du bruger ord som ‘miljørigtig’, ‘klimavenlig’ eller ‘grøn’ i din markedsføring, bevæger du dig på grænsen af miljømarkedsføringsloven.
Det afklarer Forbrugerombudsmanden i en ny kvikguide til virksomheder om grøn markedsføring, der blev udgivet kort før jul. Et udkast til kvikguiden blev sendt til høring allerede i juni sidste år, men er altså først nu blevet til officielle anbefalinger.
Først og fremmest lyder tommelfingerreglen, at markedsføringen ikke må være vildledende, og at faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres. Klima- og miljøudsagn skal være korrekte og klart formulerede, så forbrugerne umiddelbart forstår dem, lyder det i kvikguiden.
Det betyder bl.a., at udsagn skal kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter, og at man ikke må undlade at nævne, hvis der er betydelig uenighed blandt eksperter.
Forbrugerombudsmanden skelner i kvikguiden mellem generelle og konkrete udsagn. Ord som miljørigtig, klimavenlig og grøn falder i den første kategori, som stiller strengere krav til dokumentationen.
Anbefalingen fra Forbrugerombudsmanden lyder, at man skal underbygge udsagnet med oplysninger om de konkrete fordele for klimaet eller miljøet ved virksomhedens produkter, som forklarer det generelle udsagn, og desuden ikke udelade væsenlig information fra markedsføringen.
Det er derfor i udgangspunktet nemmere at bruge konkrete udsagn i sin markedsføring, skriver Forbrugerombudsmanden, og uddyber:
“Neutral og konkret information om et produkt eller en virksomhed, der er givet på en objektiv måde, uden at miljømæssige eller etiske hensyn er fremhævet, vil normalt ikke blive anset for egnet til at vildlede forbrugerne.”
Særlige områder og mærkningsordninger
Kvikguiden specificerer desuden særligt brug af udsagn om reduceret udledning af drivhusgasser, bæredygtighed og om virksomhedens miljøprofil.
Her lyder det bl.a., at det er vanskeligt at kalde et produkt bæredygtigt uden at vildlede, mens en virksomhed godt vil kunne markedsføre sig med, at virksomheden tilstræber bæredygtighed eller at virksomheden laver bæredygtige tiltag. Det afklares, at det forudsætter, at man har en konkret plan for, hvordan bæredygtigheden præcis skal opnås, som er verificeret af en uafhængig instans.
Guiden tager også specifikt fat på, hvordan man må markedsføre sig med officielle mærkningsordninger. Her lyder det:
- Hvis et produkt er mærket med en officiel mærkningsordning, som for eksempel ‘Svanemærket’ eller ‘EU-Blomsten’, må produktet normalt kaldes ”mindre miljøbelastende”, ”mere miljørigtigt”, ”mere skånsomt for miljøet”, ”bedre for miljøet” eller lignende, uden at der er lavet en livscyklusanalyse mv. Det må produktet også, hvis samtlige kriterier for opnåelsen af et af mærkerne er opfyldt for produktet, og I kan dokumentere det ved en anerkendt uafhængig sagkyndig.
Markedsføring med mærkningsordninger bliver yderligere afklaret i miljømarkedsføringslovens kapitel 10.
