Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

For første gang i JCP Danmarks seks-årige historie, er man på vej med et regnskab, der viser et overskud.

Eventbureauet JCP Danmark kommer ud med sit første overskud i sin seksårige lange levetid.

Bureauet er en del af JCP Nordic, der udover København, har kontorer i Oslo og Stockholm.

Sidste år blev Christian Koldbech erstattet med Jesper Priisholm og han forklarer baggrunden for, at man i år har kunnet lave et overskud, der er forøget med 120 procent, nemlig fra et underskud på knap 2 mio. til et overskud på knap 500.000 kr.

”Da jeg kom til bureauet for godt et år siden lykkedes det os blandt andet at lande MobilePay som blev en af vores største kunder i 2016. Derudover har vi lavet vi en masse aktiviteter for kunder som Diageo, Dansk Supermarked, Danske Spil, Peugeot og Alk Abello,” siger Jesper Priisholm.

En ny kunde, der netop er indgået en aftale med, er Danske Bank, som Jesper Priisholm også er meget glad for at få med i porteføljen.

I sidste uge kunne JCP Danmark samtidig fejre, at de blev kåret som Årets Eventbureau ved Møde & Eventmessen 2017.

Jesper Priisholm fortæller endvidere, at i løbet af det seneste år er stort set hele medarbejder-staben udskiftet og man har netop ansat en ny Client Service Director. Det er Simon Bastiansen, der kommer fra MKTG – en del af Dentsu Aegis Media –  hvor han har været ansat de sidste 11 år.

Nøgletal for JCP Danmark

Bruttoavance: 4,3 mio +42%

Bruttoavance pr. medarbejder 431.000 -0,5%

Lønandel 78,9 (137)

Resultat af primær drift 458.076 (124%)

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club