Kunstig intelligens har for længst spredt sig til hele bureaubranchen. 83 procent siger endda ifølge Bureaubiz’ undersøgelse i januar, at AI er bureauets vigtigste forretningsområde.
”AI er allerede ved at ændre vores branche fundamentalt,” siger Jaike Spijkerman, der er bureauchef hos Bærnholdt Digital, hvor man bruger kunstig intelligens som et værktøj til at effektivisere workflows, skabe inspiration og automatisere rutineopgaver. Hun pointerer, at man ikke ser AI som en erstatning for kreativitet og strategi – snarere som en katalysator. Og så ser man også AI som en investering:
”AI hjælper os med at effektivisere processerne, men det betyder ikke nødvendigvis, at prisen sænkes direkte. Vi ser det mere som en investering i kvalitet og innovation. Det handler om at bruge AI til at frigøre ressourcer, som vi i stedet kan investere i dybdegående strategisk arbejde og kreativ udvikling, hvilket i sidste ende skaber mere værdi for kunden,” siger Jaike Spijkerman.
Også hos Buzzanova ser man AI som en mulighed for at skabe kreativitet, effektivitet og personalisering af indhold og CEO Karim Stoumann, spår at AI kommer til at løfte hele kommunikationsbranchen.
”AI kan gøre produktionen hurtigere og bedre. Vores fokus er på at vise kunden, hvordan vi med de her værktøjer kan skabe content, som vi måske ikke havde budget til før, højere volume af content, nemmere retterunder etc. Hvis AI hjælper os med at løse en opgave hurtigere, betyder det, at vi kan bruge mere tid på strategi, kreativitet, kvalitetssikring og få en højere volumen til at være mere effektiv i annonceringen,” siger Karim Stoumann.
Hos Buzzanova har man ligefrem ansat en AI-medarbejder, fortæller Karim Stoumann:
”Vi har i sidste måned ansat en AI content specialist med over 2 års erfaring, der skal hjælpe os og vores kunder med at udnytte hele AI-potentialet. Det gælder både i forhold til tekst, billeder og videogenerering og ikke mindst automatisering af processer.”
Vi ser AI som superkræfter
Også hos Vizuall , ser CEO Elisa Grauenkjær kunstig intelligens som en mulighed for at kunne levere bedre løsninger i stedet for billigere løsninger:
”Flere af de opgaver vi før selv skulle løse, kan vi nu få AI til at klare rigtig meget af. I dialogen mellem mennesker oplever jeg dog først for alvor, at brandarbejdet kan udfolde sig. Derfor ser vi AI som vores superkræfter – således vi kan tilbyde kunderne mere for pengene. AI laver rugbrødsarbejdet, men kan først rigtig performe, når vi har fodret med vores ekspertviden. Vores store opgave bliver nu at få vist kunderne, hvilken forskel en dygtig rådgiver kan gøre – i samspil med AI.”
Hos Publico er partner Kathrine Graugaard og hendes kolleger opmærksomme på, at der med begejstringen for AI følger en opmærksomhed på, hvordan AI kommer til at ændre kundernes behov.
”Den opmærksomhed tror jeg, vi deler med mange i branchen. Det er vores oplevelse, at AI især er stærkt til input, ikke til output, hvor resultaterne hyppigt kan blive meget generiske eller kunstigt plastiske, når vi snakker om AI-skabte billeder og videoer. Men AI-værktøjer skaber stor værdi i mange af de processer, der ligger bag vores leverancer – hvad enten det er i den kreative proces, i en dybere researchfase til content eller i databearbejdning i vores strategiarbejde. Men det menneskelige element i slutproduktet kan maskinerne ikke tilføre,” lyder det fra Kathrine Graugaard.
Effektiviseringsgevinst ryger videre til kunderne
Lindskov Communication, der primært arbejder med retainerbaserede aftaler, kan godt forestille sig at give effektiviseringsgevinsten ved at bruge AI videre til kunderne, siger adm. direktør Lars Lindskov:
”Vi måler samarbejdet på en kombination af tidsforbrug, leverancer og resultater. Hvis et værktøj leverer en effektiviseringsindsats fx i en særskilt projektopgave, så justerer vi prisen eller aftaler flere indsatser på andre områder. Ikke fordi vi kontraktuelt behøver det, men fordi vi ikke vil fanges i en prissætning, der ikke er i compliance med markedsniveauet eller risikerer at sætte kundens tillid til os på prøve,” lyder det.
AI’s ejerskabsforhold er stadig et gråt område
Ifølge Bureaubiz’ bureaulederundersøgelse steg andelen af bureauer, der har en strategi fra 38 pct. primo 2024 til 47 pct. primo 2025 og 46 pct. har en intern AI-politik.
Blandt de bureauer, der har interne politikker for brug af AI, er Bærnholdt Digital.
”Vi er meget opmærksomme på de juridiske og etiske rammer ved brug af AI. Vores interne politikker er med til at sikre, at AI-genereret indhold bliver gennemgået i forhold til gældende ophavsretslovgivning, og vi holder os opdaterede med de nyeste retningslinjer. Vi deler ikke fortrolige data med åbne AI-modeller og bruger primært AI internt til idéudvikling og procesoptimering. AI’s ejerskabsforhold er stadig et gråt område, så vi er meget bevidste om, hvad vi bruger det til,” lyder det fra Jaike Spijkerman.
For nylig trådte i øvrigt en ny lov i kraft, der siger, at medarbejdere, der arbejder med kunstig intelligens, skal have de nødvendige færdigheder.
