Stort set alle – hvis ikke alle – bureauer bruger AI – og 83 pct. af bureaulederne mener, at AI er bureauets vigtigste forretningsområde.
Derfor er det også meget relevant for bureauerne at være opmærksom på den lov, der trådte i kraft tidligere på måneden. Loven, der er en del af EU’s AI Act, handler om at virksomhederne skal sørge for, at de medarbejdere, der arbejder med kunstig intelligens, har de nødvendige færdigheder.
Loven specificerer ikke, hvilke initiativer, som virksomhederne konkret skal iværksætte for at sikre medarbejdernes AI-færdigheder. Men Digitaliseringssstyrelsen nævner, at AI-færdigheder kan opdeles i teknologisk, praktisk og etisk forståelse for teknologien.
Yderligere vejledning vil komme fra Digitaliseringsstyrelsen i løbet af 2025.
Indtil videre foreslår Digitaliseringsstyrelsen nogle retningslinjer, man kan lade sig inspirere af. Dem kan man læse her.