Sidste år udviklede Another Tuborg Squash’s nye kommunikationsplatform for Tuborg Squash, og i dag starter en ny kampagne, som tager afsæt i konceptet fra Another.
Bag den nye kampagne, så Tuborgs ’husbureau’ Wibroe, Duckert & Partners, som dog lige har tvistet pay-off’et Forfriskende Original, som Another udviklede sammen med kommunikationsplatformen.
Hvorfor man har ændret pay-off’et, forklarer partner og kreativ chef hos Wibroe, Duckert & Partners, Rasmus Petersen:
”Konceptet skulle tage afsæt i en ny brandstory for Tuborg Squash – med ’Forfriskende Original’ som pay-off. Sætningen fejler ikke noget og er helt sand, men i en verden hvor alle forsøger at være originale, var der brug for en konceptuel overligger, der kunne adskille os fra alle de andre originaler. Det blev en blanding af original og genial. Og hvis man først har smagt en Tuborg Squash, så er det ikke helt ved siden af.”
Nærmest en nylancering for den unge målgruppe
Det nye payoff i den nye kampagne kommer dermed til at hedde: ’Forfriskende Origenial’, og skal appellere til de unge, der kun lige var født, da man sidst gik i markedet med en større kampagne for Tuborg Squash. Det er intet mindre end 13 år siden, hvor det var med Squash Buddies. Men også de lidt ældre skal kunne se sig selv i kampagnen, siger Rasmus Petersen:
”Nutidens teenagere var kun lige født, da den sidste kampagne for Tuborg Squash rullede over skærmene, så der er ikke blot tale om en relancering af produktet, men reelt også en nylancering for en hel målgruppe, der ingen relation har til Tuborg Squash.”
Han fortsætter:
”Samtidig er der for den ældre målgruppes vedkommende en betragtelig arv forbundet med det traditionsrige brand, som der skal tages hensyn til; en arv som i høj grad blev grundlagt i 1990’erne med Finn & Jacob. Og selvom medierne er anderledes i dag, handler det fortsat om at være et brand, danskerne ønsker at være i selskab med. Det lykkes ikke ved at råbe og skrive, men ved at gøre sig umage – også på seks sekunders formater.”
Wibroe, Duckert & Partners har allieret sig med Bacon, som har produceret kampagnefilmene, og instruktøren Holger Karberg er ikke bare instruktør men også – eneste – skuespiller i filmene.
Her er kampagnefilmen:
Kampagnen er primært videobåret og første del afvikles i TV (TV 2, DND, NENT) og på YouTube, Facebook, Instagram, Snapchat samt som digital display.
Målet er at opnå tæt på 100 pct. reach i målgruppen 25-60 år, lyder det fra brand manager for Tuborg Squash, Michelle Lægsgaard Larsen, som tilføjer:
”Vi er rigtig glade for den nye kampagne og glæder os til at opleve den i virkeligheden. Vi har sikret os fokus ude i butikkerne og med stærk markedsføring fra Partners, er vi sikre på, at vi nok skal brænde igennem og nå vores mål.”
Her er kampagnen fra 2008, der hed Squash Buddies
Her er en af reklamefilmene med Finn & Jacob