Tillykke til Kunde & Co, der igen i år formår – og siden (årstal) formår at fastholde titlen som det mest kendte bureau i Danmark ifølge MyImage Bureau. Altså ingen overraskelse på førstepladsen over de mest kendte bureauer.
Til gengæld er det en overraskelse, at Carat – der forleden blev kåret som det mediabureau med det bedste image i samme analyse, er røget ned på en femteplads. Mediabureaugruppen bag Carat kan dog samtidig glæde sig over, at gruppens andet brand, DentsuX, har taget over som det andetmest kendte brand – på tværs af alle bureautyper.
Mensch har taget et stort spring opad fra nummer syv til tre. Ellers er listen over de mest kendte bureauer præget af stabilitet. Det er de samme bureauer på listen som sidste år bortset fra, at Advice er røget ud og Mindshare er kommet ind.
Annoncørerne kendte især mediabureauerne godt
MyResearch måler ikke bare på totalkendskab men også på kvalificeret kendskab. Dvs. hvor godt man kender bureauet og ikke bare om man kender navnet. Her ligger mediabureauerne stærkt og Dentsu-koncernen ligger lige som sidste år på de to første pladser. Og i år er et mediabureau også på tredjepladsen, nemlig OMD.
”Det er naturligt, at mediabureauerne scorer højt på kvalificeret kendskab,” siger Mogens Østergaard, adm. direktør i MyResearch som står bag MyImage-analyserne. ”Det er store aktører med en bred kontaktflade til mange kunder, og så indgår der ‘kun 14 mediabureauer mod 21 reklamebureauer i analysen, så der er færre om at dele kendskabet.”
Digitalbureauerne er på vej til at blive kendte
Selvom digitalbureauerne de seneste mange år, har været den bureautype, der gik mest frem på bruttoavancen ifølge Bureaubiz’ nøgletalsanalyse, er der ingen digitale bureauer på listen over de mest kendte bureauer. Og det også til trods for, at digitalbureauerne i MyImage Bureau – har cementeret deres position som marketingchefernes foretrukne samarbejdspartner.
Men på listen over kvalificeret kendskab er der lige netop to digitale bureauer, der sniger sig ind på top10, nemlig Novicell og Impact Commerce. Impact Commerce, der samtidig indtog i år pladsen som det digitale bureau med det bedste image, hvor Novicell blev nummer 4.
Til gengæld er digitalbureauerne mere til stede på top6-listen over højdespringere blandt kendte bureauer. Så måske lykkes det for de digitale bureauer at komme på top 10 over de mest kendte bureauer næste år.
Det digitale bureau, der har sprunget højest, er Gorm Envision – der er en fusion mellem et digitalbureau og et reklamebureau. De har sprunget 10 procentpoint frem i kendskab, mens reklamebureauet NoA Ignite kommer lige efter med ni procentpoints forøgelse. Derefter kommer reklamebureauet Pong, og så kommer endnu tre digitalbureauer: Knowit, Immeo og The Garden.
“I forhold til kendskabet blandt digitale bureauer så kan vi se at de generelt udvikler sig i den rigtige retning, men at det går langsomt. Det stiger i gennemsnit med 1-2 pct. om året, så der kommer til at gå mange år før de kommer ind i top-10 på totalkendskabet,” lyder det fra Mogens Østergaard.
Top10 – kendskab
Sidste års placering i parentes.
| 1 (1) | Kunde & Co | 91 % | reklamebureau |
| 2 (3) | Dentsu X | 79 % | mediabureau |
| 3 (4) | &Co. | 78 % | reklamebureau |
| 3 (7) | Mensch | 78 % | reklamebureau |
| 5 (2) | Carat | 76 % | mediabureau |
| 5 (6) | Uncle Grey | 76 % | reklamebureau |
| 7 (5) | OMD | 75 % | mediabureau |
| 8 (11) | Mindshare | 71 % | mediabureau |
| 9 (10) | Wibroe, Duckert & Partners | 70 % | reklamebureau |
| 10 (9) | Nørgård Mikkelsen | 68 % | reklamebureau |
Top10 – kvalificeret kendskab
| 1 (1) | DentsuX | 34 % | mediabureau |
| 2 (2) | Carat | 32 % | mediabureau |
| 3 (4) | OMD | 31 % | mediabureau |
| 4 (3) | Kunde & Co | 29 % | reklamebureau |
| 5 (8) | &Co. | 24 % | reklamebureau |
| 6 (7) | Mindshare | 23 % | mediabureau |
| 6 (6) | Wavemaker | 23 % | mediabureau |
| 8 (5) | EssenceMediacom | 22 % | mediabureau |
| 9 (10) | Novicell | 20 % | digitalbureau |
| 10 (11) | Impact Commerce | 19 % | digitalbureau |
Top6 – højdespringere
procentpoint = stigningen fra sidste år
| 1 | GormXEnvision | 48 pct. | 10 procentpoint | reklamebureau |
| 2 | NoA Ignite | 43 pct. | 9 procentpoint | reklamebureau |
| 3 | Pong | 50 pct. | 7 procentpoint | reklamebureau |
| 4 | Knowit | 43 pct. | 6 procentpoint | digitalbureau |
| 4 | Immeo | 29 pct. | 6 procentpoint | digitalbureau |
| 6 | The Garden | 17 pct. | 6 procentpoint | digitalbureau |
Om myimage bureau
MyResearch har siden 2008 stået bag gennemførelsen af MyImage Bureau. Indsamling af data er sket i ugerne 40-46 2025. I alt har 991 deltaget i dette års analyse, svarende til 31% af de adspurgte. MyResearch har efterfølgende frascreenet dem, som ikke har indflydelse på valg af bureau, således at resultaterne er baseret på 905 beslutningstagere
Der er spurgt til 53 bureauer i alt.



