Hjerternes fest i reklameland

Victoria Dahl Understrup,
redaktionsassistent hos Bureaubiz

Jasmin Schier Mortensen
redaktionsassistent hos Bureaubiz

I dag er dit newsfeed og måske endda gadebillede fyldt med brands, der vil have dig til at tænke på, hvordan du kan udtrykke din kærlighed. Få et tilbageblik på mindeværdige kampagner og se nogle fra dette års markering af Valentinsdag.

Listen er lang: fitnesscentre, banker og kaffeproducenter forsøger at skabe en kobling mellem dem og mærkedagen. Sådan har det efterhånden været i flere år. Ikke kun i USA – men i den grad også i Danmark, selvom højtiden ikke fejres i samme omfang.

Vi skruer tiden tilbage og ser på mærkedagens kampagner – og vender tilbage til valentinsdag anno 2020. Men lad os starte med et af de brands, der mere åbentlyst kan promovere sig i forlængelse af Valentinsdag.

Interflora – Christian Eriksendag på Valentinesdag (2018)
I 2018 omdøbte Interflora Valentinsdag til Christian Eriksendag, da mændene så ville have nemmere ved at huske datoen. 

Det var ikke alle, der var med på den komiske vinkel. Men de er langt fra de eneste til at spille på kønsstereotyperne, når det kommer til valentinsmarkedsføring. 

Anthon Berg – The Valentine Experiment (2015)
Der spilles på de helt store følelser, når fokus i denne kampagne falder på kærligheden mellem mand og kvinde. Især når manden bliver udfordret. Manden får til opgave at fortælle sin kone eller kæreste, at han elsker hende. Noget, som han ellers lidt for sjældent fortæller og viser. 

Med hjælp fra en amerikansk forsker, Paul Zak, får mændene sprøjtet et kærlighedshormon, Oxytocin, i blodet. Og vupti – som en vaskeægte kærlighedseliksir har mændene pludselig mod til at give sig i kast med den ene kærlighedserklæring efter den anden.

Kampagnen er cheesy. Men hånden på hjertet: Blev du ikke bare en smule påvirket? 

Det er dog problematisk, at det igen er manden, der portrætteres som mindre kærlig og mindre sensitiv. Og som en, der kun med ‘snydemidler’, kan tale om følelser. 

GoMores Valentines Service (2018) 
I 2018 lancererede GoMore en kampagne, der gav singlerne lidt opmærksomhed midt i al kærestekærligheden. For GoMore var mærkedagen en anledning til at føre singlerne sammen på tværs af landet – en service, de med deres transportplatform kunne hjælpe. 

Valentinskampagnen gik ud på, at folk kunne nominere deres single-venner. Hvis de nominerede single-venner accepterede nomineringen, blev deres ansigt og navn smidt op på GoMore’s store lyserøde lystavler. 

Nogle nominerede endda sig selv – hvorfor ikke?

Sats inviterer til Cross Training for singler (2020)
I år brander Sats sig i singlernes ånd med ‘Cross Training for singler’. 

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

SAVE THE DATE 💓 Fredag d. 14. februar har vi planlagt en fest, du ikke vil gå glip af! Programmet byder på Crosstraining event, middag og fest! Det foregår i SATS Falkoner på Frederiksberg, og alle er velkomne – medlem eller ej, og single eller ej 🤩 Læs mere og meld dig til via link i bio 💘 _ #satsdanmark #crosstraining #singles #andnotsingles #alleervelkomne #træning #valentines #event #happynewvalentine

Et opslag delt af SATS DANMARK (@satsdanmark) den

De har planlagt en Cross Training-fest fra klokken 17:00, hvor både medlemmer og ikke-medlemmer må deltage. Måske møder du en anden single cross trainer? 

Interflora – Husk Hinanden (2020)
Selvfølgelig fejrer Interflora kærlighedens dag. Her med en 30 sekunders lang video, hvor de sender en høflig reminder ud til især alle danske mænd. 

Tiltroen til manden er lille, for som Interflora fortæller, er chancen for, at de glemmer det stor. 

Med kampagnen signaleres det (igen), at det er manden, der skal i sving. Enten fordi kvinderne (naturligvis) husker mærkedagen, eller fordi det forventes, at det er manden, der køber blomster. 

Interflora gør i hvert fald sit for at få de danske mænd i sving på denne Christian Eriksendag. 

Irmas Valentines Starter pack (2020)
Med deres nye startpakke markerer Irma valentinsdag i kærestekærlighedens tegn. De giver en startpakke til alle de kærestepar, der skal fejre kærligheden i aften: “Bare rolig – Irma har din ryg”.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Skal kærligheden fejres på fredag? Bare rolig – Irma har din ryg 💙 #irmadanmark #valentinsdag

Et opslag delt af Irma (@irmadanmark) den

Vi slutter med endnu et blomsterstunt. For havde du glemt mærkedagen i 2016, så kunne Interflora hjælpe dig: De ville tage skylden. 

Et stunt, der var så godt, at Anthon Berg gentog det. 

Interflora-idé var så god, at Anthon Berg har planket den

Artiklens eksempler er langt fra udtømmende og har du spottet et stykke valentinsmarkedsføring, så del det hjertens gerne nedenfor.