Jeppe Lehrmann får ansvar for ny nordisk enhed i GroupM

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Dansk GroupM enhed inspirerer til både nordiske og globale organisationsændringer. Det betyder et udvidet ansvar til danske Jeppe Lehrmann , som sammen med svenske Anna Hammerlid bliver ansvarlig for GroupM Nexus i Norden.

I november sidste år blev Jeppe Lehrmann chef for forretningsenheden, One, med 140 medarbejdere, der har fokus på e-commerce.

Det er blevet en så stor succes, at GroupM i dag lancerer en global enhed af performance specialister med 9.000 medarbejdere ”under en fælles ambition om at give medarbejdere flere karriere- og udviklingsmuligheder samt at sikre kunder bedre performance på mediakampagner gennem øget investering i data og teknologi”, som GroupM skriver i en pressemeddelelse.

I Norden betyder det en samlet enhed – som samtidig skifter navn fra One til Nexus – på 400 medarbejdere, hvor danske Jeppe Lehrmann sammen med svenske Anna Hammerlid bliver ansvarlig for forretningsenheden.

”I al beskedenhed, så har vi i Norden altid været lidt længere fremme i forhold til resten af vores globale netværk i GroupM. Vi begyndte allerede for otte år siden at centralisere og integrere vores specialist services, hvilket vi ved har været med til at inspirere den globale etablering af GroupM Nexus. Det betyder derfor også, at der ingen markant omstrukturering sker i Danmark. Til gengæld betyder det så, at vi med lanceringen af Nexus nu kan accelerere denne centralisering og derigennem eliminere silo-tankegange, komme endnu tættere på vores kunder, skalere partnerskaber, tilbyde en dybere faglighed, samt bygge et endnu stærkere brand op, der kan tiltrække og udvikle medarbejdere,” siger Jeppe Lehrmann, der får titel af managing director for GroupM Nexus Danmark og Co-CEO for GroupM Nexus i Norden.

Under Jeppe Lehrmanns ledelse er afdelingen i Danmark vokset til 160 specialister inden for video, audio, print, out of home, programmatic, social, search, tracking & analytics, partnerships og addressable content. Med 400 medarbejdere på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland, bliver det ifølge GroupM dent største performance organisation i Norden.

Uafklaret ledelse i anden GroupM-enhed
En anden enhed, der blev lanceret globalt sidste år, er Acceleration, som har fokus på data science, experience design og Googles marketing- og cloudplatforme. Her blev  Marianne Hjaltelin sat i spidsen for den nyoprettede nordiske del. For nylig meldte Marianne Hjaltelin ud, at hun bliver ny CEO i kommunikationsbureauet Lead Agency, men GroupM kan endnu ikke melde ud, hvem der bliver hendes afløser.