En stemme til de stemmeløse

Emil Malte Simonsen,
Medredaktør på Bureaubiz

Voiceless Women er blevet set, hørt og hyldet af diverse juryer, men fra politisk hold er markedsføringsmaterialet ikke blevet mødt med samme entusiasme. “For man kommer ikke langt uden penge,” som creative producer Jacob Salling fra Uitch Iscratch har måtte erkende efter arbejdet med filmen. Han efterspørger derfor hjælp til projektet, hvor alle initiativer og…

Ved fredagens True Award blev filmen Voiceless Women fra No Sleep og Uitch Iscratch aftenens helt store vinder. Faktisk blev det til 5 styks True Award –  ikke mindst for titlen som Årets Film, men også i kategorierne Bedste Film / Long, Bedste Instruktion, Bedste Foto og Bedste Sound Design blev det til guld. Og i tillæg dertil blev New Lives også hyldet som Årets Annoncør for deres modige kreative satsning.


Thomas Falck fejrer sejren på Facebook.

Priserne taler deres eget tydelige sprog: Et uhyre underbelyst emne er blevet sat under blændende kreative spots, og resultatet er en tight eksekveret film, der giver stemme til de umælende og med grusom tydelighed konstaterer, at slaveriet stadig i 2019 er en kendsgerning i form af human trafficking. Du kan se filmen her: 

New Lives – Voiceless Women from Uitch Iscratch on Vimeo.

Men på trods af filmens kvaliteter har det vist sig svært at få sagen til at blive taget op uden for branchen. Politikere, beslutningstagere og andre ngo’er har simpelthen ikke bidt på. Måske på grund af emnets og filmens in-your-face-udtryk, men måske også bare på grund af manglende synlighed.

Pris uden handling 
Det var ellers håbet, at dette ville ændre sig, da det i sommer blev til en sølvløve for Film Craft Direction til Voiceless Women ved Cannes Lions. Da Bureaubiz oven på prisen talte med creative producer Jacob Salling fra produktionsselskabet bag, Uitch Iscratch Copenhagen, udtrykte han selvfølgelig glæde for anerkendelsen af kampagnen. Men mest af alt glæde for den opmærksomhed, sagen og organisationen New Lives ville få som følge af prisen.

Jacob Salling, creative producer i Uitch Iscratch Copenhagen.

“På den menneskelige front taler resultatet med kvinder reddet på baggrund af anonyme tips til NGO’erne, allerede fra omkring to uger efter kampagnens release, for sig selv. Det er fantastisk, og lige præcist dét kreativt arbejde kan, når det er bedst. Men selv efter omtalen på én af de største platforme, vi har i branchen, har der ikke været den store forskel at mærke i interessen for sagen fra den politiske front,” fortæller Jacob Salling, da jeg ringer for at høre mere om projektet.

Af samme grund opfordrede han i sin tale sine kollegaer i branchen til at støtte op om sagen. For alle kompetencer og ideer tages imod med kyshånd – og enhver kan bidrage til projektet, der er skabt ud fra en open source-tankegang, hvor materialet er frit tilgængeligt, og ifølge Jacob Salling nærmest er blevet til gennem ren vilje.

Hvis du har en idé, et indspark, et initiativ eller bare gerne vil høre mere om projektet og Newlives’ arbejde, kan du kontakte Jacob Salling på 26 79 99 79 eller skrive på jacob@uitchiscratch.com. Tjek også Newlives’ arbejde ud på deres side: http://newlives.dk/da/.

”For man kommer ikke langt uden penge – og dem har vores annoncør, ngo’en Newlives, så godt som ingen af, for de får ikke noget videre støtte. Men det var den rigtige film til den rigtige annoncør, så vi blev da nødt til at køre videre med det,” forklarer Jacob, da han fortæller om projektets tilblivelse. 

Den naturlige platform
Voiceless Women begyndte som et koncept fra instruktør og kreativ Martin Nørgaard Furze – der sammen med Mette Carla Albrechtsen også var på scenen til The True Award for Bedste Instruktion – men manglede den rigtige kunde. Og der kom Jacob Salling på ngo’en Newlives, som han kendte fra et andet projekt.

Still fra Voiceless Women.

Med ngo’en som annoncør fulgte der også en del udfordringer – hovedsageligt, at der ingen annoncekroner var at rutte med, hvorfor et produktionsselskab som Uitch Iscratch har haft svært ved at få filmen ud.

“…det virker bare absurd, at man forsøger at hjælpe en organisation med deres arbejde for at redde kvinder fra human trafficking, men ikke kan få spredt deres budskab, fordi der tilsyneladende er konkurrence ngo’erne imellem.”

Og derfor arbejdede man i første omgang mod at få projektet ud på EU’s internationale Anti-trafficking Day, hvor filmen og Newlives ville kunne få en naturlig platform.

“Men der skete ikke en skid. Vi havde virkeligt presset citronen for at få filmen klar – det var faktisk ikke engang den endelig film, vi i dag står med, men vi sendte den ud for at få denne her opmærksomhed. Men det var måske lidt blåøjet. Altså, vidste du for eksempel, at vi har en dag, der sætter fokus på Anti-trafficking i EU?” spørger Jacob. Og nej, det må jeg jo blankt erkende, jeg ikke gør.

En no-brainer 
Al markedsføringsmateriale var også blevet lagt tilgængeligt, så det bare var et plug and play-koncept, hvor alle organisationer kvit og frit kunne være en del af bevægelsen mod human trafficking.

”Hvordan får man bolden til at rulle? Alle bud og indspark er velkomne. Der er så meget energi og kraft i denne her branche, så det burde for fanden kunne lade sig gøre. Og så er det her faktisk en mulighed for at hjælpe nogle mennesker og gøre en forskel med vores arbejde, hvilket vi kun sjældent får gjort.”

“Selvom materialet var gratis – og vi endda sagde til folk, at de måtte sætte deres eget logo på det – ville kun et fåtal være med. Det har jeg stadig svært ved at forstå,” fortæller Jacob.

Kun 11 europæiske organisationer, ud af de mange, de har haft kontaktet, ville have materialet og være medafsendere på videoen. Andre danske organisationer undskyldte sig ifølge Jacob med, at materialet ikke var inden for deres strategi.

“Men om de så måske ville dele det? Det var helt umuligt. Uden at være helt inde i markedet fik jeg fornemmelse af, at det simpelthen var et spørgsmål om et presset ngo-marked, hvor man står stejlt på sin egen sag og ikke vil tabe terræn til en anden organisation. Og det virker bare absurd, at man forsøger at hjælpe en organisation med deres arbejde for at redde kvinder fra human trafficking, men ikke kan få spredt deres budskab, fordi der tilsyneladende er konkurrence ngo’erne imellem.”

Men også uden for interesseorganisationerne har der været forholdsvist tavst. En kommunikationsrådgiver hjalp med PR, men ud over en kort historie i Vice, og et besøg i Go’ Aften Danmark for Newlives, har så godt som ingen samlet den op. Slet ikke fra politisk hold. Og det har Jacob Salling svært ved at forstå, for “Det er jo en no-brainer, at det er en vindersag. Vi snakker om kampen mod de facto slaveri anno 2019. Det må og skal bare ikke blive mødt med tavshed.” 

Hvad end det skyldes konkurrencekårene på ngo-markedet eller problemer med distributionen af materialet, kan man undre sig over, at filmen ikke har givet sagen større opmærksomhed. Derfor har Jacob stadig en forhåbning om, at det kan blive til mere. Han står derfor ved sin udmelding i takketalen og inviterer også bureaubranchen til at deltage i projektet:

”Hvordan får man bolden til at rulle? Alle bud og indspark er velkomne. Der er så meget energi og kraft i denne her branche, så det burde for fanden kunne lade sig gøre. Og så er det her faktisk en mulighed for at hjælpe nogle mennesker og gøre en forskel med vores arbejde, hvilket vi kun sjældent får gjort.”