Har du planer om at bruge influencer marketing i 2017? – Så er du ikke alene! En international undersøgelse viser, at 84% markedsføringsfolk har planer om at bruge influenter mindst én gang i løbet af de næste 12 måneder.
I dette indlæg får du de mest signifikante tendenser, som vil have indvirkning på din brug af influenter i 2017.
1. Content forbliver King
I takt med, at redskaber som Facebook Ad Manager er blevet bedre, og der nu er kommet mulighed for sponsoreret indhold på Instagram, har der inden for de sidste par år været større fokus på betalt reklame på sociale medier. Når det er så let at booste et indlæg for at opnå reach, kan det være let at glemme den vigtigste faktor for succes: Godt kvalitetsindhold.
Og, hvorfor er det nu vigtigt, spørger du? – Algoritmerne på sociale medier viser i højere grad indhold fra pages og profiler, der har en høj organisk reach, da de ønsker at vise indhold, der ikke bliver opfattet som støj i brugerens feed.
For influenterne betyder det, at fokus på godt produceret, og dermed engagerende indhold til deres brugere, aldrig har været større. En influent, der ikke performer fra start, vil med andre ord have svært ved at følge med udviklingen i 2017.
Har både influenter og annoncører fra start fokus på kvalitetsindhold, vil vi se langt flere succeskampagner a la Danske Sydhavnskyster, der i samarbejde med mediebureauet, Vizeum, satsede på de unge youtube influenter, Novopleco. Med en følgerskare på over 190.000 følgere på deres Youtube kanal, og gennem en serie af 15-20 minutter lange videoer fik, Novopleco, formidlet de mange muligheder for underholdning, de Danske Sydhavnskyster har at byde på.
Det er sjældent du kan fastholde et publikum i 15-20 minutter på sponsoret indhold, men fordi det var en velplanlagt kampagne og det brandede budskab passede til Novoplecos univers, formåede flere af deres videoer i kampagnen at få over 500.000 visninger.
2. Video og Live streaming vil fortsat vækste
Video content creators vil komme i høj kurs i 2017. Den hastigt voksende tendens inden for live streaming og video, som vi oplevede i 2016 vil kun blive endnu mere signifikant i 2017.
En undersøgelse fra Google har vist at Millenials ser Youtubers som værende mere influentielle end kendte.
Periscope, som var nogle af de første til at sætte live streaming på dagsorden, blev aldrig helt stor i Danmark. Men med udviklingen af Facebook Livestream samt Instagram Livestream ser det ud til at Livestream generelt vil ramme den brede masse. Også i Danmark.
En af dem, der virkelig skilte sig ud med videobaseret influencer content i 2016, var Mercedes Benz, der hyrede Ulven, Loki, til en smuk videokampagne i vildnæset. Mercedes var inkorporeret som en naturlig del af fortællingen om Loki og Loki’s ejer, der bruger deres weekender i USA’s smukke natur. Det fede ved den video er ikke kun, måden hvorpå Mercedes og Loki’s univers bliver kædet sammen, men også at videoen er optaget med et 360 graders view.
Det er en helt ny måde at opleve en reklame på, og vi vil komme til at se en endnu større brug af disse nye måder inden for video til at inkludere publikum i sponsoreret indhold.
3. Influencer samarbejder bliver mere professionelle
Som følge af kravet om kvalitetsindhold blandt forbrugerne, vil vi se at markedsføringsfolk og influenter virkelig kommer til at hæve barren for godt indhold.
Flere annoncører vil i den forbindelse fokusere på mere langsigtede samarbejder, også kaldet ambassadørskaber. Dette kommer især efter en undersøgelse fortaget af eMarketer.com, blandt amerikanske markedsføringsfolk, hvor der blev spurgt til hvilke influentsamarbejder, der var mest effektive. Her var svaret klart: 70,6% mente at ambassadørskaber var mest effektive.
Ambassadørskaber er dog ofte dyrere end enkeltstående posts, men således ofte forbundet med mere vinding for brandet. Denne praksis med ambassadørskaber, har vores nabolande brugt længe, hvor halv- og helårlige ambassadørskaber i millionklassen, er hverdag.
4. Analytics og data vil blive alfa og omega
Det kan måske lyde tosset, at analytics og data vil blive alfa og omega, for hvilken digital marketingdisciplin i dag, er ikke drevet af data?
Mange marketers famler dog stadig i blinde når det kommer til influencer marketing. Førnævnte undersøgelse fra eMarketer konkluderede at 66% af markedsføringfolk har svært ved at tracke influencers og 60% har svært ved at finde relevante influencers for deres brand. Roden til denne problematik har været manglende åbenhed omkring data samt en grundlæggende standard for, hvordan man måler på influentsamarbejder.
En højere grad af transparens via influencer-analytics platforme, der samler alle influencer-analytics under ét, og automatiserer tidskrævende processer, har dog bidraget til at influencer data er blevet tilgængelige, og en del af de kritikker forbundet med influencer marketing vil forsvinde.
Så, helt kort: Her er hvad du kan forvente i 2017:
- Godt indhold har aldrig været vigtigere for at du får dit budskab ud.
- Der blev eksperimenteret med brugen af video indenfor influencer marketing, og med gode resultater til følge, er det sandsynligt at dette fortsat vil vokse.
- Influencer marketing er blevet en professionel business. Så, hvis din plan for influencers involverer at sende pressemeddelelser ud via massemails og håbe på en smule omtale, bør du efterlade den idé hvor den hører til: i 2016.
- Influencer analytics og data platforme har gjort influencer marketing lettere og skabt transparens for, hvad man egentlig får ud af influencer marketing.
2016 var året hvor influencer marketing var på alles tunger. Alle skulle prøve det. Nogle fejlede, såsom tøjfirmaet Lord&Taylor der opnåede kæmpe succes med en influencer kampagne på Instagram, men dog glemte at nævne, at det var sponsoreret og en del formåede at se hvor meget influencer marketing kan gøre for et brand som vi så med brands som Mercedes Benz og Danske Sydhavnskyster.
2017 bliver året, hvor alle de løser ender bliver forbundet, og influencer marketing bliver en mere struktureret og dermed givtig marketing praksis.