Af Signe Skovgård Prehn, head of brand & marketing content hos Flying Tiger Copenhagen

Klumme: Efter 15 år på en række bureauer, tog en kreativ for to år siden springet over til kundesiden. Med en del fordomme i lommen. Hvordan er det så gået? Det kan du læse her.

Da jeg for to år siden skiftede til kundesiden, som er et meget større skifte end at komme fra et bureau til et andet, havde jeg en række fordomme og antagelser med mig, om hvordan det var at arbejde på den anden side af bordet. Her knap to år efter, kigger jeg på om de fordomme, var reelle eller ej:

 

  1. Man arbejder ikke så meget og kan fordybe sig i lange projekter

Jeg har ikke arbejdet mindre end før, men jeg bruger tiden anderledes. I en virksomhed fylder salgsarbejdet selvfølgelig mindre, fordi vi alle er på samme side i samme bog. Vi skal ikke konstant sælge og overbevise nogen om retningen, vi går og de idéer, vi godt vil søsætte.

Derfor kan energien bruges på selve den kreative udvikling og der lægges færre timer i at designe flotte slides og finde på ekstra idéer, som kun tjener præsentationstekniske formål.

I en virksomhed, møder man dagligt beslutningstagerne lige henne ved kaffemaskinen. Så man kan hurtigere komme fra tanke til handling. Det er både godt og skidt. Det er skønt, at der er flow i projekterne og man sparer mange formelle møder og arbejdsgange ved at arbejde så tæt på hinanden. Der er en kontinuitet og en ongoing samtale om de emner, som interesserer os. Den bliver ikke konstant afbrudt, fordi man skal arbejde på en anden kunde.

Omvendt var nogen opgaver måske blevet overvejet en ekstra gang, hvis de kom med et prisskilt på. Man kan godt få sat gang i nogen lidt forhastede projekter. Og mere end én gang har man set et projekt gå i stå undervejs. Den var ikke gået på bureauet, hvor taxameteret ruller på en helt anden måde, og hvor de færreste kampagner kuldsejler i processen.

  1. Man gror fast og kan ikke se sit brand klart

Her begynder det at svie lidt. For det er sandt, og det sker uden man ænser det. Det er svært både at gnave sig helt ind i kernehuset og samtidig se æblet udefra.

Jeg prøver at modarbejde ’hjemmeblindheden’ ved først og fremmest at være opmærksom på, at det sker. En god måde at få renset tavlen er, når der kommer nye medarbejdere. Deres ufarvede blik og betragtninger om brandet er guld værd og bidrager med masser af brugbare indsigter.

Det er også vigtigt at minde sig selv om, at det er udenfor kontoret, at brandet skal lykkes. Man skal passe på med at gå efter succeskriteriet, at kollegaerne og ledelsen er imponerede, når vi præsenterer kampagnerne på fælles morgenmøder. Vi bliver selvfølgelig glade, når hele huset kan se sig selv i det arbejde, vi laver, men risikoen ved, at vi alle er interne er, at vores kampagner bliver indforståede og bygger på baggrundsviden som vi kun har, fordi vi arbejder her.

  1. Det er b-holdet fra bureaubranchen, der sidder og hygger sig på kundesiden

Av. Det er en grim fordom, og det er heldigvis ikke rigtigt. I de seneste år er flere og flere talentfulde kreative rykket over på den anden side. Enkelte virksomheder udvikler sågar nu internt de kampagner, som hyldes til brancheprisuddelingerne. Det er virkelig sejt.

Sandt er det dog, at når man konstant skal kæmpe for at opretholde en kunderelation, bliver man helt naturligt holdt til ilden. Som leder af et kreativt inhouse-team er min vigtigste opgave at kultivere motivationen til vedblivende at gå den snørklede vej og stræbe efter den særligt gode idé.

Motivationen kan vi selvfølgelig finde i klassiske salgsmål eller ved at gå aktivt i haserne på vores konkurrenter. Men der er – indrømmet – allermest motivation at hente i at bevise, at vi godt kan. At vi er et sindssygt kvalificeret team, som løser alle de opgaver et reklamebureau klassisk har gjort. Intet mindre.

  1. Man bliver syltet ind i lange processer, og får aldrig produceret noget

Bureaukreative skal være lykkelige for én ting: Det uvæsentlige er de afskåret fra. Det er man ikke i en stor organisation. Jeg har ind i mellem deltaget i møder, hvor andre afdelinger talte om ting jeg ikke helt forstod, og drømt mig tilbage til en nærmest mødefri bureaukalender. Nu kan jeg se, at det er super luksuriøst kun at blive involveret i det virkelig relevante.  

Fordi vi er en stor organisation, hvor mange afdelinger er interessenter på forskellige måder, er der tendens til, at mange skal høres. Men vi skal insistere på at selvom vi kan tage 117 forbehold og invitere hele etagen med til statusmøderne, så skal vi ikke.

Og det kan godt kræve lidt ekstra mod at sende en mail med en upopulær beslutning, når man ved, at man kan møde modtageren lige om lidt i frokostkøen. På bureauet kan man som kreativ lade kontaktfolkene gøre det beskidte arbejde, og selv gå helt roligt rundt uden risiko for at støde ind i sin kunde. Her er man anderledes tilgængelig for konstant feedback. For mig har det været en vigtig lære at stå på mål for mine beslutninger på en meget mere direkte måde.

  1. Man kan ikke blive ved at være lige begejstret for brandet

Jeg har igen og igen forelsket mig i de brands jeg har arbejdet med gennem tiden. Man kan lyde ret missionerende, når man snakker om sine yndlingskunder, men præcis den begejstrede energi kan man omsætte til virkelig gode kampagner.

Når man så kun arbejder med ét brand, man efterhånden kender ret godt, er det virkelig vigtigt at blive ved at grave rundt i organisationen efter noget nyt at forelske sig i. De ting, jeg bliver overrasket over og begejstret af, bliver vores kunder nok også.

Man kan finde den gode historie i alle led af virksomheden. Fornylig blev jeg fx vanvittig inspireret af en kollega fra emballageafdelingen, som fortalte om, hvordan de arbejder med at redesigne hver enkel emballage, så den forbruger færrest mulige ressourcer. Det er en enormt god historie og et konkret eksempel på, hvordan vi arbejder med bæredygtighed. Det er præcis der, begejstringen opstår, og jeg som en nyforelsket har lyst til at kaste mig direkte over en sustainability-kampagne.

Jeg har altid troet på, at alle virksomheder gemmer på masser af relevante historier. Her har man blot som kreativ et større ansvar for selv at gå på jagt efter dem, hvor man på bureauet oftest får dem serveret til en briefing.

Signe Skovgård Prehn leder som head of brand & marketing content Flying Tiger Copenhagens kreative inhouse-afdeling. Tidligere har hun været senior art director hos Connected og art director hos Marketsquare, Hjaltelin Stahl samt Wibroe, Duckert & Partners.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club