Anmeldelse: Riskærs valgplakat er mere kreativitet end ideologi

Kim Jong Andersen,
juryformand Danish Digital Award

Riskær vil bygge bro i dansk politik. Det fremgår også af hans valgplakat, som Peter Wibroe står bag. Juryformanden for DDA, Kim Jong Andersen, anmelder, hvad han anser for valgkampens måske skarpeste plakat.

Engang stod den legendariske reklamemand, Peter Wibroe, hvis navn stadig står først i bureauet Wibroe, Duckert og Partners, for at udforme Tuborgs ikoniske ”Gør livet lidt grønnere”-reklameplakater.

I dag har han så også gjort det politiske billede mere blåt og rødt ved at revitalisere den klassiske valgplakat på fremragende vis.


Klaus Riskær Pedersens valgplakat. Scanpix: Philip Davali.

Arbejdet er udført for Klaus Riskær Pedersen, der i mange år har været privat ven med Peter Wibroe. De to kender hinanden rigtig godt, hvorfor det således heller ikke kommer som den store overraskelse, at den gamle reklamekriger hurtigt har fundet ind til den politiske essens hos kandidaten.

Riskær er som bekendt lykkedes med at indsamle nok underskrifter til at stille op til det snarlige folketingsvalg, og han ankommer bevæbnet med det, der uden tvivl bliver valgkampens skarpeste plakat. Vil man gerne opfattes som et frisk pust i dansk politik, er man også forpligtet til at benytte en anden formel.

Wibroe har på den baggrund skabt et værk, der skiller sig markant ud. Intet kedeligt, sort/hvidt kontrafej af en anonym politiker hér. Til gengæld et motiv, der er tegnet i plakatkunstens enkle penselstrøg samtidig med, at det også rummer en del lag, hvis man har lyst til at fortolke det yderligere.

Her bygges der nemlig bro mellem blokkene – lige midt i det kryds, som vælgerne skal sætte mellem rød og blå politik. Såvel humanismen som den sunde, økonomiske fornuft kan snildt gå hånd i hånd i denne plakat. Nuanceringen virker nærmest forfriskende i de ellers hårde og kontrastfyldte debatter.

Det forehavende må man sige, at Peter Wibroe slipper ualmindelig godt fra hér – på nær de irriterende og grimme visitkortdetaljer i bunden. Dem havde jeg gerne været foruden.

Hertil kommer plakatudtrykket med en æstetik, der signalerer en anderledes, næsten musisk kandidat. En, der er mere til kreativitet end konform ideologi. Men omvendt ikke en kandidat, der kammer over og bliver til infantil Alternativ-dadaisme.

Mon ikke mange danskere er ved at være trætte af blokpolitik og i stedet ville ønske, at skellene kunne gøres mindre i stedet for, at grøfterne graves dybere?

Tillige er der referencer til både noget frankofilt og næsten revolutionært a la Tricolore: frihed, lighed og broderskab i det røde Danmark, der forenes med det blå Europa. Tænk, at vi er kommet dertil i det til stadighed mere polariserede, politiske landskab, at det kan være tegn på nytænkning, måske ligefrem et nybrud, at insistere på at gå på tværs.

Det er jo det den gode plakatkunst kan: både at påkalde sig opmærksomheden gennem en næsten minimalistisk tilgang – og så alligevel kommunikere et budskab, der stikker dybere, og som giver beskueren anledning til eftertanke.

Det forehavende må man sige, at Peter Wibroe slipper ualmindelig godt fra hér – på nær de irriterende og grimme visitkortdetaljer i bunden. Dem havde jeg gerne været foruden.

Om plakaten eller valgplakater i det hele taget så får nogen til at stemme på kandidaten, er en helt anden diskussion.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning