Anmeldelse: “Virtues Grand Prix-case giver mig åndenød”

Jacob Holst Mouritzen,
business partner hos Mindshare

Jacob Holst Mouritzen fra Mindshare kommer her med sit bud på, hvad der netop gør Virtues ‘AdDRESS the Future’ så speciel, at den gik hen og vandt den første Grand Prix til Danmark i 16 år.

Den perfekte storm har ramt Cannes – og den kom blæsende fra det ”kolde” nord.

Danmark, med Virtue som repræsentant, hev en Grand Prix hjem fra den blå lagune i det sydlige Frankrig.

En nyhed der umiddelbart fik undertegnede til at kaste armene i vejret og i spontan jubel råbe ”YES!”, da jeg læste det på Facebook i går.

En Grand Prix er stort. Rigtig stort! Især i Cannes og især for et bureau fra lille Danmark.

Og i aften vandt casen så endnu en løve i kategorien Social & Influencers. 


Virtue og Carlings vindercase: ‘AdDRESS the Future’. 

Men hvad gør Carlings og Virtue casen så speciel?
De seneste mange år har vi set nogle meta-trends udspille sig i Cannes. De cases, der har vundet, har været præget af samfundsmæssig relevans og et stærkt purpose, der skulle gøre verden til et bedre sted.

Ligeledes har vi set en bølge af tech-cases skylle indover Cannes. De fremviser kreative måder, hvorpå man kan anvende den nyeste og hotteste tech, såsom voice-assistenter, VR, Augmented Reality og så videre.

Problemet med de to ovenstående trends er, at det alt for ofte har været svært at se relevansen for forretningen, kunderne og samfundet som helhed.

Ofte er det desværre endt med at være en god kreativ løsning blot for kreativitetens skyld.

Man har brugt VR, fordi man kan. Ikke fordi det giver mening. Man har lavet kampagner, der har reddet samtlige handicappede pigebørn i Indien (i hvert fald i case-filmen) uden det på nogen måde hænger sammen med forretningen, organisationen eller virkeligheden i det hele taget.

Carlings-casen er anderledes: Den er alt det, de andre ikke er
’AdDRESS the Future’-casen er autentisk, relevant og yderst veludført. Og så har den en skandinavisk underspillet ydmyghed. Og det kan mærkes.

Lad os starte fra bunden: Med indsigten.

Det kan virke åbenlyst, at vi – i et samfund præget af sociale medier – har fashion-influencers, der er ekstremt optagede af, hvordan de ser ud på Instagram.

Men den selvsamme målgruppe, der gerne køber nyt tøj og som presser modebranchen til at skabe flere kollektioner hurtigere og billigere, er ofte den samme målgruppe som har et brændende ønske om at leve bæredygtigt, være miljørigtige og gøre noget godt for klimaet.

Men tøjproduktion sviner. Det efterlader målgruppen med en voldsom kognitiv dissonans. Og det er et problem for en virksomhed, der lever af at sælge tøj.

En forretningsstrategisk idé i verdensklasse
Man er altid godt fra start med en stærk indsigt. Faktisk måske 75 procent i mål.

Men der er godt nok mange fede indsigter, der er døde, fordi man ikke lige kunne finde den rigtige idé eller eksekveringen halter. Det kan skyldes mange ting. Ofte manglen på de to vigtigste ingredienser: Tid og penge.

Men det skete ikke i dette tilfælde.

Virtue og Carlings lykkes med at vende indsigten til en idé, der kort og godt konkluderer, at fashion forward SoMe-typer har behov for et brand, der tilbyder en digital tøjkollektion, så de aldrig skal vise sig i samme outfit to gange på Instagram og samtidig kan være bæredygtige forbrugere.

Det er fucking genialt!

Det er ikke ”bare” en kreativ indsigt og idé. Det er en indsigt, der kan skabe et helt nyt forretningsområde. Hvilket er præcis, hvad der er sket her.

For Virtue lykkes ikke blot med at skabe en gimmick, der så fed ud i casefilmen. De lykkes faktisk med at skabe et proof of concept på et digitalt produkt for Carlings og hele modebranchen.

Eksekvering på topniveau
Hele kampagnen, casen og det kreative output virker så gennemarbejdet, at man sgu får lidt åndenød.

For det første virkede løsningen faktisk i andet end bare case-filmen. Og det så fedt ud. Det er bestemt ikke altid tilfældet, når man arbejder på nye og uudforskede områder. Og det er flot, at det er lykkes her.

Herudover gik de, ifølge rygterne, så langt, at Carlings faktisk opkøbte CO2-kvoter, der skulle udligne den ekstra server- og computerkraft, som skulle til for at skabe den digitale kollektion og tilpasse den – i 3D – til hver enkelt person, der købte det.

Det er altså next level-rygdækning.

Personligt ville jeg gerne have været med i det møde, hvor en eller anden rækker fingeren i vejret og siger: ”Øøh.. Jeg tænkte bare på, om vi ikke skulle undersøge, hvordan vi kan købe CO2-kvoter, så vi sikrer os imod et potentiel backlash”.

Du især fortjener en ekstra high-five!

Til sidst må man bare sige, at det er imponerende i sig selv, at de faktisk fik nogen til at købe produkterne. Altså: En stykke tøj, der ikke findes.

Virtue viser med denne case alle os andre bureauer, hvor skabet skal stå i fremtiden.

Denne form for kreativitet er præcis det bestyrelserne og topledelserne kigger efter. En smuk symbiose af forretnings- og målgruppeforståelse mixet med en kreativ idé udført til perfektion, der rammer tidsånden.

Jeg kipper med hatten og hejser Dannebrog ekstra højt i dag – for vi kan godt være stolte af, at vi i Danmark endnu engang har markeret os på verdenskortet i Cannes.

Tillykke til Virtue og Carlings. Tillykke til Reklamedanmark. Vi hepper hjemmefra på flere priser de kommende dage til alle de nominerede.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning