I forgårs lancerede Morten Albæk, Global Senior VP i Vestas, en ny kommunikationsstrategi, der bl.a. omfatter ydmyghed. Og han ved, hvad han taler om. I et portræt af Albæk forklarede en ven engang, at Albæk selv er meget ydmyg. Det stammer fra opvæksten i Vendsyssel, lød det i artiklen, der noterede, at også vennen er ”vendelbo, hvilket har ført til mange samtaler om ydmyghed”.
”Dybest set har vores mange samtaler været med til at udvikle os som mennesker”, forklarede vennen.
Ydmygt? Nej, det er topmålet af branding – og diskret blær.
Og det går langt tilbage: Blicher skrev i 1846, at ”Jyden han er stærk og sej”. Så var dét på plads, og siden da har jyden ikke følt trang til at føje ny ros til. I hvert fald ikke åbenlyst, for jyder er jo beskedne.
Det ved jeg så ikke, om de er – men det véd de selv – og jeg ved, at jyderne er Danmarksmestre i branding.
Det er sket med sætninger – eller for københavnere; statements – som disse:
- ”Vi jyder bruger ikke store ord.”
- ”Vi er jyder – vi kan godt tåle lidt blæst.”
- ”Vi jyder er besindige folk”
Det svarer til manden, der trækker stolen ud for sin borddame – idet han siger ”Ja, man er vel høflig”. Nej, det er du netop ikke – det er nemlig ikke høfligt at skilte med sin høflighed. Det bliver forlorent.
En sætning som ”Vi jyder er ydmyge” er reelt pral. Den kan klinge hult, hvis man tænker over det, men det er først og fremmest begavet positionering. For nu er dét rum besat.
Jeg har mine rødder på Østerbro i København og gik i skole og gymnasium i Hørsholm og Rungsted – så kan jeg på nogen måde have ført mange samtaler om ydmyghed? Nej, det er udelukket.
Jeg kan galpe op og været overfladesmart – for det er den plads, der er overladt til Københavnere (enhver fra Ålsgårde til Køge. Jeg hævder ikke, at jyder er skrappe til geografi).
En nordsjællænder eller københavner har intet gods at hente i geografien. Med denne arv kan man ikke være besindig, ydmyg og afdæmpet.
Selv når jyder skal prale igennem, så gøres det diskret – formuleret som et spørgsmål. Tag den førnævnte klaphat – ikke Morten Albæk, der tilmed er adjungeret professor (sikke meget, han ikke ønsker blære sig med) – der fejlagtigt konstaterede, at han er høflig. Det lyder straks bedre med et spørgsmål:
”Måske er vi jyder bare mere høflige?”.
Du kan godt prøve hånligt at kalde det bondesnu – men det er smart, er det. Og ”The King of Smartness” er Niels Hausgaard – personificeringen af den umiddelbart umulige kunst: at være højt-profileret og samtidig holde lav profil.
Brandingen ses i ny og næ iblandet et skvæt mindreværd. Så københavneren lige får et hak i tuden – f.eks. læste jeg, at ”en københavner praler med det arbejde, der endnu ikke er gjort, mens jyden bare gør sit arbejde”.
Men jeg udfordrer gerne monopolet og er klar til at bruge jyde-tricket:
”Jeg er jo fra Nordsjælland, og dér bruger vi ikke flere ord end højst nødvendigt.”
Og dernæst et lønligt håb: Der er intet i vejen med at være diskret – men vil I ikke nok gå stille med dørene med det?
Eller endnu bedre: Gå i den modsatte grøft. For helt overordnet foretrækker jeg ægte pral frem for falsk beskedenhed.
