Af Mathias Vilstrup Havemose
Af Julie Kolbeck

Reagerer du med nervøse trækninger og løftede øjenbryn, når dine kollegaer taler om Internet of Things, VR-porno og Augmented Reality? Bureaubiz kommer dig til undsætning med en bluffers guide til tech-verden anno 2017.

Din ven har Philips Hues LED-pærer, som han tænder via sin iPhone. Din lillesøster smalltalker med en bot om vejret. Din nabo har reserveret Teslas 2018 Model S, som selv kører ud af garagen.

Du er omringet af gadgets, tech-nørder og smart devices – og selvom du er oplyst og veluddannet, trænger du nok til at få lidt hjælp med dit tech-vokabularium. Et held, vi har Bureaubiz’ egen Nikolaj Sonne og co. som her kommer med deres top-tjekkede tech-tips til dig.

<Algoritme/>
Lad os starte helt basic med primus motor, grundstenen, de giftgrønne Matrix-tal: Algoritmen. Superkoden er allestedsnærværende og udgør fundamentet for al moderne teknologi; lige fra Facebook til Google over satellitter, GPS’er, spil, virtuelle assistenter og artificial intelligence. Det er derfor vigtigt, du forstår algoritmens basale funktion.

I almindelig tale kan en algoritme sammenlignes med en opskrift. Du tager en skål frem, hælder dine ingredienser i, rører rundt, sætter det i ovnen og resultatet bliver et brød. Dette er dog en (nærmest pervers) forsimpling af algoritmens kompleksitet.

En algoritme kan bedst beskrives som en kompliceret kode, hvis primære opgave (paradoksalt nok) er at simplificere og effektivisere en ellers triviel opgave. En algoritme kan altså forsimple søgningen efter gode restauranter i din by, den kan også slå dig i skak, ved at analysere forskellige træk, og den kan sågar analysere dine forbrugsmønstre for dernæst at skræddersy reklamevisninger på din skærm.

<Artificial Intelligence/>
Artificial Intelligence eller AI fungerer ud fra tre basistrin: Først og fremmest har AI-maskineriet integreret en algoritme (måske flere), som fortæller den, hvad den skal foretage sig: såsom når en algoritme fortæller Teslas selvkørende biler, at de har til opgave at køre uden om de andre biler.

Dernæst skal AI-computeren kunne genkende andre biler. Det gør den via big data, altså en million billeder af biler.

Ud fra denne information skal den så være i stand til at genkende en bil. Dette kan du lidt smart omtale med tech-begrebet machine learning.

Selvom den selvkørende teknologi fra Tesla allerede skulle være implementeret i 2018-modellerne, så er det ikke sikkert endnu, at det til den tid vil være lovligt at køre med den selvkørende funktion slået til.

Dernæst skal du have styr på fænomenets forskellige kategoriseringer.

Når IT-Jørgen fra arbejdet snakker om AGI (Artificial General Intelligence), så refererer han til det, som du måske bedst kender som det onde Skynet i Terminator-filmene eller HAL 9000 fra Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey.

Denne form for kunstig intelligens funderer på kognition, hvilket sigter til et paradigmeskift, hvormed maskinen ikke blot kan udføre menneskelige opgaver, men derimod selv er i stand til at tilegne sig viden og læring uden at være afhængig af menneskelige input.

Førend en maskine kan kaldes en AGI, skal den blandt andet kunne bestå Turing-testen (Ja, den Alan Turing, som løste den tyske Enigma-kode) – og det er der ingen maskine, der endnu har kunnet præstere.

Hvis din samtalepartner så påpeger, at der for to år siden var en ukrainsk chatbot ved navn Eugune Goostman, der bestod testen, kan du feje ham af med, at den blot imiterede kunstig intelligens og altså aldrig var i reel besiddelse af den.

Turing-testen er kun en af flere test, der skal beståes førend en AI kan falde under kategorien AGI. De øvrige nævneværdige test er blandt andet Wozniaks Coffe Test og The Robot Employment Test.

Googles AlphaGo er her et pragteksemplar på en AI, du gør klogt i at memorere. Denne AI-computer er ikke blot i stand til at udføre en opgave på lige fod med et menneske, men endog endnu bedre.

AlphaGo har nemlig vundet over den tidligere verdensmester, Lee Sedol, i det kinesiske skakspil Go (bonusinfo: et spil med svimlende 2,1*10^170 trækmuligheder) og dermed er det altså en maskine, der har verdensmestertitlen på nuværende tidspunkt.

Det er imidlertid ikke det, som gør AlphaGo så interessant, men derimod den kendsgerning, at det spilleglade stykke software valgte at foretage et træk, som ingen nogensinde havde set før. Det var ikke en del af maskinens big data, men derimod et træk som den selv havde tillært sig. Trækket var samtidig med til at sikre AlphaGo sejren.


Selvom AlphaGo lavede et træk der viser tegn på tillæringsevne, så er den stadig langt fra en AGI. Den kan hverken snakke, udføre andre opgaver eller for den sags skyld selv rykke brikkerne på spillepladen.

AlphaGo beviser altså, at vi nærmer sig en virkelighed, hvor AI træder mere og mere ind på menneskets territorium.

Musikverdenen invaderes af AI-computere som Aiva, der komponerer musikstykker og soundtracks for alverdens filminstruktører og reklamebureauer. Den kreative branche er blevet slået af verdens første AI creative director, der egenhændigt har produceret en udbudsvindende reklame for Mondelez’ nye mint-pastiller.

Finansverdenen udfordres af Kensho, som er i stand til at foretage indbringende aktiekøb. Advokater må se sig slået af Ross, der kan aflæse alskens juridiske kontrakter og spotte komplikationer, som dødelige kunne overse.

Lægevidenskaben trumfes af EVE, der har fundet lægemidler mod blandt andet malaria, Babylon, som kan besvare spørgsmål vedr. generelle sygdomssymptomer og IBM’s Watson, der kan finde brystkræft i røntgenbilleder.

Undersøgelser foretaget af Oxford University afslører, at 47 procent af alle amerikanske jobs vil være automatiseret inden for de næste to årtier. Verdensbanken spår hertil, at automatiseringen vil have overtaget 69 procent af alle jobs i Indien og hele 77 procent i Kina indenfor de næste 25 år.

Dette har fået chief digital officer hos bureauet Deutsche North America, Winston Binch, til at konkludere, at ”AI-økonomien vil blive det mest distruptive, vi nogensinde har set”.

Også verdens rigeste mand Bill Gates gruer for socialt sammenbrud og underklassens opstand, hvorfor han vil beskatte jobberøvende robotter, således at overflødiggjorte medarbejdere kan omskoles.

Men inden du går helt Amish, så må du lige gøre dig bekendt med Bran Templeton fra tænketanken Singularity University. Ifølge Templeton forsvinder jobs ikke – de ændrer sig bare.

Blot fordi vi bruger en smart tek-løsning til at ordne et problem, så er der stadig brug for nogen, der kan varetage denne tek-løsning. Eksempelvis disruptede hæveautomatens tilbliven i 70’erne bankverdenens analoge virke ved at skabe en ny industri inden for hævekort, der bevirkede, at der er flere bankmænd i dag end der var samlet før 1970.

<Virtual Assistant/>
Det sidste skud på tech-stammen er en AI, der er i stand til – ud fra stemmekommandoer – at udføre en given opgave. Du genkender nok allerede konceptet fra Apples Siri, til hvem det i en lang periode var meget populært at sige: “Open the pod bay doors” (se eller gense 2001: A Space Odyssey, hvis du ikke genkender referencen).

Men nu træder vi ind i ny verden af virtuelle assistenter, hvor man med Internet of Things (IoT) vil automatisere alt via internettet.

Det vil sige, at du gennem startkommandoen “Ok Google” vil kunne bede din Google Home om at tænde dine Philips Hue-lamper, skrue op for temperaturen på dine Danfoss-termostater, sænke dine Velux-gardiner, bestille din yndlingspizza og så fremdeles.

Via moderne far-field microphones og voice-recognition software er Google Home endda i stand til at høre din stemme på tværs af rummet samt at genkende stemmer og dermed vide, hvorvidt det er dig eller din samlever, som skal have læst sin private kalender op.

Google Home er med sine far-field microphones og voice-regonition nok den mest avancerede teknologi på markedet pt. Men den har stadig mangler, og skal nok stadig anses som et beta-projekt, der mangler mange opdateringer førend den er perfekt.

Det er ikke kun Google, der er klar med hardware til deres virtuelle assistenter. Amazons Echo er allerede på markedet og både Microsofts Cortana (pakket ind i en smart lille Harman Kardon-sag med tilnavnet Invoke) og Apples HomePod er lanceret og forventes snart at komme på hylderne i USA.

Både Google, Amazon og Microsoft (her er det på sin plads at brokke sig over, at udemokratiske Apple som altid holder deres kort tæt til kroppen) har lagt deres SDK-teknologi (software development kit, red.) til offentlig brug. Hermed er det blevet muligt for almindelige tredjepartsvirksomheder at udvikle apps eller hardware, der understøtter tech-giganternes virtuelle assistent.

På den måde forventer Google, Amazon og Microsoft hurtigt at kunne udvikle sig og meget snart blive en vigtig del af din hverdagsalgoritme.

Skulle du havne i en situation, hvor du behøver et konkret eksempel, kunne du perspektivere til filmen Her, som er et glimrende eksempel på et fremtidsscenarie, hvor man benytter sig af en Virtuel Assistant.

I filmen følger man Theodore og hans virtuelle assistent, som ikke bare kommunikerer gennem basale kommandoer, men rent faktisk har samtaler og nyder hinandens selskab.

Hovedpersonen i Her, Theodore, forelsker sig i sin virtuelle assistent. Selvom filmen er ren fiktion, er det ikke langt fra den virkelige verden. I Asien er det meget udbredt, at især mænd dater en virtuel kæreste.

Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvad du helt præcis kan bruge sådan en virtuel assistent til, så har Mark Zuckerberg kodet sin egen virtuelle assistent ved navn Jarvis (inspireret af Marvel-universets Iron Man-fortælling) for at påvise de muligheder, teknologien bringer med sig.


Selvom dette er Zuckerbergs eget projekt, så indeholder Facebook faktisk allerede en slags virtual assistent under navnet M. Det er M, der analyserer dine tidligere sætninger og derfor kan komme med foreslag til dit næste ord eller smiley.

<Virtual Reality/>
Virtual Reality eller VR bygger på idéen om at lukke vores fysiske verden ude, for så at kreere et virtuelt space, hvor vi via en VR-brille kan blive en del af en verden, der ellers aldrig ville være tilgængelig for os.

De største spillere på VR-markedet du skal kende, er Playstation VR, HTC Vive og Oculus Rift (og her må vi lige nævne, at Samsungs mobile version af VR eller Googles Cardboard altså ikke er det, vi kalder ‘true VR’).

Selvom ‘true VR’ måske burde hentyde til en sand VR-følelse, så er der stadig lang vej endnu, da man på trods for det flotte headset, stadig skal slæbe rundt på to klodsede controllere, der imiterer dine hænder.

Dette er VR-virksomheden Leap Motion dog ved at ændre. De har nemlig opfundet et lille IR-kamera, der er i stand til at registrere dine fingres bevægelse.

Leap Motion er allerede udviklet til Oculus Rift og HTC Vive, og forventes i fremtiden, at blive en integreret del af et VR-headset.

Med denne teknologi begynder vi at nærme os noget, der minder om sci-fi universet, som det er beskrevet i Ernst Clines bog Ready Player One. Bogen præsenterer et fremtidsscenarie, hvor hele verden har flyttet sig fra den fysiske verden til den virtuelle verden via VR-teknologi.

Menneskets kroppe har stadig brug for de basale fornødenheder fra Maslows behovspyramide, men vores sociale relationer, skolegang, fritidsaktiviteter og sågar jobs er alle rykket over i det virtuelle univers OASIS.


Ernst Clines bog “Ready Player One” skal i øvrigt filmatiseres med Steven Spielberg som instruktør.

Litteraturhistorien har ofte bevist, at der ikke er langt fra fiktion til virkelighed og Ernest Clines bog er i denne forbindelse ingen undtagelse. Da Palmer Luckey, skaber af Oculus, solgte sin virksomhed til Facebook i 2014, så var det ikke blot fordi, at Mark Zuckerberg øjnede en god forretning, men snarere fordi han så nye muligheder i at udvide vores fysiske verden og den måde vi interagerer med hinanden.

I april 2017 lancerede Zuckerberg så betaversionen af Facebook Spaces; altså en social VR/AR-platform, hvor vi via VR opbygger en avatar og mødes med andres avatars i noget der ligner en meget simpel udgave af OASIS.

Facebook Spaces er stadig på beta-stadiet, og er på nuværende tidspunkt mest af alt et avanceret chatrum, men ideen er at disrupte måden, vi er sociale sammen på.

Ud over spil og sociale medier benyttes VR og i stigende grad i forbindelse med mere kommercielle projekter. Flere virksomheder har allerede fundet måder, hvormed de via VR kan disrupte deres brancher på.

Eksempelvis har medievirksomheden RYOT skabt verdens første VR-nyhedsapp, som benytter sig af VR-teknologi til at placere deres brugere midt i verdens brændpunkter.

Du kan hertil også perspektivere til, at flyproducenten Airbus har patenteret et system, hvor deres passagerer bliver iført en VR-brille, imens de flyver, så de kan bevæge sig væk fra flyets trivielle og klaustrofobiske rum for i stedet at bevæge sig ind i en virtuel verden, hvor kun de selv sætter grænserne (set fra et kommercielt synspunkt forsøger de nok i virkeligheden at støve os sammen som en flok burhøns, men det er bare spekulationer).

Til sidst har vi klassens nye dreng indenfor VR-verdenen; en branche, der altid prøver at gøre dine oplevelser mere “real-like”.

Pornhub og American Naughty har allerede smidt store summer penge i det såkaldte VR Porn, hvor du via dit VR-headset nu kan få oplevelsen af, at det rent faktisk er dig selv, der har sex, med den storbarmede porno-stjerne.

Hint: Forbered dig på, at VR Porn-samtalen meget nemt kan ende med at blive en etisk debat. Smadrer teknologien det i forvejen smadrede kvindesyn eller kan det gøre en ende på prostitution og menneskehandel? Og er det egentlig utroskab?

<Augmented Reality/>
Skriv dig dette bag øret: Når man snakker VR, så er man også nødt til at snakke om Augmented Reality eller AR. Først og fremmest, så skal du bemærke, at det hedder augmented (altså udvidet) og ikke argumented, som mange fejlagtigt udtaler det.

VR og AR ligger i et spændingsfelt, hvori der er mange billige point at hente for en IT-noob. For selvom flere virksomheder strømmer til VR-verdenen, så flygter mindst lige så mange den anden vej.

For at cementere denne pointe, kan du blandt andet referere til en af de tidligere hovednavne indenfor VR – og skaberen af hvad der senere blev til HTC Vive – Phil Chen, som flygtede fra VR-verdenen, da han, i et interview af Nicolaj Sonne fra So ein Ding, tilkendegjorde, at han nægtede at leve i “det nye Matrix”.

For selvom AR og VR måske lyder af det samme, så er deres formål faktisk vidt forskellige. I modsætning til hvad Chen omtaler som “VR’s nye verden”, så ønsker AR at udvide vores fysiske verden og bringe et nyt lag ind i den allerede eksisterende virkelighed.

Perspektivér her til Microsofts mindre og transparante AR-brille HoloLens, der står i kontrast til den noget klodsede og fuldt omsluttende VR-brille.

HoloLens har integreret AR-spillet Pokémon GO fra Niantic, så du nu kan lege Pokémon-træner uden at bruge din telefon.

Via denne “udvidede virkelighed” er du nu i stand til at projektere forskellige ting frem omkring dig, uden at du skal træde decideret ud af din egen verden.

Microsoft har allerede lanceret flere brugbare koncept-apps – som en augmented udgave af deres Windows 10: HoloTour – hvor du får muligheden for at opleve fjerne lande midt i din stue samt indretningsapp’en HoloPlanner, hvor du kan visualisere møbler fra hjemmesider i din egen lejlighed.

En ægte tech-nørd tager dog altid sine forbehold. Man kommer her hurtigt til at tænke på Googles fejlslagne forsøg på at lave en AR-brille (Google Glasses), som ikke bragte mere med sig end det negativtbetonede udtryk ‘Glassholes’.

Men udviklingen løber hurtigt, og det er altså ikke utænkeligt, at vi vil se brillerne skrumpe og med tiden måske endda se dem i kontaktlinse-form.


AR-linserne er allerede patenteret af Samsung.

Forskellige film og serier har allerede forudset en fremtid hvor AR-kontaktlinsen ligefrem bliver indopereret ved fødsel og i serien Black Mirror – episode 4, sæson 2 – kan vi ligefrem se, hvordan optagefunktioner og endda et moderne blocking-system á la “Facebook-unfriending” bliver til.

Black Mirror er en Netflix serie, der viser teknologiens fremtid i en række skrækscenarier.

<Internet of Things/>
Når vi nu allerede har et ‘Internet of People’, altså mennesker forbundet via Internettet, så er det næste logiske skridt vel, at vi også forbinder alle vores ting via Internettet. Heraf Internet of Things (IoT).

Termen IoT blev første gang brugt i 1999 af Kevin Ashton og selvom man dengang havde ideer om, hvad IoT en dag kunne blive til, så var det ikke førend for ganske få år siden, at vi for alvor så store fremskridt indenfor IoT-verdenen. Men så eksploderede den til gengæld også!


Selv moderne teknologier som wearables og connected cars, må se sig slået af IoT med dimensioner.

Mainstream-opfattelsen af IoT centrerer sig omkring det såkaldte ‘home automation’ (eller mere populært: ‘smart home’), men i virkeligheden er dette ikke den store tanke bag IoT. Tværtimod har vi kunnet kontrollere vores anlæg via Bluetooth i årtier.

IoT handler i virkeligheden om at sammensætte alle enheder – ikke kun til dig og din iPhone, men til hinanden – via Internettet på tværs af fabrikker, kommuner og privatpersoner.


Hvis Intel skal nå at være en del af IoT markedet, så er de nødt til at være aggressive i deres markedsføring, da mikrosystemer som Arduino og Raspberry Pi, allerede er godt integreret blandt IoT-folket.

Lir herefter et væld af eksempler af: IoT er, når din Mercedes’ interne system selv kører en diagnosticering af bilens fejl og rapporterer dette videre bilfabrikanten, som analyserer problemet og sender besked til din mekaniker. IoT er, når dit køleskab fortæller Superbrugsen, at du mangler mælk. IoT er, når motionssensors registrerer, hvilket rum du befinder dig i og så justerer stuetemperaturen herefter.

IoT handler altså ikke så meget om at connecte os, men derimod om at dele og analysere data fra alle de enheder, der er koblet til Internettet.

<Wearables/>
Det kan siges kort: Wearables er teknologi, der er indsat i genstande, du har på.  Fx VISA-ringen, der indeholder en NFC-chip, som muliggør trådløs betaling.


Bevares. VISA-ringen er grim. Men det er også kun en prototype. Forestil dig, at en chip kunne ligge i din vielsesring.

Googles Project Jacquard arbejder på at inkorporere teknologi i tøjfibre, hvormed man med en simpel berøring på sin skjortekrave eller skulderpude kan ringe sin forretningsforbindelse op.

Google har allerede udviklet en såkaldt ‘Commuter-jakke’ sammen med tøjproducenten Levi’s, som rammer butikkerne i efteråret 2017.

Jacquard er endnu et af de projekter der er kommet ud af Google ATAP gruppe. Gruppens formål er ikke at lave produkter, men at tænke store tanker og komme op med det, vi andre ikke kunne tænke os til.

Det er imidlertid ikke det eneste, som Googles ATAP-gruppen har på tegnebrættet. Gruppen arbejder også på ‘Project Soli’, som vil gøre en ende på touch-æraen og åbne op for håndgestuleringer.

Samsung producerede for et par år tilbage et fejlbehæftet håndgestikuleringsstyret fjernsyn, der krævede store, klodsede armbevægelser og som hurtigt blev overtaget af hackere, der fik frit udsyn i TV-stuen.


I modsætning til tidligere håndgestikuleringsstyrede systemer der benyttede kameraer, så bygger Soli på radar teknologi, hvilket er i stand til at opfatte mere fintfølsomme bevægelser.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club