Slagteriet Danish Crown har forstået, at det er på tide at kigge på dyrevelfærden. 23 millioner grise ruller årligt igennem deres system. Alene i dag, mens du læser dette, bliver ca. 63.000 grise hentet af Færgemanden – det er noget af en bedrift.
Ansvaret for dyrenes velfærd hviler med andre ord tungt på Danish Crowns skuldre og nu – endelig, vil nogen indvende – gør man så noget ved det. Respekt for dét. Nu har man kastet sig ud i den sure opgave at kommunikere det glade budskab. Sur, fordi at budskabet måske ikke er helt så rosenrødt, som man kunne ønske.
Hjaltelin Stahl er blandt de dygtigste kommunikatører i landet og er bureauet på Danish Crown-kampagnen ’Klimakontrolleret gris’. Missionen er klar. Du og jeg ved dog godt, at det handler om at få danske svineproducenter til at fremstå mere dyrevelfærds- og klimaansvarlige, end de egentlig er (hey, det er reklame). Men kan forbrugeren gennemskue retorikken?
For når Danish Crown skriver ’Klimakontrolleret gris’, så er det fordi, at svineproducenterne bliver tjekket om – og hold nu fast – 3 år. Så må vi se, om det er blevet bedre til den tid. I mellemtiden skal du og jeg tro, at alt er godt.
Det minder mig om, da Another var bureau på Tulip-kampagnen “Den vigtigste ingrediens ved bordet er dig”. Smart move. Flyt fokus. Jeg tror, at nogle millioner ulovligt halekuperede slagtesvin kom med et diskret ’host host’, da dén kampagne rullede.
Eller da jeg selv, back in the days, blev briefet på at lancere en ny mærkeordning, hvor kød skulle have fra 1 til 4 hjerter på pakken, alt efter hvor meget dyrevelfærd, man betalte for. 1 hjerte var for absolut ingenting. Smart, ikke? For der er jo et hjerte på pakken, og forbrugerne kan dermed købe med god og billig samvittighed, ganske som de plejer (det var i øvrigt dengang, jeg besluttede mig for at lave – og markedsføre – mit eget brand i stedet for. Det blev simpelthen for smart. Lige dér).
Et teoretisk spørgsmål: Hvis nu INGEN reklamebureauer ville markedsføre virksomheder, der ikke har styr på sin helt grundlæggende etik og produktionskæde, hvor lang tid ville det så tage de virksomheder at rette op? Mit gæt: ca. 2 minutter.
Lige nu er jeg bange for, at bureauernes eneste bedrift er at forlænge processen – i det aktuelle tilfælde ved at pakke en overmedicineret tremmeso pænt ind.
Et praktisk spørgsmål: Hvorfor ikke tjekke op på svineproducenterne hvert år? Hvorfor 3? Hvorfor tager det så lang tid, hvis det er så vigtigt? Jeg forstår godt, at alting er en proces, og jeg spørger ikke, om det er ulovligt, forkert eller vildledende. Kun om det er fair.
Nåja, jeg spørger også, om ikke reklamebranchen snart bør tage en smule ansvar og befri os fra de dér “Det er jo en lang og besværlig rejse, som vores kunde er påbegyndt”-fortællinger, mens de pumper prisvindende kommunikation ud, som om alt var i den skønneste orden.
Rasmus Dunvad stiftede i 2017 sit eget bureau, Dunville, som udelukkende skulle arbejde med virksomheder, der er bevidst om deres ansvar for miljøet. I slutningen af 2019 lancerede han Dunville Apparel – The Everlasting Collection, der ifølge ham selv er: designet i Danmark, klippet, håndsyet og vasket i en landsby i Norditalien. Knapperne er af genbrugsmetal, trådene er af genanvendt polyester, og der bruges 70 pct. mindre vand i forhold til konventionel tøjproduktion.
