Buy more shit or we’re all fucked

Hanne
Feldthus

Om Patagonia der er med til at sætte en helt ny dagsorden i tøjbranchen ved at producere uopslideligt tøj og hjælpe kunderne af med det, hvis de ikke kan holde det ud længere.

I efteråret 98 kørte jeg sammen med min daværende kæreste den klassiske tur fra Los Angeles til San Francisco ad Highway 1. Det var dejligt, og jeg har stadigt et helt konkret minde fra turen nemlig den Patagonia fleecejakke med indbygget windbreaker, som jeg anskaffede mig undervejs.

Det er et mageløst klædningsstykke, som tilsyneladende er uopslideligt, da jeg bruger den mange gange om ugen og har gjort det nu i snart 14 år.

Stor var min begejstring derfor, da jeg uafvidende sidder til et seminar i Cannes her i 2012 og hører konsulentfirmaet Contagious fremhæve netop Patagonia, som en af denne tids trendsettere i den store bevægelse, vi her på sitet kalder ”Good for me, good for you and good for the world”.

De, altså Patagonia, kører en kampagne med den bemærkelsesværdige overskrift: ”Don’t buy this jacket.”

Billedet viser en lettere moderniseret udgave af min jakke, og brødteksten opfordrer til: Reduce, repair, reuse, recycle, REIMAGINE.

Det hele meldes af med: Patagonia / Common Threads Initiative. Læs mere her.

Udover, at min jakke aldrig har haft brug for at blive repareret, og dens design er tilstrækkeligt tidløst til, at jeg ikke føler mig outdated ved at gå i den, så kan jeg, hvis jeg absolut vil have en nyere model, med dette initiativ få hjælp af Patagonia til at sælge den gamle på eBay.

Se det er jo noget, der vil noget, når man sammenligner med alt det lidet holdbare kluns, man køber andre steder. Jeg har habitjakker, der har kostet 5 gange mere end min Patagonia, men som er faldet fra hinanden efter 4-5 år. Jeg har designerjeans, som ikke kan holde mere end to sæsoner. Jeg har toppe, som ikke kan tåle dagens lys efter en enkelt sæson. Sådan kunne jeg blive ved.

Tøj er ikke, hvad det har været, fordi tøjproducenterne spekulerer i, at det ikke skal kunne holde. Ligesom alle mulige andre producenter gør. Men ikke Patagonia. Tak for det.

Og tak for, at de nu positionerer sig på det og opfordrer til at lade være med at købe ting, man ikke har brug for. De er med til at sætte en dagsorden. De er med til at gøre opmærksomme på vores håbløse overforbrug, og de hjælper deres gode kunder til at recycle deres uopslidelige produkter, i fald kunderne absolut vil af med dem. Hvilket reklamebureau – om noget overhovedet – der har hjulpet dem med det, aner jeg ikke, men det er godt tænkt.

Contagious indledte da også deres foredrag med at vise en slide med en indrammet plakat, hvor der under en britisk kongekrone stod: ”Buy more shit or we’re all fucked.”

Det er det moderne dilemma i en nøddeskal. Den økonomiske krises løsning skriger på mere forbrug, mangel på bæredygtighed skriger på mindre forbrug. Og alle denne verdens hosekræmmere, det være sig Bestsellers, H&M, ZARA, Jysk med mange flere har ikke forretningsmodel eller formodentlig fantasi til at forestille sig, at man kan leve af at sælge noget holdbart.

Det kan de i Patagonia. De har ambassadører som mig. Uopslidelige ambassadører kan man tilføje nu, hvor de giver mig en god historie at fortælle til alle, der gider høre på mig. Før jeg så annoncen, var jeg bare glad for min fleece, nu har jeg fået ord på, hvor glad jeg er for den. Før jeg så annoncen, havde jeg glemt, hvor og hvornår jeg egentlig havde købt den, nu har de mindet mig om, hvor mange år den har tjent mig godt.

Ambassadører kommer ikke af ingenting. De kommer af gode historier, de kan fortælle videre, hvilket hurtigt kan blive glemt i produktionen af kataloger og tilbudsannoncer, der er skabt til at befordre: ”Buy more shit or we’re all fucked.”

Må jeg tilføje, at reklamebranchen er præcis så fucked, som den i følge vandrørene mange steder føler sig, hvis det eneste, den kan, er at producere tilbudsannoncer, -kataloger, -film og ditto digitale løsninger.

Det er simpelthen for trist, for sølle og alt, alt for uambitiøst. Og meget svært at tjene penge på, med mindre man til sidst kan outsource det manuelle arbejde til marsmænd, der endnu ikke har hørt om begrebet løn.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver og branding-ekspert efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

Hanne@hannefeldthus.dk

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning