Carlsberg kan flytte mere end Thunberg – hvis de vil

Christina Blak,
kreativ direktør og partner i We Love People

Virksomhederne er vigtigere end forbrugerne, når det gælder om at komme de forestående klimaudfordringer til livs. Det mener Christina Blak, kreativ direktør og partner i We Love People, som her fremlægger et forsvar for den udbudsdrevne forandring.

Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker Greta Thunberg. Elsker, at hun har givet vores unge et håb, en stemme og en lyst til at kæmpe for noget. Elsker hendes mediebårne gennemslagskraft og det faktum, at magteliten fra World Economic Forum over Pave Frans til Europa-Parlamentet har inviteret hende til at stille krav til os voksne.

Tak til Nille Skalts og Nicoline Olesen for en velreflekteret artikel om Thunbergs krav, virksomhedernes vage forandringsvilje og de unges uforløste behov for virksomheder, der sætter handling bag løfterne. Jeg er på alle grundlæggende parametre enig, og vi kæmper for det samme.

Er dit brand lige så stærkt som Greta Thunbergs?

Jeg står bare et andet sted. For jeg tror ikke på den grønne forbruger. Jeg tror ikke på, at de unge er så rene og klare i spyttet, som tallene påstår. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at der er Greta’er nok.

Jeg tror på Carlsberg. Og på Mærsk og Ørsted og IKEA. På KLS PurePrint, Letz Sushi og på Roskilde Festival. På Chr. Hansen og Arla og alle de andre virksomheder, der lige nu insisterer på at realisere deres grønne visioner og dermed driver forandringen.

For sagen er jo enkel: Det er ikke Greta, der forandrer verden. Hun forandrer tonen og får folk på barrikaderne. Men vi har brug for den udbudsdrevne forandring. Virksomheder, der i rollen som choice editors vil forme en bedre fremtid ved at udbyde bedre varer og ydelser, så Greta og alle vi andre har et sted at gå hen med vores grønne aspirationer, og så vi sammen kan flytte verden –én LED-pære og én bæredygtig California roll ad gangen.

Der er nemlig andre alvorlige tal, vi bør dele og diskutere:

  • Danmark passerede som første land i verden den magiske økologiske markedsandel på 10 pct. af fødevareforbruget i 2018. Vikalder os derfor verdens bedste til økologi. Men hvorfor køber 90 pct. stadig konventionelle varer? Fordi det er for dyrt eller for svært med økologi?
  • En analyse fra Ipsos viste i 2018, at 85 procent af briterne er bekymrede for plastikforureningen, men kun 3 procent mener, at ansvaret for at fjerne den ligger hos forbrugerne.
  • Futerra viste sidst i 2018, at 88 procent af forbrugerne vil have virksomhederne til at hjælpe dem med at gøre en forskel.
  • En artikel i Mandag Morgen viste i denne uge, at klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen. Hvem skal vende den trend, hvis ikke modeindustrien tager ansvaret på sig? Hvis vi skal købe mindre tøj, skal vi producere mindre. Patagonia-style. Don’t buy this jacket!.

Hvem skal lære mine teenagedøtre ikke at købe 10 T-shirts på nettet og returnere de 9, der alligevel ikke passede? Hvem skal blidt guide dem til mere klimavenlige valg, når indkøbskurven er fuld, og det ikke koster noget at bestille de 10? Pilen peger på virksomhederne.

Det er virksomhedernes rolle at skabe flere grønne forbrugere ved at motivere dem til at vælge bedre løsninger.

Gentænk forbrugerisme
I 2018 kunne 4 ud af 10 forbrugere ikke sætte navn på bare én socialt ansvarlig virksomhed. Samtidig indrømmede næsten 3 ud af 10, at de ikke har læst på lektien for at finde ud af, hvilke virksomheder der er socialt ansvarlige.

Det var budskabet i Fast Company i februar, og det løfter for alvor ansvaret for at drive den grønne forandring væk fra forbrugernes viljesvage skuldre. For hånden på hjertet–hvor mange af os kan se os fri for at have købt mere, end vi egentlig havde brug for?

Igen og igen er det bevist, at forbrugere er meget mere disponerede for tilbuddet om ’Køb en, og få en gratis’ frem for ’Køb en, og giv en til nogen, der trænger’. Vi har trænet forbrugerne dygtigt over lang tid til at være sorte. Nu skal vi træne dem til at blive grønne. Hurtigt. Det kræver, at virksomhederne gør det nemt, billigt og naturligt at være grøn.

”I used to assume people just didn’t know about socially responsible companies. They needed education. But what they lack isn’t education. It’s motivation. We must do a better job showing consumers how small, daily actions can lead to seismic, positive change,” konkluderer Heath Shackleford i Fast Company-artiklen.

Det er virksomhedernes rolle at skabe flere grønne forbrugere ved at motivere dem til at vælge bedre løsninger.

Endelig en markedsmekanisme, der kan løfte mere end virksomhedens egen bundlinje.

Grøn uden at være rig eller frelst
Carlsbergs Anders Bering – VP global external affairs & corporate affairs – fortalte på KOM19, at Carlsberg har brugt de seneste to år på at massere deres ambitiøse bæredygtighedsstrategi Together Towards Zero ind i forretningen og få styr på værdikæden.

Først nu begynder de at vende nye og mere grønne produkter og løsninger ud mod forbrugeren ud fra devisen om, at bæredygtighed skal være en bedre oplevelse for alle. Grønne løsninger må derfor ikke være dyrere eller dårligere eller sværere at få fat i.

Jeg håber, at mange forbrugere over de næste år vil kunne shoppe i en ny grøn virkelighed, hvor du hverken behøver at være rig eller frelst for at være grøn. IKEA-style.

Carlsberg vil være CO2-neutrale før 2030, og de er allerede 20 pct. nede siden 2015. Det flytter noget for verden. Og hvis Carlsberg lige nu giver alle de andre store kamp til stregen ved at konkurrere på CO2i stedet for på omsætning – eller konkurrerer på omsætning, imens de sænker COog waste og irresponsible drinking – så er det i min optik en forrygende ny markedsdrevet disciplin.

Endelig en markedsmekanisme, der kan løfte mere end virksomhedens egen bundlinje.

Handlingsplan for virksomheder med grønne visioner
Så lad os holde op med at tale så meget om, hvorfor så mange virksomheder ikke handler nok. Lad os i stedet tale om dem, der allerede gør det, og sammen udkrystallisere, hvad vi kan lære af de mange, der allerede har skabt fremtidens forretningsmodel.

De, der lige nu forlader det røde ocean af luftige løfter og svømmer i det blå ocean af aktive handlemuligheder, og som bygger deres fremtidsmodel på at udbyde varer og løsninger til alle os, der gerne vil være som Greta. Men som mangler nemme og overskuelige måder at blive det på.

Det er en kunst for alle virksomheder at få sit Why til at spille sammen med en kommerciel forretningsmodel, der for alvor kan løse verdens problemer. Men det er muligt. Det viser alle de nye grønne giganter lige nu.

”Vi skal have løsninger, der giver mening for os alle sammen,” sagde Anders Bering i sit indlæg på KOM19. Jeg håber, at den retorik danner ny skole på CBS og alle de andre business schools derude. For så flytter verden sig. I takt med Gretas krav og forventninger.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning