Coop har succes med marketing gamification

Martin Bjørn Madsen,
CEO and Co-founder, LeadFamly

KLUMME: Coop bruger marketing gamification med en klar målsætning om at forbedre deres kundeloyalitetet. LeadFamly forklarer, hvordan de har hjulpet Coop med at bruge gamification – og hvad du kan lære af Coops resultater.

Engang var loyaliteten til et supermarked givet, men en ny undersøgelse af shoppingvaner viser, at de fleste forbrugere (83 %) besøger mellem fire og ni supermarkeder inden for et år. Som forventet viste undersøgelsen også, at butikkens fysiske placering er en vigtig forudsætning for forbrugeren. Netop derfor bør supermarkedskæder og andre detailvirksomheder være opmærksomme på, hvordan de engagerer sig med deres kunder for at skabe loyalitet.

LeadFamly gav Coop mulighed for at få dyb indsigt i, hvordan deres brugere interagerede med spilkampagner. Sammenholdt med Coops egne data benyttes disse datapunkter til at træffe strategiske beslutninger.

Coop er en af Danmarks største detailhandelsvirksomheder. Som navnet indikerer, er Coop et kooperativ, som ejes af mere end 1,8 millioner aktionærer og medlemmer. Den medlemsejede virksomhed adskiller sig fra andre virksomheder, fordi formålet ikke er at tjene penge, men at skabe værdi for medlemmerne.

Coop begyndte at søge efter et marketing gamification tool med en klar målsætning om at forbedre kundeloyaliteten. Efter at have brugt en anden virksomheds software sluttede Coop sig til LeadFamly-familien. Den gav Coop mulighed for at få dyb indsigt i, hvordan deres brugere interagerede med spilkampagner. Sammenholdt med Coops egne data benyttes disse datapunkter til at træffe strategiske beslutninger.

Vi har brugt LeadFamly-platformen i over et år, og det har i høj grad hjulpet på vores kunderelationer. Det er en brugervenlig platform, og vi kan se, at jo oftere vores kunder vinder værdikuponer og afhenter dem, jo mere tilbøjelige bliver de til at besøge en Coop-butik”, fortæller Stine Hein, leder af Coop-loyalitetsprogrammer, CRM & Marketing.

Foruden en plan om at gennemføre to kampagner pr. uge havde Coop brug for et smidigt værktøj, der gør det muligt at opbygge kampagner og give data insights. De havde også brug for et system, der er stabilt, da de har engagerede og aktive brugere med 200.000 medlemmer, der besøger appen dagligt.

Fordi de har så aktive og engagerede medlemmer, har de også en mulighed for at samarbejde med andre FMCG-brands og ‘sælge’ dem plads eller promovering i en spilkampagne.

Coop-appen giver også kunder mulighed for at betale for deres dagligvarer, gemme en digital kopi af kvitteringer, se, hvad der er på tilbud, og interagere med Coop-designede spilkampagner, hvor de kan vinde rabatkuponer. Coop sender også push-meddelelser for at lade appens brugere vide, når der er kommet et nyt spil med mulighed for vinde en præmie.

Coops gamification-resultater 
Ikke færre end 200.000 medlemmer besøger Coops app hver dag. De lancerer to spilkampagner om ugen for at engagere og aktivere deres kundebase.


Coops app har ikke færre end 200.000 besøgende hver dag.

Med deres spilkampagner har de opnået fremragende resultater.

  • I december 2018 downloadede mere end 95.000 Coop-appen. Samme måned interagerede mere end 700.000 besøgende med et adventskalenderspil 3.500.000 gange
  • Gennem 2018 spillede appens brugere spil 10.000.000 gange
  • 1.000.000 præmier blev hentet i en Coop-butik i 2018
  • Gennemsnitskunder, som henter en præmie, køber ind for op til 39 % mere, end de kunder der ikke deltager i spilkampagnerne.

Hvad kan vi lære af Coop?

Benyt data til at træffe beslutninger. Coop indsamler data om kundeadfærd, forbrugsmønstre og endda, hvordan opsamling af præmier fører til, at man besøger en Coop-butik oftere. Virksomheder taler ofte om at træffe datadrevne beslutninger.

Hvordan kan du tage et skridt i retning af at bruge data til at træffe beslutninger?

Samarbejd med andre brands på en innovativ måde. Coop bruger deres populære app og ugentlige spilkampagner til at samarbejde med FMCG-brands, som får mulighed for at fremhæve deres produkter. Denne tilgang fungerer desværre ikke for enhver virksomhed.

Men hvordan kan du lade dig inspirere af eksemplet og arbejde innovativt sammen med dine partnere eller endda klienter?

Vær konsekvent for dine kunders skyld. Coop laver fast to spilkampagner om ugen, hvilket betyder, at deres kunder ved, hvad de kan forvente. Dette holder også kunderne engagerede og motiverede til at interagere med brandet.

Er du konsekvent for dine kunders skyld?

Gør det sjovt. Brug spilkampagner til at gøre brandinteraktion sjovt for din målgruppe. På denne måde kan du motivere målgruppen til at vinde rabatkuponer, mens dit brand forbliver top of mind.

Hvordan kan du bruge gamification til at engagere din målgruppe?

Gør det nemt at interagere. Coop benytter push-meddelelser til at fortælle deres brugere om nye spil eller opdateringer. Det er hurtigere og mere direkte end e-mailmarketing. Faktisk viser en undersøgelse, at 70 % af de adspurgte fandt push-meddelelser nyttige.
Hvordan kan du gøre det lettere for dit publikum at interagere med din virksomhed, dit produkt eller brand?

Gamification gør brug af incitamenter til at drive langvarigt engagement, loyale kunder og hyppigere besøg i din butik eller app. Hvad venter du på?

Klummen er originalt blevet skrevet til og publiceret på  LeadFamly.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning