Borgmestre skal kommunikere i mange retninger. De skal kommunikere til byens borgere og kommunens medarbejdere. De skal også varetage kommunens interesser på den landspolitiske scene, deltage i debatten mellem byerne og landsdelene, byde ind i de partipolitiske diskussioner, lige som de skal forsøge at gøre sig til over for vælgerne. En del af borgmestrene skal også formidle i de roller, de har i KL-regi.
Derfor er kommunikationsdisciplinen helt central for borgmesterhvervet. Men hvem af landets 14 kvindelige og 84 mandlige borgmestre er Danmarks bedst kommunikerende?
Nr. 10. Peter Rahbæk Juel. Socialdemokratisk borgmester i Odense siden 2017
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel. Foto: Michael Bager/Scanpix Ritzau.
En af de største kommunikative genistreger i KV17 blev udført i Odense, og Peter Rahbæk var hovedarkitekten bag. Genistregen handlede om, at Odense to år før valget lancerede en skattestigning, hvor det lykkedes et politisk flertal – uden om de borgerlige – at frame det som ‘velfærdsprocenten’.
På den måde handlede det om velfærdspolitik frem for de skattestigninger, som mange politikere er rædselsslagne for.
Frem mod valget fik Rahbæk gjort fortællingen om velfærdsprocenten endnu mere konkret, bl.a. ved at han kommunikerede benhårdt ud fra de velfærdsområder, der ville få tilført flere midler. Han formåede også, i modsætning til de fleste andre storbyskommunalpolitikere, at få en stærk stemme i kampen mod banderne.
Skal Rahbæk højere op på listen, kræver det en styrkelse af fortællingen som odenseanernes stemme på Borgen. Rahbæk har endnu ikke fået opbygget en magtfortælling, som rækker meget længere end bygrænsen i Odense.
Nr. 9. Benedikte Kiær. Konservativ borgmester i Helsingør siden 2014
Helsingørs borgmester Benedikte Kiær. Foto: Nikolai Linares/Scanpix Ritzau.
Det er lykkedes for Benedikte Kiær at overføre den kompetencefortælling, hun opbyggede som folketingspolitiker og socialminister, til hvervet som kommunalpolitiker. I en tid med høj politikerlede er det i sig selv en bedrift.
Kiær fremstår derudover som tillidvækkende og som en hæderlig konservativ. Hun har også en forholdsvis stor gennemslagskraft i de landsdækkende medier på enkeltsager, der berører Helsingør.
Et oplagt sted for Kiær at udvikle profilen er at indtage rollen som en, der vil videreudvikle på den noget iltfattige konservative fortælling, som Pape og co. til dagligt forsøger at holde liv i.
Borgerne i Helsingør er også splittede omkring hendes person, så der er stadig en del at arbejde på, før hun får betegnelsen bydronning.
Nr. 8. Birgit S. Hansen. Socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn siden 2014
Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen. Foto: Henning Bagger/Scanpix Ritzau.
På landsplan har Birgit S. Hansen ikke den største kendskabsgrad, men i Frederikshavn er hun tæt på at have rockstjernestatus, og hun satte sig da også på 60 procent af stemmerne.
Hendes kommunikation er på alle måder i øjenhøjde med vælgerne. Når hun fylder rundt, inviterer hun 300 mennesker til vin og pindemadder på et stemningsfuldt gods.
Samtidig får hun ‘diskret’ fortalt pressen, at det er hende selv, der betaler for gildet, og hun skam også selv har stået for at skænke vin til alle gæsterne. Skal Birgit S. Hansen styrkes på kommunikationsfronten, skal der flere nuancer på hendes personlige fortælling.
Selvom de fleste elsker jordnære politikere, er der også mange vælgere, der f.eks. forventer, at deres folkevalgte også kan levere på magtfortællingen, der strækker sig ud over kommunegrænsen. Og Birgit S. Hansen har en så charmerende og folkelig facon, at hun uden problemer godt kan slå i bordet, når det er nødvendigt.
Nr.7. Thomas Kastrup-Larsen. Socialdemokratisk borgmester i Aalborg siden 2014
Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Foto: Simon Læssøe/Scanpix Ritzau.
Kastrup-Larsen er nok den, der er kommet med det længste grin i kommunalpolitik. Grinet på over tre minutter var ikke ‘opfundet’ til at give en gratis tur i Natholdet, men kom åbenlyst fra hjertet på et byrådsmøde i 2015.
Og netop det hjertelige og ægte kendetegner Kastrup-Larsens kommunikation, som ikke er præget af svulstig retorik eller spidsvinklede budskaber, men derimod en stilfærdig og rolig tone.
Kombineret med et godt politisk kompas og et åbenlyst lokalt engagement giver det ham et stærkt etos. En udfordring for Kastrup-Larsen er at få sat kulør på kommunikationen, da hans stille facon ikke altid giver nok gennemslagskraft.
Og skal han til at optræde mere i KL-trøjen, skal man jo nødigt tage fejl af ham og embedsmændene!
Nr. 6. Thomas Gyldal Petersen. Socialdemokratisk borgmester i Herlev siden 2011
Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen. Foto: Bjarke MacCarthy/Scanpix Ritzau.
Gyldal Petersen virker som om, han kender hvert eneste resultat af byens lilleput-fodboldkampe. Han græder og jubler med byen, og ingen er i tvivl om, at Gyldal elsker og kæmper for sin by. Når der er landspolitiske dagsordner, der påvirker byen, er Gyldal straks i medierne med et skarpt budskab.
Han er også godt i gang med at veksle sin opadgående form til magt, både i KL og i sit eget parti. På de sociale medier er han aktiv og dygtig til at kombinere backstage- og on-stage-fortællingerne. Her kan man både følge privatpersonen på aftenturen med hunden og borgmesteren i mødet med borgere og medarbejdere. Ofte kan man også se ham som partisoldaten, der agerer skjoldmur for partiformanden i kritiske situationer.
Skal Gyldal Petersen bygge videre på sit i forvejen stærke brand, vil det være oplagt at få en mere omfavnende kommunikationsstil. For hvis man enten ikke er borger i Herlev eller hardcore S-medlem, kan han godt have en kantet og konfrontatorisk stil.
Nr. 5. Jacob Bundsgaard. Socialdemokratisk borgmester i Aarhus siden 2011
Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard. Foto: Mads Dalegaaard/Scanpix Ritzau.
Selvom han har et genert og tilbagetrukket ydre, formår Bundsgaard alligevel at komme ud over rampen. Han var den borgmester, der hev flest personlige stemmer hjem ved KV17, og det har han vekslet til at blive KL’s nye formand.
Så på sin egen stilfærdige måde har Bundsgaard skabt et stærkt borgmesterbrand, og i modsætning til flere af de andre borgmestre med stor synlighed, er det ikke konfliktkriteriet, der er driveren for omtalen.
Derimod udspringer Bundsgaards eksponering mere af involvering i forskellige sager, end det handler om f.eks. konflikt med de andre byrødder, politikerne på Borgen eller borgmesterkollegaerne.
Samme model bruger han i valgkampen, hvor opskriften til succesen er skabt af kreative kampagner kombineret med mærkesager, som århusianerne elsker.
Bundsgaards kommunikationsmæssige udfordring ligger to steder: Han skal de næste fire år vise, at han kan blive rockstjerne andre steder end i Aarhus, og så skal han udfordre KL’s kommunikationsramme, som på en dårlig dag er mere trist end en meter brun hessian.
Nr. 4. Christina Krzyrosiak Hansen. Socialdemokratisk borgmester i Holbæk siden januar 2018
Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. Foto: Claus Bech/Scanpix Ritzau.
Inden den 24-årige socialdemokrat kunne udråbes til at være Danmarks yngste borgmester, skulle hun igennem et sandt drama – først i en tæt valgkamp og så et blodigt konstitueringsspil. Krzyrosiak formåede – til trods for den giftige situation – hele vejen at kommunikere med overskud og uden store fejl.
Efter valget har hun fået en fin start, hvor man kan se, at hun trives i jobbet som borgmester. Hun har også fået sat egne dagsordener og på en fin måde håndteret mediernes ‘Danmarks yngste borgmester’-vinkler.
Når Christina Krzyrosiak Hansen er i ruden, er hun autentisk og sikker, og bedst at alt virker hun til at bevare sig selv. Skal Krzyrosiak bygge på sin gode start, er et oplagt projekt at slå sig op som en fornyende og ungdommelig stemme i den støvede (kommunal)politiske verden.
Nr. 3. Lars Krarup. Venstreborgmester i Herning siden 2002
Hernings borgmester Lars Krarup. Foto: Henning Bagger/Scanpix Ritzau.
Det er lige før, man kan supplere de fem journalistiske nyhedskriterier med et sjette, der blot hedder ‘Krarup’. For når Lars Krarup åbner munden, bliver det til en historie i medierne! Og hvad enten han udtaler sig om interne forhold i sit parti eller placering af statslige institutioner, trækker det altid solide overskrifter, når Krarup stempler ind i debatten.
Trods det, at Krarup ofte har kontroversielle meldinger, sker det med et fokus på substans, som gør hans indspark mere troværdige end f.eks. en anden debatlysten venstremands, Søren Gade, som ofte har sin egen person i fokus i udmeldingerne.
Krarups fokus på sagen gør ham til en fantastisk repræsentant for Herning i beslutningsprocessen på Slotsholmen. Det er efterhånden da også svært at finde en ledig plet i byen, hvor der er ikke er asfalt eller mursten.
Skal Krarup kommunikationsmæssigt bygge på, vil det klæde ham, at han også kan få opmærksomhed på andre måder end ved at hæve stemmen.
Nr. 2. Joy Mogensen. Socialdemokratisk borgmester i Roskilde siden 2011
Roskildes borgmester Joy Mogensen.
Joy Mogensens helt klare styrke er hendes personlige kommunikation. De fleste, der har mødt hende ansigt til ansigt, opfatter hende som sympatisk og kompetent. Når hun optræder til debatter og i forsamlinger, gør hun det med eget materiale – uden at lyde som en forprogrammeret papegøje.
I Roskilde er hun en samlende figur og appellerer til mange vælgere på både højre- og venstrefløjen, og at hun er et stærkt navn i byen, illustreres ved, at de fleste bare omtaler hende som ‘Joy’.
Da Roskilde for et par år siden blev udsat for stormflod, stod Joy i forreste række og byggede dæmninger i kampen mod vandmasserne. Selvom hun var væg til væg i medierne med gummistøvler og regntøj, optrådte hun uden den overstyring, som politikere tit har i disse situationer.
Skal Joy det sidste skridt opad på listen, skal hun bygge på sin magtfortælling, så hun i endnu højere grad veksler sin popularitet til politisk magt på Borgen.
Nr. 1. Michael Ziegler. Konservativ borgmester i Høje-Taastrup siden 2006
Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler.
Lige meget om det brænder i en børnehave i Høje-Taastrup, eller om det handler om OK-forhandlinger, optræder Ziegler med integritet og troværdighed. Han bliver ikke skinger, nedladende eller magtfuldkommen, selvom han ofte står i svære, dramatiske og følelsesladede overenskomstforhandlinger.
Høje-Taastrup kan ikke betegnes som klassisk konservativ, alligevel støvsuger Ziegler byen for stemmer, og han fik næsten halvdelen af stemmerne ved KV17. Han må betegnes som traditionelt kommunikerende.
Hans stærke brand er i højere grad skabt af gode optrædener i pressen, på talerstolen og igennem den personlige kommunikation end igennem de sociale medier eller blød ‘Mads og Monopolet-kommunikation’.
Zieglers høje troværdighed udspringer af stor sammenhæng mellem identitet og profil: Michael Ziegler er konservativ borgmester i Høje-Taastrup, og han kommunikerer som en konservativ borgmester i Høje-Taastrup!