Dansk kreativitets krise er en storm i et glas danskvand

Thorkild Bjerre, kreativ direktør, Another

Er jeg den eneste, der sidder og tænker ‘What” til debatten om kreativitetens krise? Vi har så travlt med at måle os op mod udlandet, at vi har mistet et fælles referencepunkt at mødes om.

Der har den sidste tid kørt en debat om, hvorvidt dansk kreativitet er i totalt krise, eller står til at redde. Debatten er sat i gang af den svenske reklameguru Matias Palm-Jensen, som efter Cannes festivalen i år udtalte sig om den lave kvalitet af de danske bidrag.

Den danske branche responderede, nærmest over night, med at indkalde til krisemøde, som er blevet til halvdagsarrangementet ‘Den nye danske kreativitet’ arrangeret af Creative Circle.

Er jeg den eneste, der sidder og tænker ‘What?’.

Er vores selvtillid virkelig så meget i bund, at en enkelt kommentar fra Pippi-land kan få os til at gå i panik?

Nuvel, Matias har været en pioner i vores branche. Men det er trods alt nogle år siden, at Farfar drejede nøglen om, efter et uheldigt salg til Isobar, der blev fatalt for bureauets kultur, og dermed deres dygtige medarbejdere. Der er sket meget siden, og jeg er ikke sikker på, at vi skal kigge over på den anden side af sundet for at se, hvordan fremtidens kreativitet ser ud. Måske skal vi nøjes med at kigge omkring os. Here’s why.

Sweden vs. Danmark

Ingen tvivl om, at svenskerne har været kreativt altoverskyggende de sidste 10 år – ikke bare i Skandinavien, men i hele verden. Award-listerne og kundeportføljerne taler deres eget sprog, og deres internationale udsyn finder ingen lige i Danmark.

Jeg har da også personligt været oppe hos Acne Production, Important Looking Pirates osv., og få produceret kampagner, når de virkelig skulle sparke røv. Men er det i virkeligheden ‘yesterdays’ kreativitet? Og er Matias’ syn på god kreativitet i virkeligheden lige så bagud-skuende som de awardshows. han er juryformand for?

Der er sgu’ da ikke noget galt med dansk kreativitet. Verdens bedste restaurant ligger i Danmark, Lego er en af verdens mest innovative virksomheder, og Sarah Lund fra ‘Forbrydelsen’ har nærmest fået kultstatus i England. Hvorfor? Fordi de tager udgangspunkt i noget dansk, og gør det universelt.

Da jeg i sin tid arbejdede på Mother i London, prøvede jeg at være alt muligt andet end dansk, indtil jeg fandt ud af at min kreative direktør var kæmpe Dogme-fan.

Stærk kreativitet udspringer fra en stærk kultur, og når vi har så travlt med at kigge på, hvad alle andre laver, prøver vi at være noget, vi ikke er, og så bliver det ligegyldigt.

Marketing i dag handler om at involvere forbrugerne og skabe værdi i deres hverdag. Og når man kommer fra et land, der er verdenskendt for sit demokrati og innovation, tænker jeg, at vi er pænt godt rustet.

Vi er en nation af kreative problemknusere. Helt fra møbelarkitekterne i 50’erne, der designede funktionelt og smukt, til LEGO og vindmøllerne, der har brugt kreativitet til at ændre måden, hvorpå hele verden leger, og producerer energi.

Danske Banks bedste stykke marketing i år er en app, der lader folk overføre penge via mobilen, og Coca Colas verdensomspændende genistreg med at erstatte logoet med folks navne er bare to eksempler på, hvordan nutidens kampagner har bevæget sig væk fra store fortællinger til konkrete handlinger.

Det er marketing drevet af innovation og involvering af folket. To af de grundsten, Danmark er bygget på.

Min pointe er …

Fint, at vi holder krisemøde, og i fællesskab prøver at finde ud af, hvordan vi kan blive bedre. Men ægte kreativitet er ikke noget, vi kan planlægge eller debattere os frem til. Det ligger latent i os, som en del af vores kultur og værdier.

Vi har så travlt med at måle os op mod udlandet, at vi har mistet et fælles referencepunkt at mødes om. Og det kræver altså en samlet branche, hvis man vil lave kreativitet, der er så markant, at den skiller vandene ved internationale awardshows som Cannes.

Hvert reklameårti er blevet defineret af en nation, hvis mindset og kultur har passet til tidsånden. Englænderne sad på 90’erne med deres ironiske tilgang til reklame. Svenskerne nappede 00’erne, hvor massekommunikation blev digitaliseret. Jeg tror på, at 10’erne sagtens kunne blive domineret af danskernes flair for at finde kreative løsninger, til ægte problemstillinger. Men det kræver, at vi fokuserer på den kreativitet, verden elsker os for, og ikke de kampagner, vi elsker resten af verden for … Og selvfølgelig et nyt mindset blandt de kreative på bureauerne, der nok skal bytte ‘Norse Projects’ kasketten ud med en opfinderhat.

Forza Danmark!

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning