Ifølge en undersøgelse blandt 123 danske marketingchefer, som Adform fik lavet af YouGov sidste år, tager godt halvdelen af dem ikke hensyn til bæredygtighed, når de producerer og planlægger deres digitale kampagneaktiviteter.
Man skulle tro, det var løgn, men den er god nok.
Helt præcis 42 procent af de adspurgte CMO’er herhjemme svarer nemlig, at de i deres arbejde ikke prioriterer den grønne agenda, mens kun en fjerdedel ser det som deres eget ansvar at løfte bæredygtigheden i digital marketing. Læg dertil, at danske marketingledere ifølge undersøgelsen har det laveste niveau af interesse for bæredygtighed i hele Norden.
Tendensen er bekymrende. Ikke kun fordi det er håbløst bedaget i forhold til tidens etiske forventninger og EU’s to nye direktiver, Corporate Sustainability Reporting Directive og Corporate Sustainability Due Diligence Directive, der kommer til at stille krav til bæredygtighedsrapportering på tværs af virksomheders afdelinger, samarbejdspartnere og leverandører.
Men også fordi digital annoncering faktisk er en ganske forurenende industri. Selvom der ikke findes danske tal på området, er det fx tankevækkende, at den britiske reklamebranche i 2022 udledte lige så meget CO2 som 56 kuldrevne kraftværker i landet.
Og som leverandør af en annonceplatform skal jeg være den første til at indrømme, at vi selv er en del af problemet. Det er vi fuldt bevidste om.
Men danske annoncører bør også i højere grad efterspørge grønne annonceringsløsninger. Og for at gøre det så nemt for dem som muligt, kan annonceplatforme med fordel tilbyde CO2-besparende funktioner direkte i UI’en. For det ér faktisk muligt at annoncere og sænke sit CO2-aftryk på samme tid.
Problemet er, at bæredygtighed ikke bare kan skubbes videre i værdikæden og overlades til alle andre end annoncørerne selv. For med store budgetter vil jeg mene, at der følger et miljøansvar – også i marketing.
I takt med at virksomhederne i større grad tager stilling og ansvar for sociopolitiske og klimamæssige problemstillinger, er tiden også inde til, at forretninger overvejer, hvor og hvordan deres annonceringskroner placeres. Derfor bliver danske CMO’er også nødt til at være langt mere involverede her.
Forstå mig ret: Kompleksiteten og omfanget af bæredygtighedsindsatser kan være både forvirrende og overvældende, det er jeg med på. Men vi kan ikke nøjes med at lave strudsen, som mange i branchen gør.
For hvis ikke marketing – megafonen i virksomheden, der netop kan flytte holdninger – tager en aktiv del i det grønne ansvar og slår på tromme for det, hvem skulle så? Hele forretningen skal løfte denne opgave, inklusive marketing – også selvom andre dele af forretningen ofte står for en væsentlig større del af virksomhedens grønne agenda målt på effekt.
Mange bække små
For at gøre indhug i udfordringen er det afgørende, at bæredygtighed integreres i alle hjørner af marketingstrategierne, så selve måden, man eksekverer sin annoncering på, også reflekterer et stærkt grønt engagement.
Til en start kan annoncører fx undersøge den mest direkte og reneste annonceringsvej til udgivelse. For en af de største klimasyndere i digital annoncering er selve den programmatiske forsyningskæde, der ofte har unødvendige mellemled, som med fordel kan ses efter i sømmene for at reducere CO2-udledningen.
Dernæst bør leverandører af digital annonceringsteknologi alle tilbyde CO2-besparende funktioner. Både annoncører og leverandører har et ansvar her.
Hvis vi skal lykkes med at sikre os en bedre fremtid, skal vi tænke alle led ind i ligningen – også markedsføring og annoncering. Og det kan vi kun ved at anerkende annonceringens klimapåvirkning, kortlægge den og forstå nødvendigheden af at handle nu.
Vi behøver ikke have styr på alle tiltag fra dag ét, så længe vi ved, at selv de mindste af slagsen gør en forskel, og så længe vi har en intention om at vide mere, agere herpå og gøre det bedre, end vi gjorde i går.
For hvis du spørger mig, er det langt bedre at begå angrebsfejl end nøl.
