Der findes mennesker, som kun venter på at blive fornærmede. Vi kender dem alle sammen. De findes i vores familie og bekendtskabskreds og blandt kollegaer. Vi møder dem i Brugsen og i trafikken, hvor den mindste forseelse bliver mødt med en finger eller regulære skideballer.
År tilbage arbejdede jeg sammen med nogle kvinder, som var så ivrige efter at finde noget, de kunne hidse sig op over, at de blev hidsige inden, den forventede hændelse indtraf.
Nogle yngre kollegaer fra en anden afdeling skulle flytte op på vores etage, og de fornærmede damer forudså, at når det skete, ville tekøkkenet hurtig komme til at ligne et bombet lokum af kaffekopper, der burde været blevet sat i opvaskeren, men ikke blev det. Nøj, hvor talte de meget om det: ”Yakidi yakidi yakidi yak”.
De unge mennesker viste sig stik imod alle odds af være så ualmindeligt sobre og opryddelige, at damerne måtte indrømme, at de havde gjort regning uden vært. Det var de nærmest lidt ærgerlige over.
Men så fandt de noget andet, de kunne brokke sig over.
Der har formodentlig altid været mennesker, der bare går rundt og venter på at blive fornærmede, men nu om stunder har disse mennesker fået alle muligheder for at komme af med deres opbragthed i stor skala og vinde tilhængere for deres ”sag”.
Store konsekvenser for marketingverdenen
Det har store konsekvenser for os, der arbejder med markedsføring, for der er meget, man ikke længere kan tillade sig i reklamer og anden virksomhedskommunikation uden at få en hel hær af forargede forbrugere på nakken på Facebook eller andre fora.
Det går ikke at lave en joke med en dame, der ikke kan parkere sin bil og kommer til at støde ind i en anden, hvis hun ikke efterlader sit telefon nr. og sin forsikringspolice.
Man må ikke opføre sig politisk ukorrekt, og det må ikke gå ud over nogen længere – særligt ikke, hvis det er kvinder, børn, kattekillinger, hundehvalpe eller andre nuttede eller svage sjæle. En enkel fornærmet forbruger kan hurtig skabe en storm i et glas vand, som betyder, at reklamen må trækkes tilbage i en fart.
Det betyder, at det er blevet en stærkt risikabel affære at briefe på en kampagne med kant.
Skiller vandene
Kant betyder, at reklamen skiller vandene. Der er nogen på den ene side af kanten, som må forventes at ville more sig over de fiktive løjer, men så er der dem på den anden side af kanten, som får næring til deres indestængte og altid ulmende vrede, og som – og her kommer en vigtig pointe – nu om stunder kan positionere sig på deres selvretfærdige harme.
De kan få deres 15 minutes of fame på de sociale medier, vinde tilhængere og få en masse likes og dermed øge deres sociale kapital.
Hvis de er rigtig heldige bliver sagen taget op i medierne, og såkaldte kommunikationseksperter kan på tilsvarende vis benytte sig af sagen til at bygge deres personlige brand op.
Meget er blevet sagt om Danske Banks kampagne, noget har været klogt, men meget andet har været populisme af værste skuffe. Og jeg vil gerne fremhæve min forundring over, hvor mange kommunikationseksperter, der findes i dette land. Og hvor hæmningsløst de skamred banken og dens kampagne for egen berømmelses skyld.
Men det understreger blot min pointe, man skal virkelig overveje, hvad man siger, for der er så mange, der har så meget at vinde ved at blive fornærmede over det.
Der er likes, lyttere, seere, forsider og læsere i en rask lille fornærmelse, hvilket en del politikere også har måttet sande, for ikke at glemme Den Store Blærerøv, der kom så grueligt galt af sted under et foredrag hos Dell, hvor han kom til at være lige mandschauvinistisk nok, selvom det var ment som en morsomhed.
Også muligheder i den nye tid
Vi lever med andre ord i en tid, hvor angsten for de fornærmede kan gå hen og gøre reklamen så pæn, glat og ligegyldig, at den mister opmærksomhedsværdi.
Men som altid er der mulighed for at udnytte situationen til sin fordel. I stedet for flabede vittigheder, kan denne udvikling måske tvinge annoncører og reklamebureauer til at udvikle et reelt ståsted for brandet, således at man får opmærksomhed og tiltrækker kunder, fordi man har noget på hjerte.
Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver og branding-ekspert efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.
Hanne@hannefeldthus.dk
