Denne klumme handler om krise. ’Åh nej’, tænker du måske, ’nu igen’. Men før du opgiver at læse videre, skal du vide, at teksten er kort, at vi alle er forvirrede, og at det er helt forståeligt. Og måske er der (en lille smule) hjælp at hente.
The answer, my friend …
Alle savner svar for tiden – fra ’Hvad sker der med el-priserne?’ over ’Hvad sker der med krigen i Ukraine?’ til ’Hvad sker der med klimaet?’ Mange store spørgsmål og alt for få svar. Og samtidig er markedsudviklingen voldsomt uforudsigelig, fordi vi aldrig før har set støt stigende globale inflationer, der kører parallelt med et uvant højt internationalt spændingsniveau, og begge dele lægger sig i umiddelbar forlængelse af en langvarig pandemi.
På den baggrund er det ikke så sært, at rådvildheden slår rod, og vi må spørge os selv og hinanden, hvordan vi som organisationer agerer (økonomisk) ansvarligt? Men situationen og de spørgsmål, vi står overfor nu, får os til at tøve: De kalder på større forsigtighed/ydmyghed, for det nytter ikke at foregøgle nogen, at der er et quick-fix. Og hvis du sidder i en virksomhed, hvor I både skal spare på strømmen, og forsøge at gennemskue, hvordan markedet udvikler sig, er det næppe hverken opmuntrende eller hjælpsomt at få at vide, at opladeren ikke ruinerer jer, selv om den sidder i stikket konstant. Eller at de slukkede skrivebordslamper ikke nødvendigvis betyder det helt store for jeres el-regnskab.
Pas på trangen til hurtige løsninger
Fra mange års arbejde med at skabe varige forandringer vha. adfærdstænkning og -design ved jeg, at der er mange meget forskellige, men systematiske benspænd, når man gerne vil ændre adfærd. I urolige tider, er der særligt én, jeg gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed: Nemlig vores trang til at gå alt for hurtigt og ukvalificeret i løsnings-mode. For ofte overhaler utålmodigheden helt nysgerrigheden efter at forstå den adfærd, der er med til at skabe problemet. Vi forsøger at løse problemet, før vi har forstået det til bunds. For det er nu så dejligt at løse problemer – det er bl.a. derfor, at ’to do’-lister virker så tilfredsstillende, følelsen af fremdrift er dejlig.
Der er rent faktisk et navn for bias’en, hvor man fokuserer på det letteste af flere problemer, og det er Law of triviality eller Bike shedding. Hvilket jo kun bliver endnu mere fristende, når verden forekommer uoverskuelig. Trangen til at få begrænset uoverskueligheden, til at forsøge at få de hårde tider til at gå væk er voldsom, og der ligger genvejen så fristende foran os. Men det gælder for stort set alle typer problemer – også når de skyldes udefrakommende faktorer – at man er nødt til at tage et meget grundigt kig på både de rammer, der kan ændres, og på den adfærd, der skal omlægges. Og det giver ikke hurtige løsninger.
Man skruer fx ned for varmen, melder ud, at der skal spares på papiret, opfordrer alle til at tage cyklen frem for at køre taxa. Hvilket der ikke er noget galt med, men vi skal kigge mere grundlæggende på vores egne processer og vaner. Sagt kort er det væsentligt at kortlægge og skabe et overblik, når vi gerne vil sikre en mere økonomisk ansvarlig og bæredygtig virksomhed.
Lev med paradokserne – kortlæg vaner, vær ærlig om barrierer, bryd ned
Jeg er også usikker på fremtiden. Der er dog meget, der tyder på, at usikkerheden er et vilkår, en slags new normal. En klassisk stoisk måde at håndtere det på er at lære at leve med det, at møde paradokserne og tage den derfra. Og her bliver den enkle konklusion, at rigtig meget af det, vi gjorde for få måneder siden, ikke længere har sin berettigelse.
Så jeg foreslår, at du begynder med at tage et nærkig på de faste processer og vaner, der præger din virkelighed. Hvad virker, hvad er irrelevant? Hvad vil vi gerne have i stedet for, og hvordan ser det ud, når det lykkes? Flere vil sikkert genkende grundmodellen for adfærdsdesign: Hvad er der brug for nu – den (ny) ønskede adfærd? Hvad står i vejen for den nye adfærd – hvor er der friktioner? Og først derefter kan man udvikle de rigtige løsninger.
