DF er et tegneseriehold

Rasmus Jønsson,
journalist

Dansk Folkepartis plakater bringer tankerne hen på De Fem, Vagttårnet og nordkoreansk propaganda. Der er skruet helt ned for provokationen, undtagen hos Martin Henriksen, der, som klassens frække dreng, vil have dig til at smide tørklædet. Rasmus Jønsson anmelder Dansk Folkepartis nye kampagne.

Det kunne være interessant, hvis man kunne registrere de tanker, der fløj igennem folks hoveder første gang, de stødte på DF’s nye kampagne, hvor Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Martin Henriksen er afbildet som tegneseriefigurer.

Folks umiddelbare opfattelse af kampagnen vil nok stritte en del. Der er dem, der vil tænke på bøger fra fortiden som De Fem og Jan-bøgerne. Der er nok også nogle, der vil tro, at der er kommet et nyt Vagttårnet på gaden, eller at Nordkorea er begyndt at købe annonceplads i Danmark. Men der er med garanti også nogle, der ser DF’s ledelse, og til trods for, at der ikke engang er navne på annoncerne, vil de genkende alle fire politikere. Og mange af dem, der genkender DF-toppen, vil synes, det er pænt, hyggeligt og sjovt at se deres politikere som tegneseriefigurer.

Måske har Dansk Folkeparti hentet inspiration fra de naivistiske børnebogsforsider, der var store i 60’erne og 70’erne? Tak til Morten Vammen for lån af manipuleret billede.

Søren Espersens kone på spil igen
I kampagneteorien er den ”indledende opmærksomhed” noget af det vigtigste og sværeste at få skabt. Men den indledende kontakt til modtageren formår DF fint at skabe med deres nye kampagne. For kampagnen er så anderledes i sit udtryk, at folk er nødt til at stoppe op for at finde hoved og hale i det hele. Tegninger bliver sjældent brugt i den politiske kommunikation, og når de gør, plejer det mest at være i avisernes satiretegninger.

“DF har ellers en stærk tradition for at lave provokerende kampagner, hvor budskabet er strammet så meget, at de kun behøver en enkelt eller to annonceindrykninger. Herefter plejer de redaktionelle medier at klare resten, fordi budskabet er så provokerende, at de sætter en masse debat i gang. Den tradition er man her gået bort fra for i stedet at lave en kampagne, som skaber opmærksomhed med sin form.”

Det er da også helt bevidst, at DF prøver sig med en ny kampagneform, som er blevet skabt i samarbejde mellem partiets pressechef Søren Søndergaard, Søren Espersens kone, Yvette Espersen, og bureauet Media Agent. Tanken var at lave noget, der i formen bryder med den traditionelle politiske kampagne. Derfor fandt man på at gå tegneserievejen med afsæt i en old school-streg, som man f.eks. møder i Tintin-tegneserierne.

Sådan ville DF’s udgave af Tintin se ud.

Enkelt univers
Umiddelbart har kampagnen et mere enkelt udtryk end dem, DF plejer at stå bag. Den er ikke plastret til med en masse nationale symboler, og den har heller ikke det rodede ugebladslook med dagligstuer, hunde og amagerhylder, hvilket ellers kendetegner DF’s kampagner.

DANSK FOLKEPARTIS ÆSTETIK OG BUDSKABER 2007-2018


Det ender med en DDR-model. Prøv at læse teksten højt med computerstemme. Det er ren kammeratskij-kommunikation med truende tryghed som grundstemning.

Tegneseriekampagnen er, bortset fra en enkelt af annoncerne, støvsuget for provokerende budskaber. Det er kun DF’s frække dreng Martin Henriksen, som kommer med et budskab, der kan tolkes kontroversielt: ”Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark”, siger Henriksen i en taleboble. Martin Henriksen har i øvrigt smidt mindst 20 kilo i tegneserien og er derfor den, det er sværest at genkende.


Martin Henriksen er næsten ikke til at genkende, men budskabet er til gengæld ikke nyt.


Et splitsekund efter er Martin Henriksen blevet til et meme.

Ellers er kampagnen bygget op om bløde runde budskaber som: ”Du ved stadig, hvad vi står for” og ”Der er så meget, vi skal passe på”. Dermed er der en vis kontinuitet i forhold til partiets 2015-valgkamp, hvor der også blev spillet på, at vælgerne vidste præcis, hvad DF stod for.

DF har ellers en stærk tradition for at lave provokerende kampagner, hvor budskabet er strammet så meget, at de kun behøver en enkelt eller to annonceindrykninger. Herefter plejer de redaktionelle medier at klare resten, fordi budskabet er så provokerende, at de sætter en masse debat i gang. Den tradition er man her gået bort fra for i stedet at lave en kampagne, som skaber opmærksomhed med sin form.


Bortset fra Martin Henriksens tørklædeopfordring er kampagnen støvsuget for kontroversielle budskaber.
Dropper slagsmålet mod Vermund
Det er absolut godt tænkt af DF at skrue ned for retorikken og provokationen. For selvom der på Borgen er meget snak om, at Nye Borgerlige er farlige for DF, er det selvfølgelig ikke her, DF skal have deres fokus i valgkampen. Vælgermæssigt er der langt mere idé i at forsøge at fastholde de mange vælgere, som DF har vundet fra Socialdemokratiet, Venstre og en række af de øvrige midterpartier.

“Rigtig mange mennesker vil opfatte DF’s kampagne som rædselsfuld og nærmest skræmmende. Men det tager man helt sikkert med sindsro i DF-toppen. For det plejer at være sådan, at jo mere kritik, der kommer fra storbyssegmentet, jo mere plet mener DF-toppen, at de har ramt i forhold til deres vælgere.”

Set fra DF’s perspektiv er det da langt bedre, at der skaller en smule af til Pernille Vermund, end at partiet mister fodfæstet på midten af dansk politik. Begynder Tulle at skrige om kap med Vermund, kan DF hurtigt få genskabt minder om Fremskridtspartiet. Det har DF-toppen selvfølgelig ingen interesse i.

Samtidig vil en sådan skrigekonkurrence også give Pernille Vermund en masse gratis opmærksomhed. Så netop det, at DF har valgt at lave fastholdelseskommunikation mod midten af dansk politik fremfor at indgå i en råbekonkurrence på den yderste højrefløj, er et rigtigt strategisk valg.

Renskuret partiejer-image
Kampagnen fungerer også fint til at understøtte det renskurede brand, Kristian Thulesen Dahl efterhånden har fået bygget op. I kampagnen står Tulle i spidsen for DF med et hyggeligt smil, skjorten knappet en knap mere op end de andre og med det rolige og besindige udtryk. En partileder-branding, som DF længe har arbejdet hårdt på, og som var hovedårsagen til det flotte valg i 2015.


Venligboerne har lavet ad-jacking og er gået til modoffensiv.
Rigtig mange mennesker vil opfatte DF’s kampagne som rædselsfuld og nærmest skræmmende. Men det tager man helt sikkert med sindsro i DF-toppen. For det plejer at være sådan, at jo mere kritik, der kommer fra storbyssegmentet, jo mere plet mener DF-toppen, at de har ramt i forhold til deres vælgere.

Samlet set er der da heller ingen tvivl om, at DF har lavet endnu et pletskud. Dermed fastholder DF positionen som det parti, der er bedst til at udnytte og videreudvikle på den politiske kampagne. Partiets chefstrateg, Søren Søndergaard, har dermed endnu engang stået i spidsen for en kampagne, som Borgens andre kampagnefolk må være godt misundelige på.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning