Det kunne være interessant, hvis man kunne registrere de tanker, der fløj igennem folks hoveder første gang, de stødte på DF’s nye kampagne, hvor Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Martin Henriksen er afbildet som tegneseriefigurer.

Måske har Dansk Folkeparti hentet inspiration fra de naivistiske børnebogsforsider, der var store i 60’erne og 70’erne? Tak til Morten Vammen for lån af manipuleret billede.
“DF har ellers en stærk tradition for at lave provokerende kampagner, hvor budskabet er strammet så meget, at de kun behøver en enkelt eller to annonceindrykninger. Herefter plejer de redaktionelle medier at klare resten, fordi budskabet er så provokerende, at de sætter en masse debat i gang. Den tradition er man her gået bort fra for i stedet at lave en kampagne, som skaber opmærksomhed med sin form.”
Sådan ville DF’s udgave af Tintin se ud.
DANSK FOLKEPARTIS ÆSTETIK OG BUDSKABER 2007-2018
Det ender med en DDR-model. Prøv at læse teksten højt med computerstemme. Det er ren kammeratskij-kommunikation med truende tryghed som grundstemning.
Tegneseriekampagnen er, bortset fra en enkelt af annoncerne, støvsuget for provokerende budskaber. Det er kun DF’s frække dreng Martin Henriksen, som kommer med et budskab, der kan tolkes kontroversielt: ”Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark”, siger Henriksen i en taleboble. Martin Henriksen har i øvrigt smidt mindst 20 kilo i tegneserien og er derfor den, det er sværest at genkende.
Martin Henriksen er næsten ikke til at genkende, men budskabet er til gengæld ikke nyt.
Et splitsekund efter er Martin Henriksen blevet til et meme.
Ellers er kampagnen bygget op om bløde runde budskaber som: ”Du ved stadig, hvad vi står for” og ”Der er så meget, vi skal passe på”. Dermed er der en vis kontinuitet i forhold til partiets 2015-valgkamp, hvor der også blev spillet på, at vælgerne vidste præcis, hvad DF stod for.
DF har ellers en stærk tradition for at lave provokerende kampagner, hvor budskabet er strammet så meget, at de kun behøver en enkelt eller to annonceindrykninger. Herefter plejer de redaktionelle medier at klare resten, fordi budskabet er så provokerende, at de sætter en masse debat i gang. Den tradition er man her gået bort fra for i stedet at lave en kampagne, som skaber opmærksomhed med sin form.

Bortset fra Martin Henriksens tørklædeopfordring er kampagnen støvsuget for kontroversielle budskaber.
“Rigtig mange mennesker vil opfatte DF’s kampagne som rædselsfuld og nærmest skræmmende. Men det tager man helt sikkert med sindsro i DF-toppen. For det plejer at være sådan, at jo mere kritik, der kommer fra storbyssegmentet, jo mere plet mener DF-toppen, at de har ramt i forhold til deres vælgere.”
Set fra DF’s perspektiv er det da langt bedre, at der skaller en smule af til Pernille Vermund, end at partiet mister fodfæstet på midten af dansk politik. Begynder Tulle at skrige om kap med Vermund, kan DF hurtigt få genskabt minder om Fremskridtspartiet. Det har DF-toppen selvfølgelig ingen interesse i.
Samtidig vil en sådan skrigekonkurrence også give Pernille Vermund en masse gratis opmærksomhed. Så netop det, at DF har valgt at lave fastholdelseskommunikation mod midten af dansk politik fremfor at indgå i en råbekonkurrence på den yderste højrefløj, er et rigtigt strategisk valg.
Renskuret partiejer-image
Kampagnen fungerer også fint til at understøtte det renskurede brand, Kristian Thulesen Dahl efterhånden har fået bygget op. I kampagnen står Tulle i spidsen for DF med et hyggeligt smil, skjorten knappet en knap mere op end de andre og med det rolige og besindige udtryk. En partileder-branding, som DF længe har arbejdet hårdt på, og som var hovedårsagen til det flotte valg i 2015.

Venligboerne har lavet ad-jacking og er gået til modoffensiv.