Derfor var det dumt at droppe valgvideo med bøllebank og bunkepul

Hanne
Feldthus

Denne klumme giver et bud på en strategi, som kunne forsvare den noget alternative kampagne for at få unge til at stemme til EU-parlamentet. Hvis Lykketoft havde haft en ordentlig planner, havde han trukket tiden ud, før han trak filmen tilbage.

Vi kender alle sammen nogen i vores omgangskreds, som permanent går rundt og venter på at blive fornærmede, stødte eller sårede. Som irritationsmoment overgås de kun af alle dem, som venter på at blive forargede.

De har formodentlig altid været her og vil med al sandsynlighed fortsætte med at være her til evig tid. Lige nu har de imidlertid opnået en hidtil uhørt gennemslagskraft gennem de sociale medier, hvor de frit og uden synderlig anstrengelse kan udbrede deres forpestede holdninger til alle os andre.

Ja, de kan være så heldige at opnå 15 minutters berømmelse ved at deres småtskårne holdninger breder sig til mainstream-medierne og måske rammer forsiden på en avis eller endnu bedre som hovedhistorie i nyhedsprogrammerne på tv. Jubiii, kan man ønske sig mere?

Det er en trend, man som kampagnemager kan udnytte – vel at mærke, hvis man ved, hvad man har med at gøre.

Da jeg hørte om den omstridte og nu tilbagetrukne Voteman-kampagne første gang, tænkte jeg, at der var nogen, der virkelig havde satset alt på at udnytte denne trend. Hvis kampagnen skal give mening, må rationalet nemlig have været nogenlunde som følger:

  1. Ingen interesserer sig rigtigt for EU-parlamentsvalget – slet ikke de unge, som formodentlig ikke engang er klar over, at det eksisterer og i øvrigt er nært forestående.
  2. Hvis vi skal tilkæmpe os ørenlyd blandt de allermest ubevidste unge, må vi give den max gas ved at producere en cocktail af de hårdeste undergrundsklicheer i form af vold og sexisme.
  3. Når vi gør det, ved vi, at tusindvis af voksne latent-forargede borgere vil gå i selvsving. Denne forargelse vil begynde på Facebook og derefter ramme mainstream-medierne skarpt forfulgt af alle de politikere på Borgen, som ikke kan få taletid omkring deres politik, hvorfor de må lukrere på billige point i folkestemningen.
  4. I løbet af kort tid vil hele Danmark ikke tale om andet end en tegnefilm, der kun har kostet kr. 200.000 at producere. En betragtelig del af de unge vil gøre den til kult alene, fordi den repræsenterer en modkultur til de forargede voksne, som de har et påtrængende behov for at lægge distance til.
  5. Hvis vi rammer jackpot, vil udlandet begynde at interessere sig for vores utraditionelle og skamløse kampagnemetoder. Måske vil selveste Putin kommentere på sagen. Og så vil alle oppegående danskere ikke være i tvivl om, at de skal stemme til valget.

Hvis det havde været strategien, handler det om at holde den gående så længe som muligt for at få maksimal effekt ud af konfrontationen mellem de forargede og de unge mod-kulturelle for at få størst mulig opmærksomhed om det uinteressante EU-valg.

Nu kan jeg godt have mine tvivl om, at der er nogen, der har tænkt så langt. I hvert fald virkede kunden, Mogens Lykketoft, ikke overbevisende i sit indledende forsvar for kampagnen. Og mine tvivl forsvandt helt, da han uforholdsvist tidligt trak filmen tilbage.

Hvis han skulle have spillet sine kort rigtigt, skulle han have holdt den kørende i mindst et par dage, hvorefter han til sidst måtte lade som om, han bøjede sig for den folkestemning, han helt bevidst havde pisket op.

Det havde været elegant. Og det er der ved gud i himlen brug for, for filmen i sig selv mangler meget i elegance. Den kan vel nærmest betragtes som at fløjte i kirken under højmessen alene for at få opmærksomhed.

Men det kan nogen gange være nødvendigt. Og EU-valget kan bruge al den opmærksomhed, der på alle mulige måder kan oparbejdes.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.
hanne@hannefeldtus.dk

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning