Medmindre man selv er Hr. Einstein – og det er de fleste af os typisk ikke – så kan der være stor visdom at hente i citaterne fra en mand, som succesfuldt kom igennem en af de foregående revolutioner. Måske kan vi lære noget. Måske. Søg iøvrigt selv videre efter Einstein’s tanker – guldkornene står i kø.
“Fantasi er vigtigere end viden”
Dét, der var den ultimative sandhed i går, er både old news og usandt i dag. Viden er en munter størrelse, som ændrer sig konstant. Hvem ved hvad forbrugerne vil have? Forbrugerne selv? Næppe. Ifølge Henry Ford ville de hellere have haft hurtigere heste end biler, havde han spurgt dem. Men data må da være brugbar viden? Ja, det er det. I allerhøjeste grad. Einstein prioriterede bare fantasien højere, for uden fantasi er viden nytteløs. Det ene kan ikke undvære den andet, men viden er ikke det samme som løsninger, og lige netop her synes mange at falde igennem for tiden. Kreativ tænkning er stadig det, der driver forretninger videre, både når det handler om nye kampagner og nye services, nye produkter samt nye måder at angribe markedet – også det digitale – på. Nettet er en effektfuld legeplads for den fantasifulde og en sikker dead-end for Ecxelløsninger, al den stund at vi stadig taler til mennesker som skal forelske sig. Lad os se om det ændrer sig, når robotterne overtager vores arbejde, vores pligter og vores SoMe-profiler. Da vil digitale ‘impressions’ med al sandsynlighed få sig en storslået revival.
“En mand med et ur ved hvad klokken er.
En mand med to ure kan aldrig være sikker på, hvad klokken er”.
Hvem har ret? Den ene rådgiver eller den anden? Eller den tredie? Det er der temmelig sikkert ingen af dem, der har, da vi alle er mere eller mindre biased. “Hvad er klokken?” spørger du. “Den er digital retargeting!” svarer din medierådgiver. “Det er der ingen, der ved, den snurrer rundt og rundt”, svarer dem, der gerne vil ha’, at det hele er lidt værre, end det egentlig er – og under alle omstændigheder erklærer flow-tv dødt. Og radio. Og print. Og outdoor. Mest fordi de ikke selv bruger de medier. Som man spørger, får man svar, men det kommer sandelig også an på, hvem du spørger. Hvorfor ikke spørge os selv om vi, i bund og grund, vil måle i clickrater eller i noget så gammeldags som indtjening? Hvor store er ambitionerne, når det kommer til stykket? Hvad skete der med missionen og det store (for)mål?
“Alt har forandret sig, undtagen måden vi tænker på”.
Mens vi alle arbejder intenst på at degradere vores liv til en algoritme, har vi heldigvis vores frie vilje intakt. De samme fysiske og mentale behov som altid. For bare 2 år siden var de fordømte digitale bannere løsningen på alt fra svigtende omsætning til fred i mellemøsten. I dag ved vi, at 3 ud af 10.000 kigger på dem. I gennemsnit. De 9.997 springer over, fordi de er mennesker. Hjernen fungerer nemlig mere som en afværgemekanisme end som en svamp, der venter på at opsuge mere reklame. Nøjagtig som den altid har gjort og med al sandsynlighed også gør det de næste uger. Det gør det hele lidt nemmere at navigere rundt i hvilke af tidens buzzwords, man bør forholde sig til – og hvornår man med sindsro kan strø sig et gran bedrevidende salt.
“Det vanskeligste at forstå i denne verden er indkomstskatten”
Kommunikation er en skøn og magtfuld disciplin. Men videnskab er det ikke og slet ikke så kryptisk som fradragsreglerne i en forskudsopgørelse. Det kræver vilje, indsigt og kreativitet, resten er praktikaliteter. Alting forandrer sig ganske vidst og det endda med stor hast, men når alt virker uoverskueligt er gode gamle Einstein stadig til stor opmuntring. Han sagde vist aldrig rigtig noget om Facebook eller Google, men han sagde at det er lettere at sprænge et atom end en norm. Så kan vi jo tygge lidt på dén.
