“2023 er et stabiliseringsår. Nul vækst. Vi fokuserer på kerneforretningen.”
Det er en sætning, mange ledere, mig selv inkluderet, har haft som overskrift på 2023-strategien. Selvom økonomerne stadig diskuterer, om recessionen kommer, og i så fald hvor slem den bliver, har den været virkelighed for mange i månedsvis.
Med inflationen og de stigende renter frøs venturekapitalmarkedet til is, og det har hensat det meste af tech- og scaleup-branchen, der er afhængig af ekstern kapital for at drive innovation, i en tilstand af krise.
Den tendens har naturligvis bredt sig rundt i det økosystem, der har innovationsvirksomheder som deres kunder. Så mens inflationen har skabt store overskud for nogen, har den i al stilfærdighed forårsaget en dyb venturekrise, som har medført spektakulære konkurser, kollapsede værdisætninger og tre bankkrak samt kostet tusindvis af mennesker deres arbejde.
Det er også gået ud over min egen virksomhed, kommunikationsbureauet Copus, som har gjort vækstvirksomheder til vores speciale. Hvor første halvdel af 2022 virkede som en surreal dans på roser, da vi alle kendte til de globale kriser, men ikke rigtigt mærkede effekten, har virkeligheden vist sit grimme ansigt de seneste 8-9 måneder.
Konsekvensen var, at vi måtte opsige en tredjedel af vores medarbejderstab og reducere vores omkostningsbase betydeligt for at bane vejen til en omstilling af bureauet.
Som ung leder, der ikke drev forretning under finanskrisen i 2008, har hele mit professionelle liv haft vækst som mantra. Nu handler det om konsolidering.
Det har tvunget mig til at stille spørgsmålet: Hvis vi ikke skal skabe vækst, hvad skal vi så? Hvordan driver man forretning i en verden, der ikke længere lover fremgang?
For mig og mange andre i min generation af iværksættere har det betydet en slags reality check. Det er gået op for os, at det ekstreme fokus på toplinjevækst ikke længere er bæredygtigt. Vi blev fartblinde, skalerede for meget, for hurtigt. Ja, faktisk blev væksten en forhindring for at opbygge en stabil kerneforretning.
Jeg er naturligvis ikke imod vækst, men det må ikke blive det eneste, altfortærende fokus. Vækstfiksering kan skabe uholdbare virksomheder. Nogle virksomheder har sågar tilladt usunde arbejdskulturer og dubiøse forretningsmetoder i vækstens navn.
Derfor lyder svaret på mit retoriske spørgsmål om, hvad vi så skal: Skabe en sund virksomhed, der gør en positiv forskel i verden, har tilfredse kunder og medarbejdere, der trives.
Det er en mental proces, mange af mine unge iværksætterkolleger gennemgår. Som generation af nye erhvervsfolk gennemgår vi en modningsperiode, og jeg tror og håber på, at det skaber nogle mere bæredygtige forretninger.
Det handler om at investere langsigtet i sit brand og skabe en autentisk fortælling, som folk vil være en del af. Fokus på kortsigtet salg fører til en nedadgående spiral, hvor man bliver afhængig af hurtige succeser og glemmer at opbygge en langsigtet forretning.
Det handler om at opbygge reelle mellemmenneskelige relationer. Det får man ved at fokusere på at levere værdi og god service. Og så understøttes det ved at give noget af sig selv som menneske.
Og det handler om at dygtiggøre og specialisere sig. I vækstens navn kan man godt komme til at jagte det hele og dermed blive for overfladisk i sin tilgang. Specialisering skaber værdi og medfører den differentiering, der skal til for at opbygge en tilfreds og loyal kundebase.
Det er givetvis banale indsigter, hvis man har gennemlevet 4-5 økonomiske kriser og har 50 års erfaring i branchen. Men vi er mange i den yngre generation, der er ved at få rekalibreret vores perspektiv på at drive forretning. Det handler ikke kun om at opbygge hurtigtvoksende vækstvirksomheder, men om at skabe varige, sunde forretninger.
Det er godt at minde sig om, når det hele vender og økonomien igen buldrer derudaf.
Klummen har også været bragt i Finans.
