Benjamin Rud Elberth har analyseret alle partiernes webstrategier frem mod folketingsvalget. Her er Enhedslistens webstrategi, der i følge Benjamin Rud Elberth besværliggøres af partiets rotationsprincip. Links til analyse af de øvrige partiers webstrategier er i bunden af artiklen.
ENHEDSLISTEN
Liste Ø har et altoverskyggende kampagneproblem. Partiets store stemmesluger Johanne Schmidt-Nielsen og over 90.000 fans på Facebook ryger i svinget, hvis valget bliver udskrevet efter partiets årsmøde i maj 2015.
For så falder Johanne for Enhedslistens rotationsprincip, som ellers er blevet forsøgt ændret i ‘Lex Johanne’-sagen, hvor Enhedslistens delegerede stod fast på, at partiet stemmer på politik og ikke på personer.
Det ser da også ud til, at partiet har gjort, hvad de kan, for at sætte andre i scene. Pernille Skipper sad som ansigt på Enhedslistens ellers traditionelt ansigtsløse valgplakater under EP14 og foreslog nej til patentdomstolen. Nikolaj Villumsen, Stine Brix og Rosa Lund har mere og mere været ansigterne udadtil.
Det gør da heller ikke sagen bedre, at Per Clausen, der ved kommunalvalget vandt byrådsplads i Aalborg, reelt har været usynlig på sociale medier lige siden, hvor han i perioder var vel bedste politiker på Twitter for halvandet år siden, og Frank Aaen, selvom han ikke er det store digitale unikum også falder for rotationsprincippet.
Hvorfor er det her et problem?
Fordi Enhedslisten ikke har andet end de sociale medier i den digitale valgkamp. Der er mindre budgetter til webannoncering end hos andre partier, og de tider er ovre, hvor en webside, der var bygget som community kunne flytte noget.
Mulighederne?
Infiltrér de hårdtslående debatgrupper, der skaber avisoverskrifter af egen drift – se f.eks. på Gensidig Forsøgerpligt-gruppen, der var arnested for den stakkels Mille Vinstrups bøn til Beskæftigelsesministeren, der med digitalt tryk fra siden blandt andet ryddede spisesedlen på EB.
I en Facebook Group (ikke en side) med over 14.000 gruppemedlemmer skal der bare stryges et par tændstikker, før der er steppebrand.
(Vi ser faktisk det samme på den anden fløj, hvor en gruppe, der støtter Pia Kjærsgaard lige nu er orkanøje for debattører fra DF – følger man den gruppes meritter rundt i andre grupper og i ringene på Facebook, ved man hvorfor netovervågning af og til er nødvendig, eller hvorfor medierne af og til bør kaste et kritisk blik på, hvem der egentlig stemmer i netafstemninger).
Enhedslisten skal se at få udnævnt en tydelig arvtager, og så skal de have flyttet så mange af Johannes Facebook-fans over til de andre figurer i partiet – det er en krævende proces, hvor Johannes Facebook-profil redaktionelt og annoncemæssigt skal flytte fans.
Og så skal Enhedslisten på digital rundtur i grupperne og sætte politikerne i dem, indtil de får mobiliseret debattørerne på den yderste venstrefløj, fra Modkraft-segmentet mv. Får de ikke fundet en finurlig måde at omgås rotationsprincippet, er det også nyttesløst at sætte Johanne på Twitter, der ellers var et naturligt næste skridt.
Største styrker
Aktivister. Der kan tændes, hvis de rigtige politikere og de rigtige sager bliver tændstikker.
Budskaber, hvor Enhedslisten kan køre oprørskommunikation.
Største svagheder
Rotationsprincippet og Johannes exit. Det lammer dem potentielt i kampagnen, fordi de ikke kan bygge noget op om Johanne, medmindre valget kommer snart.
Hvad skal der til
Enhedslisten skal sætte sig ned og finde de sager og grupper, der har potentiale til at spire. De fandt aktivisterne i DONG-salget til Goldman Sachs, og de fandt dem til dels i patentdomstolsafstemningen.
Og så skal der lægges så massivt et digitalt tryk, at man som vælger får samme følelse, som når man står i Fælledparken 1. maj og hører fløjterne overdøve alt. Det er ikke kønt, men det kan være effektivt, hvis 14.000 mennesker fra en gruppe begynder at vandre i samme digitale retning.
Hvad kommer vi til at se
Forhåbentligt ikke famleri. Der er en risiko for, at Enhedslisten for sent får knækket koden til, hvordan de skal komme videre digitalt, men fortsat nøjes med at spire i enkeltsager.
Lige nu står de i samme mærkelige limbo politisk. De er reelt regeringens støtteparti, men er sat uden for indflydelse, når Vestager laver blå forlig. De kan bare vente, ligesom de ikke for alvor kan røre sig kampagnemæssigt med andre frontfigurer end Johanne.
Her kan du læse analysen af webstrategierne for Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative og SF
Benjamin Rud Elberth er digital (politisk) kommunikatør, rådgiver og digital chef i Geelmuyden Kiese samt aktiv med updates på de sociale medier.
