Markedsføring på mobilen har for det meste bestået af bannerannoncer fra pc’en, der blot er blevet skrumpet. Ikke særligt engagerende og lige så disruptive som på den bærbare.
Men så kom emojis ind fra venstre som en kærkommen og mere cool fornyelse for annoncører og andre, der vil i snak med især de yngre generationer – millennials og Gen-Z’erne.
Og emojis er tilsyneladende virkelig tog til tiden. Sammenløbet af en række forskellige trends og udviklinger gør emojis kraftige vækst til et næsten uundgåeligt fænomen:
- Mobilen er blevet vores primære port til den medierede virkelighed.
- Den eksplosive vækst i anvendelsen af chat-apps som WhatsApp, Facebooks Messenger og kinesiske WeChat, mens de yngre generationer glider fra Facebook.
- Skiftet fra en skriftkultur til en mere billedbåren kultur, som har været undervejs længe,
- Og ikke mindst en samtaleadfærd, der fordrer nul-ventetid ved mobilen – det er hurtigere at sende en smiley og et hjerte end at skrive en besked med samme indhold. I visse kulturer endda meget hurtigere. På kinesisk fx er det ikke altid let at betjene tastaturet for at skrive. Her er emojis uhyre populære også hos ældre generationer.
Disse trends løber sammen i emojien i en næsten perfekt storm.
Den er hurtig at anvende, den er født til mobilen, dens format af billede gør den let at afkode, også på tværs af sprog og kulturer.
Og så har emojien den emotionelle dimension, det kan være svær at få frem i tekst – dels på grund af det korte format, dels fordi det er de færreste af os, der som Hemingway kan fremkalde følelser med få ord, fx denne rubrikannonce: ”Et par lyserøde babysko sælges. Aldrig brugt”.
Der er nemlig et behov for at supplere det skrevne ord i samtalemedier som fb, sms, e-mails eller chats med mere følelsesmæssige udtryk, eller som korrektiver, fx ved ironi eller slapstick. Et sådant behov opfylder emojis perfekt.
Men også for markedsførere og annoncører er emojis en våd drøm – følelser er kongeporten til forbrugerens hjerte, til sympatien, til loyaliteten – og til købet.
I det sidste års tid er annoncører da også gået ombord i emojis for fuld kraft – med vekslende held. Naturligvis, fristes man næsten til at sige. For det er et nyt medie-fænomen, en ny generation og en ny teknologi. Her er nogle eksempler fra det forgangne år:
FootLocker
I sommer introducerede amerikanske FootLocker sit eget emoji-keyboard – shoemoji. Målet var at få kontakt med sneakers nørderne og skabe en bredere samtale om brandet på sociale medier. Shoemoji-appen har mere end 50 forskellige af de nyeste sneakers som emojis* – Nike, Addidas, Converse osv. – lige til at sætte ind i chatbeskeder. På kort tid fik FootLocker mere end 90 millioner visninger, 250.000 app-downloads og mere en 800.000 delinger.
Men FootLockers emojis stod ikke alene. Appen havde mange flere funktioner, beregnet på at vedligeholde loyalitet og øge engagementet med kunden: Meddelelser om premierer på nye sko, tale med andre sneaker-buffs, store-locator og ikke mindst et VIP-program med regelmæssige opdateringer (læs: kontakt).
Norwegian
For at promote deres nye direkte rute fra Kastrup til Las Vegas lancerede flyselskabet et bookingsite med en url-adresse udelukkende bestående af emojis – et fly, en spillemaskine og et bundt sedler. Lande koden var .ws for Samoa; et af de få lande, der tillader emojis i url’er. Den blev lagt på Instagram via en række af Norwegians ambassadører og følgere samme sted. Ifølge Campaign US nåede kampagnen over en halv million og genererede mere end 4.000 likes.
Norwegian brugte ikke emojis til nogen videre funktion andet end at være first-mover over for en yngre målgruppe, der forstår at anvende emojis, fx i en webadresse.
Selskabet har efterfølgende anvendt emojis i en anden kampagne for samme rejsemål.
Rejsende fra Stockholm til CPH modtog en folder med en personlig emoji på. Med i lastrummet var en særlig, rød kuffert. På kuffertbåndet i Kastrup var passagerernes emojis malet på båndet.
Den, hvis emoji, den røde kuffert landede på, når den kom op på båndet, havde vundet en rejse til Vegas.
Citybois
Popdrengene fra X-Factor har skabt deres eget stammesprog, som anvendes blandt deres fans, så det var vel egentlig nærliggende at tage denne verbale identitet videre som billeder. Fangruppens foretrukne kommunikationsform er i høj grad beskeder, hvor emojis ligger lige til højrefingeren.
For kort tid siden tilbød Citybois sammen med Sony Citymojis – et keyboard med 13 Citybois emojis samt nogle af stammeordene.
Appen vil medvirke til at styrke loyaliteten blandt de fans, der anvender den. Men pga. styrken i billedgenkendelse kan der også være en spredningseffekt ud af fanmiljøet.
WWF
#EndangeredEmoji – eller truede emojis – er en godt set fundraising kampagne for World Wildlife Foundation på Twitter.
Kampagnen tager udgangspunkt i det faktum, at 17 af dyrene på den officielle emoji-liste fra Unicode Consortium, er truede dyr. Ved at tilmelde sig kampagnen, siger du ja til at støtte WWF med fx 10 cent hver gang du anvender en af de 17 dyre-emojis.
WWF tracker din emoji-adfærd, og hver måned modtager du en ’regning’. Det er frivilligt om du vil betale, men incitamentet er stærkt.
Det har ikke været muligt at fremskaffe beløb på kampagnens effektivitet, men siden introduktionen i maj har 59.000 tilmeldt sig #EndangeredEmoji.
Og når man ved, at alene glædestårer-smileyen blev anvendt 6,6 milliarder gange på Twitter i 2015, så er der grund at til tro at der er kommet penge i kassen.
I denne kampagne bliver emojis koblet til den virkelige verden, og deres emotionelle indhold (søde dyr) sat i spil, på en måde så der ikke blot samles penge ind, men kendskabet til listen over truede dyr øges. Samtidigt kan den person der har tilmeldt sig selv bestemme graden af engagement og deling.
Chevy Cruze
“Words alone can’t describe the new 2016 Chevrolet Cruze,” så vi laver en ulæselig pressemeddelelse skrevet på emojisk. Vi ved godt du ikke kan læse den, så vi skynder os at tilføje, at den kommer oversat til normalt engelsk i morgen kl. 14.
I et forsøg på at ride med på emoji-bølgen, går GM efter min mening for langt og bliver den pinlige forælder, der skal være ung med de unge.
På det seneste er der lavet et sæt video/reklamefilm for bilen med et ungt par, der synger og klapper i bilen mens store emojis illustrerer teksten. Hmmm….
Hvad nu?
Der er ingen tvivl om, at emojis, emoticons, stickers og GIFs og hvad de alle sammen hedder, de små billeder, symboler og tegn, har et kraftigt potentiale i markedsføringen.
For en af de sikre præmisser for de fremtidige ’mødesteder’ mellem brands og brugere er den korte form og realtiden. Her kan emojis etc. tilføre din kommunikation en følelsesmæssig dimension og mulighed for nærvær.
Men som med al anden kommunikation er det den nye adfærd snarere end den nye teknik, der er styrende for hvordan vi kan anvende fænomenet.
I begyndelsen (det er nu) vil der altid være en nyhedens interesse, der skjuler dårlig eksekvering – de første danske tv-reklamer i 80’erne var heller ikke altid lige rare at gense skulle jeg hilse at sige til dem, der ikke var der.
Og det kan være svært at lade være med at falde tilbage på en traditionel push-adfærd, hvor brugerne bliver betragtet alene som eyeballs – Chevy Cruze for eksempel.
Til gengæld giver emojis etc. helt nye muligheder for at kontakte brugerne på det emotionelle plan – se fx WWFs. Det bliver muligt at styrke stammesammenhold og loyalitet gennem stærke symboler, der kan deles og på det nærmeste ritualiseres.
Vi har ikke set enden endnu (c:
