Er DAC blevet gak?

DAC – Dansk Arkitektur Centers nye identitet består af flyvende plastikbogstaver – og et rødt hjerte.

Udstillingsvinduet for den danske arkitektur flytter i næste uge fra et gammelt pakhus til en spritny bygning, tegnet af den hollandske tegnestue OMA. Vi ser nærmere på både bygning og design. Er det moderne, eller er DAC blevet GAC?

I næste uge åbner BLOX. Den flaskegrønne containerstabel, der i de senere år er vokset frem ved siden af Det Kongelige Biblioteks sorte diamant i København, er i virkeligheden et stykke arkitektur med et lidt kikset navn, og midt inde i den – i selve hjertet af BLOX – skal Dansk Arkitektur Center fra nu af holde til.

Her skal være udstillinger, seminarer, events og meget, meget mere. Arkitektur er blevet big business i Danmark.

Den Sorte Diamant har fået en stabel af flaskegrønne containere som nabo. BLOX-bygningen, der er designet af Rem Koolhaas’ tegnestue, OMA, er et eksempel på, at man ikke interesserer sig for, hvordan arkitekturen ser ud, men hvad den kan.

Fra engang at have været et udskældt og ringeagtet erhverv – offer for alskens fordomme om betonbrutalisme og verdensfjern æstetik – er arkitekter i dag absolut supercool.

Og den mest SuperKool af alle arkitekter er uden tvivl hollænderen Rem Koolhaas – manden der opfandt arkitekten Zaha Hadid, nederlandsk pragmatisme, ny urbanisme, det sammensmaskede program – og Bjarke Ingels.

Og det er hans tegnestue – altså, Rem Koolhaas’ tegnestue, OMA (der ligesom BIG kun kan skrives med caps lock), der har tegnet bygningen.

Bjarke Ingels og hans firma BIG Group står bag designet på den sidste af de fire bygninger, der skal erstatte tvillingetårnene, der faldt 11. september 2001. Bygningen skal stå færdig inden 20-årsdagen for terrorangrebet i 2021 og bliver efter planen hele 408 meter høj. Det er meningen, at Rupert Murdochs 21st Century Fox skal flytte ind i bygningen.

Mange af mine ikke-arkitektvenner har i de senere år spurgt mig, hvad jeg dog mener om det grønne containerbjerg. “Er det ikke hæslig grimt?” har været et gennemgående spørgsmål.

Og der er det jo, man bliver nødt til at forklare, at for Koolhaas og hans disciple er æstetik ikke et designparameter (som vi siger, når vi skal forklare, hvorfor noget ser mærkeligt ud).

OMA afviser den romantiske ide om, at en bygning først og fremmest skal være smuk.

I stedet for at interessere sig for, hvordan arkitekturen ser ud, interesserer OMA sig for, hvad den kan. Selve bygningen er et slags resultat af et program mere end et æstetisk udsagn. Og derfor nytter det ikke at tale grimt eller pænt, når man taler om BLOX.

Bygningen er en bymaskine. En stor generator, der skal trække liv ned ad Vester Voldgade – en kæmpesandwich, der rummer både kontorer, boliger, cafe og altså Danmarks officielle udstillingsvindue for arkitektur.

I anledningen af flytningen lancerer DAC en ny grafisk identitet – og en ny hjemmeside – og begge dele får denne anmelder til at stille spørgsmålet: DAC eller GAC?

Dansk Arkitektur Center har syntes, at der er en pointe i at præsentere den verdensberømte danske arkitektur i en bygning, der ikke er designet af en dansk arkitekt. På samme måde har man i valget af visuel identitet også valgt at gå nye (gamle) veje.

I stedet for at benytte en af Danmarks internationalt berømmede grafikere har man henvendt sig til Massive Change Network med Bruce Mau i front, der i nært samarbejde med DACs eget designteam har designet logoet.

Bruce Mau, der tilbage i 90’erne arbejdede sammen med Koolhaas om bogen S, M, L, XL – en banebrydende arkitekturbog, der dengang blev læst og nærstuderet af ALLE arkitekter, big, small and extra large.

Mau var også inspirator til den skelsættende udstilling Seven New Denmarks i det gamle arkitekturcenter i Gammel Dok.

Det var dén udstilling, der med ét kickstartede bl.a. Bjarke Ingels’ karriere her i landet og dermed også blev begyndelsen til den seneste opblomstring i den danske arkitekturverden; en blomstring, der har varet godt 15 år nu, og som med den nye bolig i det mystiske BLOX får det endelige ridderslag.

Bruce Mau Designs logo til Art Gallery of Ontarios minder en hel del om DAC’s nye identitet (som er blevet til i et samarbejde mellem Mau og DAC). AGO er tegnet af Frank Gehry, den prisbelønnede canadisk-amerikanske arkitekt bag bl.a. Museo Guggenheim Bilbao.

Desværre virker det til, at Mau ikke har flyttet sig overhovedet siden den gyldne tid, da han var det varmeste navn i branchen. Identiteten til DAC er først og fremmest genbrug af Maus design til Art Gallery of Ontario (som Frank Gehry har tegnet).

Det er i sig selv lidt pinligt, men der er jo langt fra Canada til Kalvebod Brygge. Langt værre er det, at identiteten ligner noget, der var moderne i 1995, og den er uæstetisk og uforståelig – på én gang.

Hver gang man kommer ind på startsiden, skal man først se en klodset animation af tre store røde bogstaver, der drejer rundt og sætter sig på højkant ovre i venstre side af skærmen.

Logoer, der drejer rundt, var en dræbereffekt i 1998, men her 20 år senere virker det ikke engang retro – mest af alt bare mærkeligt.

Samtidig er der uklarhed om, hvad der egentlig er DAC’s mærke. I øverste venstre hjørne er der et rødt hjerte oven i en stregtegning af BLOX-bygningen, der som nævnt ovenfor bare er en stak klodser og derfor egner sig dårligt til at blive præsenteret som ikon.

Er det mon hjertet eller de røde plastikbogstaver, som skal symbolisere Danmarks officielle udstillingsvindue for arkitektur?

Hjertet skal vel symbolisere, at DAC er selve hjertet i BLOX – og måske også noget om menneskelig arkitektur, men altså – snak om fortærsket symbolik! Hjertet går igen som favicon – det lille symbol på browserfanen, når man er på DAC’s website, så det er måske mere logo end de tre bogstaver?

På den anden side er hjertet ikke synligt, når man loader sitet på sin smartphone (heldigvis heller ikke de flyvende bogstaver), og det bruges heller ikke på DAC’s Facebookside.

Her er det til gengæld de klodsede røde plasticbogstaver, der skal signalere tilhørsforholdet. Ligesom det også er det på plakater og tryksager.

DAC som filur

Det virker ikke som om, identiteten er færdig. Som om hverken kunde eller designer har haft en klar idé om, hvad det egentlig er, der skal kommunikeres, og som digital besøgende står man tilbage med flere spørgsmål end svar.

Mau og Koolhaas deler den opfattelse, at det smukke er overvurderet, så også med hensyn til DAC’s identitet skal vi nok i højere grad se på, hvad den kan snarere end, hvordan den ser ud.

Vi ved nu, at logoet kan dreje rundt, at det ligner Art Gallery of Ontarios AGO, og DAC gerne vil symboliseres ved et hjerte.

Vi ved også, at BLOX-bygningen ikke fungerer som stregtegnet piktogram. Hvad der yderligere gemmer sig af gåder i projektet, venter vi spændt på at finde ud af i den kommende tid.

SANAAs New Museum i New York blev på unge tegnestuer verden over gennembruddet for vægtløs modernisme i form af stablede kasser.

At designe en stærk identitet til DAC er også en svær opgave. DAC er jo både et udstillingssted og en formidlingsplatform.

I det første tilfælde skal DAC overtage bagsædet og lade det udstillede være det mest interessante, men organisationen som formidler og fortæller om dansk arkitektur skal have en form for naturlig autoritet.

Desværre er det som om, de røde plastikbogstaver hverken er det ene eller det andet. For larmende til at være baggrund, for pjattede til at være forgrund. Med tiden vil organisationen sikkert finde ind i et mere afdæmpet udtryk og lade den larmende bygning stå for balladen.

Moshe Safdies “Habitat 67”, designet til verdensudstillingen i Montreal i 1967, er et af de første eksempler på konceptet ‘stablede kasser’, der sidenhen er blevet en slags signatur for vægtløs modernisme.

I arkitekturens verden så man konceptet, man kan kalde ‘stablede kasser’, første gang i 1967 i Montreal, hvor Moshe Safdie designede Habitat 67 til verdensudstillingen det år.

Senere er de stablede kasser blevet en slags signatur for vægtløs modernisme – og især med SANAAs New Museum i New York fik konceptet gennemslagskraft på unge tegnestuer verden over.

OMA har selv brugt temaet adskillige gange, bl.a. i Rotterdam og i et planlagt hotel i Amsterdam.

De Rotterdam, designet af OMA, skal betragtes som en lodret by med tre sammenhængende tårne, der indeholder bl.a. kontorer, lejligheder, hotel, forretninger, restauranter og cafeer. Projektet påbegyndtes i 1997, selve konstruktionen i slutningen af 2009, og det blev afsluttet i 2013.

Amsterdam RAI bliver med sine 650 værelser og en højde på 91 meter det største nybyggede hotel i Benelux-regionen.

I Danmark har vi allerede et smukt eksempel på de stablede kasser i COBEs gyldne bibliotek i Københavns nordvestkvarter. Desværre er det som om, figuren er lidt træt i dag, og BLOX virker arkitektonisk lige så ude af takt med sin tid som det bøvede navn.

Desværre er det som om, DAC med valget af Bruce Maus copycat-flyvende retro-identitet fortsætter tendensen med at vælge det, der var moderne i forgårs.

COBEs gyldne bibliotek i Københavns nordvestkvarter er et smukt eksempel på ‘stablede kasser’, men har vi brug for flere kasser i København?