Man får ikke noget gratis i denne verden, og hvis annoncering er prisen for at jeg kan læse nyheder, sport eller f.eks gossip gratis, så er det fint med mig.
Omvendt kan jeg også godt se, at nogle mediehuse er gået helt galt og reelt leverer et produkt, hvor man bliver spammet af video’er og dårligt optimerede annoncer, så man fravælger det medie.
At skulle bruge 2 x 30 sekunder af sin tid på tilfældige reklamer for at få lov til at se et mål fra den seneste superligakamp, har mange deres tid for kær til.
Men hvor udbredt er ad-blockers? Ifølge Adobe og Pagefair er ad-blockers på vedensplan installeret hos 41% af internetbrugerne.
I USA alene er der over 45 millioner forbrugere som benytter ad-blockers, og de giver annoncørerne et tab på 22 mia. USD om året.
I Danmark var der i 2015 installeret ad-blockers hos 25% af internetbrugerne. Kigger vi på aldersgrupper viser friske tal fra Emarketer at over halvdelen af unge mellem 15-25 år i Skandinavien bruger ad-blockere.
På trods af ad-blockernes fremmarch er fremtiden efter min mening alligevel lys for den digitale annoncebranche. Men det forudsætter selvransagelse hos nogle mediehuse – og det kræver at annoncering gentænkes.
Branchen er nødt til at finde nye modeller der mere baserer sig på, hvad forbrugerne vil.
Udfordringen med ad-blockers er ikke kun mediehusenes!
Problemet er reelt ligeså stort for de annoncører, der betaler for at kunne vise budskaber til potentielle kunder. Langt de fleste annoncesystemer tager ikke hensyn til ad-blocking. De rapporterer simpelthen en annonce for vist – også selv om modtageren har installeret en ad-blocker, og annoncen reelt ikke vises. Ad-impressions er ofte sminkede, og display annoncering bliver penge ud af vinduet for annoncøren.
Men hvad skal annoncøren så gøre? Her er 3 bud:
- Man kan vælge at investere i dyrt software, der kan afsløre om de annoncer man betaler for, reelt vises. FraudLogix, Adwatcher og ClickCease er blot nogen af de værktøjer, der kan vise, hvor mange du når ud til, når ad-blockerne er regnet med.
- Man kan vælge at bruge annonceringsbudgettet på annoncetyper, der ikke bliver ramt af ad-blockers. Det leder straks tankerne hen på native advertising, der omfatter forskellige former for redaktionelt indhold, der bliver sponseret af en annoncør men udgivet på et medie. Og native advertising er godt, men sammenlignet med annoncer er det dyrt at producere. Og formatet har ikke samme fleksibilitet som annoncer.
- Endelig kan man vælge at annoncere på platforme, der tillader mikrosegmentering og interessedrevet annoncering med gode tilbud eller konkurrencer. Her tænker jeg ikke på Facebook, men på de mange næste-generations mobile annonceplatforme der er dukket op de seneste år. De er enten lokations- eller interessebaserede, så chancerne for at modtageren finder annoncen relevant er langt større. Flere af disse apps har tilknyttet et velgørenhedselement, så brugeren bliver motiveret ved at støtte et godt formål.
Ved mikrosegmentering er produktionen af annoncerne ikke væsentlig anderledes fra de kendte digitale annonceringsformer. Det betyder relativt lave omkostninger til produktion sammenlignet med native advertising formater.
Men for at det fungerer, skal segmenteringen naturligvis tænkes ind. Annoncøren må spørge sig selv: I hvilke situationer vil mit tilbud give mening for brugeren? Og herfra forme et budskab til hver mulig situation frem for at blæse det samme budskab af sted på tværs af alle kanaler.
Det kræver et opgør med den traditionelle CPM-tankegang. Ad-blockere er et symptom på at folk er trætte af for mange støjende budskaber, for når det kun handler om at komme ud til flest mulige for billigst mulige penge, forsvinder relevanskriteriet.
Derfor: Vil du som annoncør have value for money, er annoncebudgettet givet bedst ud på platforme, der kan mikrosegmentere. Det øger chancen for at ramme plet med det rigtige budskab til den rigtige målgruppe i det rigtige øjeblik.
