Er reklamer for reklame god reklame?

Thomas Mandrup, dir. Mannov Aarhus

Bureau-dysten fra Out of Home Media har fået global opmærksomhed. Men skal vi glædes over linje 5A eller reflektere over afsættet, spørger bureau-direktør.

En udbyder af outdoor-reklame laver en konkurrence, hvor 8 reklamebureauer konkurrerer om at lave den bedste reklame. Konkurrencen skal vise effekten af outdoor-reklamer.

Et af bidragene er en reklame, der viser, at du som forbruger ikke kan slippe for reklamer. Reklamebranchen er begejstret. Men er det god reklame?

Hvordan laver man reklame for sig selv, hvis ens virksomhed lever af at sælge reklameplads i det offentlige rum? Man kunne selvfølgelig bare annoncere på sin egen reklameplads, men det ville ikke være videre opfindsomt.

Anderledes tilgang, overraskende løsning

Out of Home Media valgte derfor en anderledes tilgang og indbød i sommer otte bureauer til en konkurrence, hvor hvert bureau kvit og frit fik tildelt en buslangside på den københavnske linje 5A, som de måtte dekorere efter eget valg med en reklame for en valgfri kunde.

Konkurrencen skal fokusere på de mange muligheder, der er i outdoor, lød det fra Out of Home Medias direktør til markedsføring.dk.

&Co. overraskede med at levere en reklame for busmediet selv. Med underforstået henvisning til et værktøj på nettet, der giver brugeren mulighed for at blokere irriterende annoncer på websider, valgte &Co. at dekorere linje 5A med en kæmpemæssig folie med ordene: AD BLOCK THIS!

Branchen har armene oppe

Den enkle, men iøjnefaldende løsning, har høstet begejstret anerkendelse rundt om i reklamebranchen. Flere internationale websites har omtalt &Co.’s reklame, og senest er den blevet finalenomineret til en pris ved Clio Awards.

Jeg anerkender, at der er point for idéen, som er både skæv og kreativ. Den har en skarp kryds-medie-reference, og dens måde at råbe op på giver mig stof til eftertanke.

Men når jeg træder et skridt tilbage og reflekterer over signalerne, har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor reklamebranchen står med armene oppe. Selv bliver jeg næsten lidt trist på mit kommunikationsfags vegne ved at se den.

Ikke helt begejstret …

Måske er jeg den eneste, der ikke er helt begejstret. Men baggrunden for fænomenet AdBlocking er jo en tiltagende lede over en kommerciel kommunikation, som kommer i en form, der presses ned i halsen på os dér, hvor vi ikke ønsker det.

Når en forbruger vælger at installere AdBlock på sin pc, er det ud fra samme motiv, som når hun sætter Nej tak-skiltet på postkassen eller forlader skærmen og henter kaffe, når filmen i tv afbrydes af en reklamepause:

Vi orker ikke mere marketing i den anmassende form, hvor den invaderer og spolerer en ellers rar oplevelse, som vi er i gang med et andet sted.

Tal klogere, ikke højere

Det er ikke fordi, jeg gør mig forestillinger om en reklamefri verden. Virksomheder har brug for at synliggøre deres produkter og services ved at fortælle om dem. Men er vores bedste svar til de forbrugere, der klart tilkendegiver deres reklamelede, virkelig at råbe dem endnu højere ind i hovedet – med endnu større bogstaver og på flere kvadratmeter? Det virker unægtelig bare som en strakt langefinger op i hovedet på brugeren.

Min holdning er, at vi skylder vores modtagere at tage dem alvorligt. Herunder at lytte til ønsket om, at kommunikation – kommerciel eller non-kommerciel –serveres i en form, hvor den bliver så relevant, brugbar og attraktiv, at modtageren rent faktisk godt gider at tage imod den og ikke føler sig invaderet. Måske endda søger den selv. Det er denne filosofi, der ligger til grund for den bølge af content marketing – som heldigvis har vundet hastigt frem i de senere år.

Don Draper fra Mad Men ville have elsket &Co.’s langside på linje 5A. Men han er også fra et andet paradigme, hvor det mest handlede om at råbe højt. I dag er det vores fornemmeste opgave at kommunikere på en måde, så vi møder kundens interesser og behov og skaber en engagerende relation. Og vi kan passende starte med at lytte, når de siger fra over for uvedkommende reklame.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning