Af Hanne Feldthus

Reklame til eksamen: Umwelt fik for 4. gang Grand Prix i Advertising Effectiveness Award med en case, der rykker ved opfattelsen af, hvad et reklamebureau er.

Det er ikke så moderne at være reklamebureau, som det har været, og flere bureauer forsøger da også aktivt at positionere sig væk fra branchebetegnelsen.

Kunde & Co. har i mange år kaldt sig et marketingbureau, Mensch kalder sig et kommunikationshus, og adskillige andre bureauer har med varierende held forsøgt at hæve sig op til en 360 graders position, hvor de hævder at mestre samtlige discipliner ud i afsætningsfremmende foranstaltninger.

Nu vil nogen måske hævde, at det er rasende ligegyldigt, hvad man kalder sig, og at det er ulig mere interessant, hvad man kan, men det er en overfladisk betragtning. Ens position er nemlig afgørende for, hvem man kan få i tale hos kunden.

Der findes ikke den kontaktassistent, som ikke gerne vil arbejde strategisk. Og der findes ikke det reklamebureau, som ikke sidder og kigger forventningsfuldt op mod deres kunders direktionsgange i håbet om at komme til at møde dem, som bestemmer og kan frigive budgetmidler.

Men de fleste kigger forgæves. Det er ikke mange direktører, som har tid til at møde deres reklamebureau. Eller også føler de, måske med god ret, at det ikke er ulejligheden værd.

Umwelt var engang en kreativ hot shop, så fusionerede de med Coops reklametjeneste og blev et produktionstungt bureau. Det gik ikke, hvorefter de fisionerede og stod lidt forhutlet tilbage uden nogen entydig profil.

Jeg kender drengene i Umwelts partnerkreds, og det er ingen hemmelighed, at jeg i et års tid har siddet i deres adversory board, så uvildig kan man ikke kalde mig. Men det behøver jeg heller ikke være for at anmelde deres grand prix-vindende PFA-case, som jeg i øvrigt intet har haft med at gøre. Jeg kan bare lade juryen tale.

Efter prisuddelingen sidste onsdag defilerede jeg rundt for at opsnuse, om PFA-casen havde været i tæt opløb med andre cases, eller om den virkelig løftede sig over de andre 9 vindere.

Svaret var, at juryen ikke havde været i tvivl. PFA er i en klasse for sig selv i dette års store felt af 42 indsendte arbejder.

Nu har jeg læst casen, og det samarbejde, Umwelt har med PFA, svarer til enhver bureaudirektørs våde drøm om at komme i clinch med ledelsen, om at kvalificere sig til at komme dybt ind i virksomhedens processer og være med til at forandre tingene helt fra bunden baseret på de kundeindsigter, bureauet gennem lang tids arbejde har bidraget til at bringe for en dag.

Det er intet mindre end grundigt, det de har foretaget sig. Og resultaterne er overvældende. PFA havde blandt andet sat sig for at vinde 2 ud af 8 navngivne kunder, der er listet på Børsens C20-indeks. De vandt 6, og det svarer til svimlende mange millioner i pensionsindbetalinger om året og har gjort dem til nr. 1.

Her bliver jeg nødt til at understrege, at tv-reklamer og annoncer kun er toppen af et isbjerg, der stikker meget dybt og involverer alt fra design af kundemøder, udvikling af salgsprocesser, når der skal vindes en C20-kunde til udvikling af apps og helt almindelige pamfletter, samt ikke mindst intern forankring af det hele hos PFA’s mange medarbejdere.

Hvis der nogensinde er noget bureau, der har skabt en 360 graders forretningsløsning for deres kunde, så er dette et klart eksempel. Og det på trods af, at bureauet ikke som udgangspunkt har haft en position til at få nogen over en marketingchef i tale jvf. deres omtumlede fortid.

Så hvad skal man kalde Umwelt? Man kan begynde med at kalde dem en humlebi, der er fløjet op på direktionsgangen, selv om det burde have været umuligt.

Derefter kan jeg godt blive i tvivl, for i virkeligheden er det, Umwelt har skabt for PFA, hvad ethvert godt reklamebureau burde kunne, men da branchebetegnelsen ikke virker befordrende for at komme i kontakt med de øverste beslutningstagere, så ville det måske være en god ide at overveje at repositionere sig. Jeg har bare ikke en god idé til, hvad man ellers skal kalde et reklamebureau.

Læs casen, ja læs hele bogen. Det har jeg tænkt mig at gøre, og jeg vender tilbage med flere anmeldelser i den kommende tid.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver og branding-ekspert efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

Hanne@hannefeldthus.dk

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club