Facebook er døende. Men det tvinger dig til at blive kreativ igen

Heidi Keller,
head of content hos Berú

Heidi Keller, head of content hos Berú, erklærer nu død over Facebook. Der er heldigvis sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og Facebooks afvikling synes da også at bidrage til kreativitetens udvikling. Læs indlægget her.

Det er et hidsigt indlæg det her. For jeg er klar til at erklære død over Facebook. Og jeg har ikke en ny og bedre løsning klar til dig. Så er du advaret.

Jeg kan huske, da jeg blev introduceret til Facebook første gang i 2007. Det var ikke kærlighed ved første blik. Bevares, selvfølgelig oprettede jeg en profil, men al min kærlighed gik til min Myspace-profil, hvor jeg kunne køre diasshow med alle mine fede fotos og blære mig med de obskure bands, jeg havde opstøvet i internettets kringelkroge.

Jeg har haft min Facebookprofil i 12 år nu, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke har lyst til at slette den. Men jeg gør det ikke. Mest af alt, fordi jeg føler en professionel forpligtelse til at blive der. Men også, fordi jeg lider af FOMO i en uklædelig grad og frygter, at jeg vil gå glip af en masse livsnødvendige arrangementer, hvis jeg smækker med døren.

Mønstret er det samme for de fleste i min omgangskreds. Og de rigtigt unge? De har lugtet Facebooks undergang for længst. Det burde ikke komme bag på nogen i kommunikationsbranchen.

Facebook har udviklet sig til en rodet opslagstavle af algoritmevenlige konkurrencer, efterlysninger af ejermænd til tabte nøgler, uinspirerede “walk and talk”-videoer og blogpost nr. 800 fra en velmenende konsulent.

Sociale medier er blevet private
Tendensen de senere år har været, at vi gør vores kommunikation på de sociale medier mere og mere privat. Der er simpelthen færre, der liker og kommenterer på opslag. En undersøgelse, som Buffer lavede sidste år, viste for eksempel et fald i engagementet på 50 %.

Færre poster opslag, og endnu færre poster på hinandens vægge. I stedet er meget af kommunikationen flyttet over i private grupper og på Messenger, ligesom de mindre forpligtende story-formater er i voldsom vækst (Det kan du i øvrigt læse en vældig interessant artikel om her).

Der har allerede været skrevet rigeligt og kompetent om, hvorfor vi ikke længere er (offentligt) sociale på de sociale medier: Facebookskandaler, offline-trenden, eksponeringsmæthed, tonen i debatterne osv. Og så selvfølgelig, at Facebook i takt med forældrenes og bedsteforældrenes indrykning er blevet KIKSET.

Det er jo forældres lod i livet: at forvandle guld til kiks.

Kreativitetens kirkegård
Så for at stille det hårdt op: Folk vil hellere skrive med hinanden i Messenger end emoticon’e endnu et af dine uinspirerede forsøg på at sælge gud ved hvad.

Og det er faktisk ikke (kun) din skyld, at dit indhold er uinspireret. For Facebook inspirerer ikke længere til leg med formater. Det er stagneret i sin egen magtfuldkomne selvtilfredshed, hvor det eneste, der bliver udviklet, er algoritmerne. Som så igen fører til en overproduktion af algoritme-pleasende indhold.

Kreativiteten er død på Facebook: Platformen er blevet en hygiejnefaktor for langt de fleste professionelle afsendere. Det er ikke det sted, hvor kreativiteten starter, men der hvor du lige skal huske at poste noget, fordi størstedelen af Danmarks befolkning jo trods alt stadig har en profil der.

Og de unge og kreative, som plejer at vise vejen, har fundet andre og langt mere inspirerende legepladser, hvor de kan eksperimentere.

Hvorfor skal vi overhovedet bruge kræfter på Facebook?
Derfor ser jeg Facebook som en platform i afvikling. Og som professionel kommunikatør får jeg sværere og sværere ved at retfærdiggøre, at mine kunder skal bruge tid og kræfter på deres tilstedeværelse på Facebook.

Det fylder mig med lige dele panik og spænding. Panik, fordi jeg ikke har den perfekte erstatning for schweizerkniven Facebook på hånden. Spænding, fordi jeg i den grad er klar til at finde afløseren.

Ret skal være ret: Facebook er uden konkurrence stadig den bredeste borgerrettede kanal for organisationer og virksomheder: Danskerne er stadigt massivt til stede, og det er let og billigt at annoncere med sit indhold.

Men Facebook har udviklet sig til en rodet opslagstavle af algoritmevenlige konkurrencer, efterlysninger af ejermænd til tabte nøgler, uinspirerede “walk and talk”-videoer og blogpost nr. 800 fra en velmenende konsulent.

Og lige en hurtig sidebemærkning: Jeg vil ikke læse flere blogindlæg, der handler om at skabe engagerende indhold, huske målgruppen eller have purpose. Vi er allesammen enige. Det er banalt. Videre. Til gengæld ønsker jeg mig flere blogindlæg, hvor skribenten satser noget, sætter sin røv i klaskehøjde og vover en påstand. Det må være content marketing level 2.0.

Jeg har ganske enkelt svært ved at se, hvilken retning Facebook udvikler sig i, og hvad platformen bidrager med.

Hvis jeg skal beskrive Instagram med ét ord er det: visuel, LinkedIn: professionel, Snapchat: spontan og Pinterest: inspiration. Facebook er… blah?

Facebook kan det samme som de andre kanaler – bare dårligere
Måske handler det om, at Facebook mangler sit fokus og sin eksistensberettigelse. Det er blevet en rodekasse, der kan lidt af alt det, de andre platforme kan – bare mindre specialiseret (altså: dårligere).

Eksempelvis har Instagram og LinkedIn i langt højere grad et selvstændigt fokus. Hvis jeg skal beskrive Instagram med ét ord er det: visuel, LinkedIn: professionel, Snapchat: spontan og Pinterest: inspiration. Facebook er… blah?

Facebooks oprindelige raison d’être var, at det var kanalen, hvor jeg kunne få min daglige opdatering på venner, bekendte og familie. Det giver Instagram mig nu (i sjældne tilfælde som posts i feedet, i de fleste tilfælde i form af de flygtige stories).

Skal nichekanalerne tage over?
Jeg ved godt, at det er mit ansvar som professionel at tænke i nyt, kreativt og engagerende indhold. Jeg er bare så desillusioneret. For hvad nytter det? Skal vi nu ikke bare lade Facebook udånde i fred?

Omvendt har jeg ikke den oplagte arvtager, som gør det muligt at nå en lige så bred målgruppe. Og måske er det pointen? Måske skal vi til at knække vores kampagner op i mindre og mindre nichebidder og finde de nichekanaler, som matcher?

Hvad siger I derude? Er det ikke snart tid til at give Facebook aktiv dødshjælp? Eller vil du give mig troen på Facebook tilbage?

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning